Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 88/99
brug for begreber, der peger på de netværksmekanismer, der viderefører mønstre fra en generation
til den næste. Det kunne passende tages op i forbindelse med et ph.d.-projekt.
Undersøgelsen har også åbnet op for en ny måde at forstå det ”vellykkede uddannelsesvalg”. I
afsnit 3.3 blev dette forsigtigt defineret som: en ”uddannelsessøgende/uddannelsesplads”-punktualisering,
der ikke modsiges af væsentlige aktanter, med deraf følgende risiko for at ordningen vil bryde
sammen. Denne definition kan nu bedømmes, ved kort at opridse Dittes og Julies uddannelsesvalg.
Ditte er i en stabil situation, men for det første indebærer denne ordning ikke en ”uddannelsessøgende/uddannelsesplads”-punktualisering,
og for det andet er der mange aktanter, der konstant
modarbejder ordningen – ikke mindst hendes personlige frustration. Der kan vel dårligt her være
tale om et ”vellykket uddannelsesvalg”, alene af den grund, at Ditte ikke er blevet knyttet til en uddannelsesplads.
Julie indgår derimod i en punktualisering af ”Julie/Zahles” og det er ikke til at få
øje på hvorfor denne ordning skulle bryde sammen. Det skulle da lige ske ved, at en ny og endnu
mere vellykket ordning opstår. At Zahles ”viser sig” blot at være en brobygningsproces mod et efterfølgende
nyt uddannelsesvalg – f.eks. på universitetet. I forhold til definitionen af det vellykkede
uddannelsesvalg, vil det nu være vigtigt at holde tungen lige i munden. For med ANT kan ingen
ordning ses som endelig, hvorfor der heller ikke kan stilles endelige krav til en konkret ordning.
Julies uddannelsesvalg ”Zahles seminarium” kan altså godt samtidig være vellykket OG et trin på
broen mod et efterfølgende (ligeledes) vellykket uddannelsesvalg. Ligesom Annes valg af Grundtvigs
højskole jo både kan være et vellykket ”valg” OG et trin i brobygningsprocessen mod hendes
efterfølgende (også) vellykkede valg af RUC. Så selv om definitionen faktisk holder til at blive vurderet
i forhold til de konkrete uddannelsesvalg i specialet, så er den måske alligevel en smule for
snæver. Måske skulle man i stedet for kigge på de konkrete ordninger, som unge hele tiden indgår i,
og så til hver ordning stille to spørgsmål: 1) er dette en ordning som de involverede aktanter ”gladelig”
indgår i, og 2) hvilke ”gode” skridt ligger i forlængelse af denne ordning. Jeg bruger med vilje
her to stærkt normative ord: ”gladelig” og ”gode”, for netop at understrege, at den objektive vurdering
endnu engang er smuttet ud mellem fingrene på os. Men til gengæld er der lagt op til en åben
diskussion af hvad det ”vellykkede uddannelsesvalg” SÅ er i de enkelte konkrete valgprocesser. En
diskussion som alle relevante aktanter inviteres til at deltage i, og som måske kunne hjælpes på vej
med det begrebsapparat, der er udviklet her i specialet.
Intervention er diskuteret i dette speciale som en kritik af ”deltagelsesneutral” intervention i forhold
til unges uddannelsesvalg. Med udgangspunkt i ANT vil alle de aktanter, der indgår i netværket
jo ”deltage”. At være afkoblet (udgrænset) fra netværket er en mulighed, men det er ”deltagelsesneutral
deltagelse” ikke. I stedet foreslås i specialet begrebet retningsneutral intervention, der
peger på deltagelse uden en bagvedliggende agenda om at nå til en bestemt ”uddannelsessøgende/
uddannelsesplads”-punktualisering. For at få et overblik over de forskellige former for påvirkning