Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 84/99 for at deltage RETNINGSNEUTRALT (at udforske), men også for at deltage FOR (at støtte) og IMOD (at udfordre) bestemte ordninger. Den intervenerende deltager kan derfor stå ved en eksplicit aktiv deltagelse, f.eks. i form af personlige vurderinger af konkrete ordningsmuligheder. Der må dog også gælde nogle begrænsninger for ”sparring”. Interventionen ”sparring”, må ikke glide over i hverken ”pace” eller ”modstand”, for så er der ikke mere tale om sparring, men om et aktivt forsøg på at translatere et bestemt uddannelsesvalg. Den konkrete vægtning af støtte, udforskning og udfordring må endvidere afhænge af sparringens kontekst – og vil i øvrigt altid være til diskussion. Ikke kun i en generel diskussion om intervention i forhold til unges uddannelsesvalg, men også som en integreret del af selve sparringen. Der skal gives et eksempel på kontekstafhængig sparring, og det er ”Kims drillenisse”, og denne nisses betydning for de tre kvinders valgproces. Under et fællesinterview med Kim og de tre kvinder beskriver Kim sig selv som både ”sparringspartner” [D4(S1e)] og som en ”drillenisse”, der altid hopper rundt mellem forskellige holdninger og som altid er klar til at udfordre en given ordning: ”Hvad skal man kalde mig? En lille drillenisse? Yder en anelse modstand mod de løsninger, der umiddelbart popper op, for at høre hvor meget bund der er i dem, sådan så man lige kommer til at tænke en gang til.” [D4(11:11-11:23)]. Det virker faktisk som om, at drillenissen Kim har haft stor betydning for alle de tre kvinders uddannelsesvalg. Med ”udforskning”, som Anne her fortæller Kim: ”Du er bare lige kommet med sådan nogle små bidder, som du har vidst om det [RUC], som har gjort, at jeg er blevet nysgerrig og selv har undersøgt det videre.” [A14(13:49-13:57)]. Med ”personlige vurderinger”, som Julie kan fortælle sin mor: ”Jeg sagde til en af lærerne, mor, det var ham Kim igen, som jeg hele tiden snakker om: ’Hvad ville du sige, hvis jeg begynder på lærerseminariet til sommer?’ Han har nemlig selv gået på lærerseminariet, og han fordømmer det langt væk, fordi det bare slet ikke var ham. Så sagde han: ’Det vil jeg sige, det undrer mig ikke’. Så sagde jeg: ’Hvad vil du sige, hvis jeg ville begynde på RUC til sommer?’ Så sagde han: ’Det undrer mig heller ikke’. Så sagde jeg: ’Hvad ville du så sige, hvis jeg skulle begynde på Statskundskab til sommer?’ Så sagde han: ’DET ville jeg ikke kunne se’; det ville han ikke kunne se for sig.” [J10(1:06:19-1:06:47)]. Kims deltagelse er altså udforskende og veksler mellem at støtte og at udfordre. Det kan også Ditte beskrive: ”Jeg VED jo, at jeg vil være psykolog, eller behandler, men jeg ved ikke hvilken retning jeg skal vælge. Og jeg var ret overbevist om, da jeg startede her [på højskolen], at jeg skulle læse på universitetet, eller at jeg i hvert fald ville kæmpe for det, for jeg vidste godt, at det var svært. Og der har Kim betydet både positivt og negativt for den kamp, for han har nogle gange kunnet opmuntre mig, og andre gange har han også lidt grint af det.” [D4(16:06-16:33)] 44 . 44 Bemærk at Ditte ikke helt får gavn af denne vekslen mellem støtte og udfordring, fordi hun ser det som enten ”for” eller ”imod” den konkrete ordning ”Ditte/Psykologi”, og ikke som en invitation til at udforske forskellige muligheder. Der er flere eksempler på denne sort/hvid tænkning i materialet [bilag 6, side 26].
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 85/99 Om ikke andet, så udfordrer Kim den traditionelle ”deltagelsesneutrale” interventionsform, med sine personlige vurderinger og sin vekslen mellem støtte og udfordring. Hans tilgang kan forhåbentlig være med til at åbne op for diskussionen af hvordan andre mennesker kan/bør deltage i unges uddannelsesvalg. Hvor unge næsten drukner i information om forskellige muligheder for uddannelse, så er der muligvis en mangel på sparringspartnere i valgprocessen 45 . I hvert fald synes de ”personlige vurderinger” og ”drillenisser”, der dukker op i valgprocessen at blive taget op af de uddannelsessøgende med stor interesse. Så længe de personlige vurderinger vel at mærke ikke er overfladiske [J11(O21d)] eller tolkes som ren modstand [D1(O25a-b)]. Med dette afsnit lægges der op til en videre diskussion af intervention i forhold til unges uddannelsesvalg: ved opstilling af mulige begreber for intervention, og ved en afvisning af ”deltagelsesneutral intervention”. I et ph.d.-projekt kunne denne diskussion føres videre, og relevante interventionsteorier kunne inddrages. Ikke mindst kunne det være spændende at inddrage teorier, der ser den intervenerende som en aktiv deltager i processen. F.eks. med inddragelse af ”anden ordens kybernetik” fra den systemiske tradition (Warhuus et.al. 1998, pp.216-21). 6.0 Konklusion Formelt set blev målet for dette speciale givet i problemformuleringen: Jeg vil i dette speciale un- dersøge processerne hvori unge mennesker knyttes sammen med uddannelsespladser på videregående uddannelser. Forsøget på at besvare denne problemformulering, skal sammenfattes i denne konklusion. Men da specialet jo har form af et pilotprojekt, vil dette ske på en lidt speciel måde. Konklusionen vil nemlig være delt op i tre dele, der hver især skitserer den erfaring jeg har gjort indenfor henholdsvis ”tematik” (afsnit 6.1), ”teori” (afsnit 6.2) og ”metode” (afsnit 6.3). Jeg vil i denne opbygning trække på pointen fra afsnittet om ”erfaring & horisont”, hvor erfaringen på et givet tidspunkt samtidig udgør horisonten for den videre bevægelse fremad. En afklaring af min ”erfaring” på dette tidspunkt i processen vil altså samtidig fungere som ”horisonten” for en videre udforskning i et ph.d.-projekt. Med et andet begreb hentet fra analysen, kan man se dette speciale som ”brobygning”. Brobygning der forbinder en startsituation (hvor jeg havde et vist kendskab til ”unges uddannelsesvalg” fra min baggrund som studievejleder), gennem specialet (som en tematisk, teoretisk og metodisk afklaring af emneområdet) og frem mod en større undersøgelse af unges uddannelsesvalg (et ph.d.-projekt). 45 De første professionelle ”uddannelses-coaches” har i øvrigt set dagens lys, se f.eks.: www.ke-coaching.dk. Dette kan ses som tegn på et generelt behov, blandt unges uddannelsessøgende, for mere involverende former for intervention.
Page 1 and 2:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 85: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 103 and 104: Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106: Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108: Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110: Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112: Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114: Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 137 and 138:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?