Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 14/99 3.0 Teori Det lader altså til, at aktør/struktur-dikotomien ligger dybt i den fremherskende forståelse af unges uddannelsesvalg. Ikke bare i den offentlige diskurs, men helt ind i de teoretiske beskrivelser af uddannelsesvalget. I jagten på en alternativ forståelse af uddannelsesvalget kunne det derfor være spændende at overskride denne dualistiske logik, og det er netop grunden til, at ANT er valgt som teoretisk grundlag for dette speciale. Som vi skal se, er ANT nemlig fundamentalt anti-dualistisk, og forventes derfor at kunne omgå aktør/struktur-dikotomien og dens forenklede tolkninger af uddannelsesvalget. I det følgende vil ANT kort blive introduceret. Herefter inddrages begrebet om ”subjektpositioner” og det diskuteres hvorledes denne tilgang vil kunne integreres ind i den overordnede ANT-ramme. 3.1 Aktør-netværksteori Hvad er aktør-netværksteori? ANT blev udviklet op igennem 80’erne med udspring i ”science and technology studies”, som en udfordring af traditionel videnskab og videnskabsteori (Latour & Woolgar 1979; Callon & Latour 1981; Callon & Law 1982; Latour 1987 m.fl.). Selv om ANT stadig har sit stærkeste fodfæste i udforskningen af videnskab og teknologi, har tilgangen siden bredt sig til en række andre områder, og har inspireret forskere indenfor endnu flere områder. I Danmark har ANT bl.a. haft indflydelse på organisationsteorien (f.eks. Buhl 2002 og Elgaard Jensen 2003) og på udforskningen af menneske/ maskine-dynamikker og læringsprocesser (i f.eks. ”5te dimension”-projektet: Jensen 2005; Sørensen 2001b). Bredden i anvendelsen af ANT-tilgangen vil blive yderligere belyst i et senere afsnit. Centralt i ANT ligger et opgør med det dualistiske verdensbillede, der er så fremherskende i den vestlige tænkning. ANT har undervejs i sin udvikling angrebet et hav af begrebsdikotomier, såsom: agency/structure (Law 1992, p.7), mikro/makro (ibid. p.7), facts/fiktion (Latour 1987, p.42), epistemologi/ontologi (Latour 1999, p.145-46) subjekt/objekt (ibid. p.147), indre/ydre (ibid. p.285). For ANT har det i stedet været ambitionen at udvikle en metode, der kan rumme diversitet UDEN at reducere ved hjælp af begrebslige dualismer. Hovedvåbnet i denne kamp har været idéen om et ”netværk”, hvor enheder løbende udveksler med hinanden på en kompleks, uoverskuelig, men ikke ”uordnet” måde. Verden er altså kaotisk i sin kompleksitet, men ikke kaotisk forstået som uden sammenhæng og lokal orden. Før der gås videre vil det være nødvendigt at afgrænse netværksbegrebet i ANT fra den populære forståelse af ”netværk”, der er opstået ikke mindst efter udbredelsen af WorldWideWeb (Latour i Law & Hassard 1999, p.15). Netværk i ANT er ikke blot forbindelserne mellem en kompleksitet af punkter. Internettet er derfor IKKE et godt eksempel på et ANT-netværk, fordi det er en
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 15/99 forholdsvis statisk (om end yderst kompleks) forbindelse af punkter. ANT må derfor også afgrænses fra netværksteorier, der bruger internettet som metafor, f.eks. Castells’ netværksteori (2003), der også har gjort sit til at udbrede en ”ikke-ANT’sk” anvendelse af begrebet ”netværk”. På samme måde er det populær-psykologiske begreb ”socialt netværk” også et dårligt billede på et netværk i ANT-forstand. Det sociale netværk siger nemlig i første omgang ikke noget om den faktiske menneskelige interaktion, ligesom et bykort ikke i sig selv afspejler livet i byen. Det er her ikke sagt, at der ikke foregår interaktion på internettet eller i ”sociale netværk”, kun at de ikke er defineret ved denne interaktion – og det er netværksbegrebet i ANT. Vægten på ”netværket” suppleres i ANT med vægten på det ”materielle”. En af hovedkræfterne bag ANT, videnskabs-sociologen John Law, kalder ligefrem ANT for ”relationel materialisme” (Law 1992, p.7), og han forklarer relationerne mellem disse materielle enheder på følgende måde: ”…as the dualisms fall in sociology, the actor-network approach joins the party in a radical spirit, for it not only effaces the analytical divisions between agency and structure, and the macro- and the micro-social, but it also asks us to treat different materials – people, machines, ’ideas’ and all the rest – as interactional effects rather than primitive causes.” (ibid. p.7). Der ligger i disse tanker en afvisning af idealisme/materialisme-dualismen, og en afstandstagen overfor subjekt/objekt-kløften, hvor det reflekterende menneskelige subjekt står overfor det passive non-humane objekt. I ANT betragtes humane og non-humane enheder på samme præmisser. Som det senere skal understreges leder dette dog ikke nødvendigvis til underkendelse af subjektive fænomener – en ikke uvæsentlig pointe set fra psykologisk hold. ANT kan betragtes som en slags konstruktivisme, og klassificeres f.eks. som sådan af filosoffen Finn Collin (2003, pp.70-77). Men ANT er også en ret afvigende form for konstruktivisme, der giver grå hår i hovedet for selv Collin. En socialkonstruktionist som Kenneth Gergen, vælger epistemologien som sit domæne, men forholder sig tavs om ontologiske spørgsmål (1997, pp.80-81). Dette lader sig nemt indplacere i Collins filosofiske kategorier, men ANT derimod sammenblander den materielle verden (det fysisk/ontologiske hos Collin) og konstruktivisme – og dette mix bliver dømt ude af Finn Collin som ”ontologisk konstruktivisme” 17 . Spørgsmålet er dog, om ikke dette er en fejlagtig kategorisering. Hvor Gergen besvarer spørgsmålet: ”Findes der en verden derude?” ved at være ”ontologisk stum” (ibid.) – ja, så stiller ANT spørgsmålstegn ved selve opsplitningen mellem ”ontologi” og ”epistemologi” (Latour 1999, p.145-46). Derved må ANT’s konstruktivisme også forstås som noget mere grundlæggende end blot epistemologisk konstruktivisme. ANT er hverken 17 Collin opstiller i bogen ”Konstruktivisme” (2003, p.24) et fire-skema med på den ene akse: ”Erkendelsesteoretisk konstruktivisme”/”Ontologisk konstruktivisme” og på den anden akse: ”Fysisk virkelighed”/”Samfundsmæssig og menneskelig virkelighed”. Collin anerkender alle former for konstruktivisme, der bevæger sig på det erkendelsesteoretiske (epistemologiske) plan, og han anerkender faktisk også ontologisk konstruktivisme, når den holder sig indenfor domænet ”Samfundsmæssig og menneskelig virkelighed”. Ontologisk konstruktivisme indenfor domænet ”fysisk virkelighed” ser han derimod som filosofisk problematisk (ibid. pp. 29-31), og her indplacerer han Latour (pp.70-77).
Page 1 and 2: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 15: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 67 and 68:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106:
Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108:
Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?