Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 65/99
på at forstå alle uddannelsesvalg ”over en kam”. Lad os tage et par eksempler på processernes forskellighed:
• Omfanget og karakteren af netværket syntes forskellig: Hvor Julie f.eks. deltog i et meget omfattende
og ”åbent” netværk, deltog Ditte i et forholdsvist lille netværk, hvis interaktion med
aktanter udenfor en mindre ”kerne” ikke var så intens og konkret, hvilket isolerede hende fra
alternative aktanter ”udenfor kernen”. Anne kunne vel her siges at ligge et sted imellem Julie
og Ditte.
• Mængden af mulige ordninger syntes forskellig. For Julie var der flere mulige velfungerende
ordninger, om end én endte med at virke mest oplagt. For Anne var der også på overfladen flere
muligheder, men kun én lod til at kunne translatere en tilstrækkelig bred gruppe af vigtige aktanter.
For Ditte syntes der ikke at være nogen ordning, der kunne rumme translationen af de
aktuelt deltagende aktanter.
• Subjektpositionerne blev forhandlet og anvendt på forskellig måde. Julie brugte i høj grad subjektpositionerne
til at eksperimentere og udforske. Det gjorde Anne også, men dette var mere en
måde at få det hele til at hænge sammen på, end det var et projekt i sig selv. Ditte stod også
overfor en række subjektpositioner undervejs, men her var der to problemer. Dels at nogle af
subjektpositionerne kom til at virke fastlåsende i en uholdbar situation, og dels at subjektpositionerne
ikke blev udforsket på en konkret måde – med inddragelse af de konkrete aktanter, der
indebar de pågældende subjektpositioner.
• Betydningen af ”social arv” var forskellig for hver af de tre kvinder. Der var fællestræk, men det
ville ikke være rimeligt at bruge begrebet ”social arv” på samme måde overfor de tre kvinder:
For Julie virkede det nærmest som en ressource og som fyrtårne i valgprocessen. For Anne kunne
den sociale arv også ses som en ressource, men en ressource, der langsomt skulle ”drejes” i
en ny retning – som en olietanker, der langsomt drejes af slæbebåde. Det er naturligvis ikke rimelig
at betragte Ditte som helt uden ressourcer hjemmefra, men disse ressourcer kom bare ikke
rigtig konstruktivt i spil i forhold til uddannelsesvalget. For Ditte måtte ”social arv” klart ses
som noget andet, og væsentligt mere ”genstridigt”.
• Der blev for de tre valgprocesser anvendt lidt forskellige ”ordningsprincipper” for uddannelsesvalget.
Meget forenklet kunne man sammenfatte Annes valg under: ”Man skal holde sig tro mod
sine grundværdier”, Julies valg under: ”Man skal være ærlig, reflekteret og maksimerende” og
Dittes valg under ”Man skal kæmpe for det man i virkeligheden vil”. Bemærk at disse ”ordningsprincipper”
ikke er fritsvævende regler, som derefter omsattes i handling af individet. Som
det vil blive uddybet nedenfor kan de nærmere ses som diskursive redskaber til formidling af
bestemte ordningsmønstre.