Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 47/99
skole, og lært nogle mennesker at kende på Sjælland. Jeg har nogle gode venner, som også er flyttet
derover, så jeg har nogle eksempler på, at det kan lade sig gøre, at komme fra ’det mørke Jylland’
[sagt karikeret], og flytte til København. Men jeg synes det er et stort skridt og tage, især fordi det
er langt væk fra al den tryghed jeg har her i Jylland. Men ALLE som jeg snakker med siger, at det
skal jeg gøre. At jeg skal vælge efter min interesse, og ikke efter hvor min familie er, for dem skal
jeg nok holde kontakten til alligevel.”[A2(0:00-1:13)]. Citatet viser klart problemets dybde, hvordan
der virkelig er en afstand fra Århus til Sjælland. Men det viser også hvordan denne afstand kan
overvindes: ved brobygning. Dette begreb vil der blive gjort en del ud af – både her og i anden
halvdel af analysen.
I udgangssituationen var hele Annes netværk rodfæstet i Jylland. Hun havde en lejlighed i Århus
[A9(A12a-d)], hun vidste primært noget om uddannelser i Jylland (Filosofi på Århus Universitet),
hendes familie boede lidt uden for Århus osv. Når nu valgprocessen kan nå en ordning, der involverer
flytningen til Sjælland, så sker det ikke som et brud med netværket i udgangssituationen.
Det sker som resultatet af en kæde af erfaringer, der langsomt fører Anne hen over en afstand (her
geografisk). Denne kæde af erfaringer vil i dette speciale blive kaldt for brobygning [f.eks.
A2(O16a)], fordi det tillader passagen af et impassabelt gab. Som tidligere elev på både friskole og
efterskole er det en naturlig mulighed for Anne efter HF at tage på højskole. På denne højskole møder
hun personer, der går på RUC [A14(A32a)], hun får erfaringer med Sjælland, og hun får skabt
kontakt til aktanter på Sjælland, der vil kunne støtte hendes mere permanente bosættelse på øen.
F.eks. ”opdager” hun at farbroderen bor med sin familie nær Roskilde [(A4a-d)]. Hun får med andre
ord etableret et brohoved for den efterfølgende landsættelse. Ikke forstået derhen, at hendes valg af
højskole nødvendigvis var led i en snedig taktisk plan – blot at denne udvikling af Annes liv ikke
kommer som lyn fra en klar himmel, men som forståelige trin, der sammenlagt bringer Anne et nyt
sted hen. Eller som moderen udtrykker det i familieinterviewet: ”Jeg tror, at du bliver på Sjælland
[en af søstrene bekræfter]. Jeg tror ikke, at du kommer tilbage til Jylland [Anne vånder sig]. Sådan
har jeg det, det tror jeg ikke, at du gør. Jeg tror, at der er åbnet nogle nye porte derovre, nogle store
porte faktisk, ikke bare døre. Jeg tror, at det er en verden som du vil holde fast i, den du har flyttet
dig over i ved at tage til Hillerød.” [A10(7:38-7:59)]. Anne deltager altså i en kæde af translationer,
der tilsammen fører hende et sted hen. At hun mere eller mindre på skrømt ”vånder sig” viser
fint, at det også er en mental afstand, der forbindes i brobygningen. For hendes udbrud rummer både
en familie-tro afvisning af tanken om at flytte til Sjælland OG et signal om at ”ja, det er nok der
jeg er på vej hen”. At vånde sig er faktisk en meget smidig måde at tackle moderens analyse. De
vigtigste aktanter undervejs i Annes valgproces kan nu opstilles i figur 3.