Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 76/99 • Åbenhed & fleksibilitet: Denne kode indeholder en broget mængde af eksempler på fleksibel deltagelse i netværket, og åbenhed overfor nye og alternative ordninger. Fleksibiliteten og åbenheden forbedrer mulighederne for, at translations/forhandlingsprocessen lykkes. Der er mange eksempler i materialet, men her skal nævnes en af de vigtige ansatser til pragmatisme i Dittes uddannelsevalg – nemlig muligheden for at åbne op for de alternative ordninger ”psykoterapeutuddannelsen” [D4(O30c)] eller ”RUC” [D1(O26a)]. • Lade netværket tage over: Bygger på den bevægelse, der opstår, når en translation gennemføres (og principielt også når en genstridig translation opgives): at aktanterne pludselig trækker i samme retning. I stedet for at trække i forskellige retninger, opstår der en bevægelse i én retning. Som deltager i ordningsprocessen kan man fremskynde denne bevægelse ved at føje sig ind under stærke aktanters translation. Formuleret i et enklere sprog kunne man sige, at hvis man lader sig flyde med strømmen, så går alting meget nemmere. Der skal kigges nærmere på denne pragmatiske dynamik om lidt, med Julie som eksempel [J16(21a-c)]. I alle de tre iagttagede valgprocesser ses der elementer af pragmatisme [bilag 6, side 34]. Mest synligt i Annes valgproces, hvor der både anvendes kompromis, kompensation, to-i-én teknikker og åbenhed & fleksibilitet. Ordningen af Annes uddannelsesvalg bygger altså på en bred vifte af forskellige former for pragmatisme, og netop pragmatismen muliggør den ganske smidige valgproces, der gennemføres for Anne. Julies uddannelsesvalg er især kendetegnet ved åbenhed & fleksibilitet, for hendes udgangssituation kræver ikke samme udnyttelse af kompromissøgende teknikker. Der kan dog også for Julie iagttages anvendelse af kompromis, kompensation og to-i-én. Desuden optræder der også en ret interessant pragmatisk teknik, nemlig at ”lade netværket tage over” [J16(O21a-c)]. Denne kode er kommet ret sent til, så den optræder kun i tre tilfælde, i et interview med Julie [J16]. Men koden vurderes at kunne finde langt bredere anvendelse, hvis materialet blev revurderet i forhold til denne kode. I det pågældende interview beskriver Julie, hvordan hun ikke er 100% sikker på valget af lærerseminariet, men alligevel føler en lettelse over at have søgt, og at spørgsmålet derfor er ude af hendes hænder: ”Altså jeg føler mig ikke sådan 100% sikker! Men jeg syntes også, at det var meget godt at få det skrevet ned og besluttet helt. Nu kan jeg ligesom ikke lave det om! Nu er det sådan besluttet! Og det er også meget godt. Så har jeg lidt mere ro på synes jeg. Nu skal jeg bare gå og vente på, at jeg får brev! Og så skal jeg vælge fag og sådan noget. Så tror jeg bare, at det bliver hyggeligt, og så skal jeg også finde ud af hvornår jeg starter og introperioder og sådan noget.” [J16(6:58-7:27)]. I tråd med den pragmatisme, der generelt findes i Julies uddannelsesvalg, er det altså ikke et krav, at man skal være 100% sikker. Man kan maksimere ordningen, men behøver ikke at finde den fuldstændige og perfekte ordning. Når så den maksimerede ordning er fundet, kan det bedst betale sig at ”glide med netværket”, og rette kræfterne et andet sted hen. I Julies tilfælde frem-
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 77/99 ad mod kommende translationer på selve lærerseminariet (valg af fag mv.). Når den aktive translation af netværket lykkes (og parallelt i situationer hvor genstridige translationer opgives), opstår der en ”lettelse” i netværket. For med bortfaldet af modstand (mellem aktanter der søger i forskellige retninger), vil netværket kunne ”flyde frit” 41 . Når der opstår en tilpas velfungerende og bredtfavnende ordning i netværket, trækker alle aktanter i samme retning. Og dem der ikke gør, er udgrænset og dermed gjort ubetydelige. Koderne under kodekategorien ”pragmatisme” har fundet tydeligt mindre anvendelse ved kodningen af Dittes valgproces, idet der dog også her er fundet: kompromis, kompensation, to-i-én og åbenhed & fleksibilitet. Med den store afstand, der er mellem Dittes udgangssituation og ”Ditte/ Psykologi”-punktualiseringen, så ville pragmatiske teknikker ellers være yderst relevante. I Dittes valgproces har en snæver translation, uden inddragelse af centrale aktanter, ikke kunnet få et uddannelsesvalg i stand. Men måske der kunne opnås en brugbar ordning, hvis mulighederne for ”kompromis”, ”kompensation”, ”fleksibilitet” og ”åbenhed” blev udforsket og anvendt bedre. Her kunne ikke mindst de ansatser til pragmatisme som Ditte selv udtrykker understøttes: andre psykologiuddannelser [D1(A34a)], psykoterapeut-uddannelsen [D4(S4b)] og RUC [D1(S1d)]. Dette kunne gøres ved at inddrage og udforske konkrete, relevante aktanter, og ved at udforske de subjektpositioner, der knytter sig til hver af de alternative ordninger. 5.2.5 Åbner & lukker En studievejleder på RUC sagde under et interview, at hun altid prøvede at korrigere de vejledningssøgende: hvis de var helt sikre på én beslutning, prøvede hun at stille spørgsmålstegn ved denne, mens hun prøvede at indgrænse mulighederne for dem, der havde 20 muligheder åbne på én gang [A17(O25c-d)]. En logik, der også kan iagttages i målsætningen for den nationale vejledningsportal ”UddannelsesGuiden” (www.ug.dk) på internettet: ”Vi vil distrahere de målrettede og målrette de distræte” (som angivet af projektleder Thomas Hvalsø Hansen i Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, nr. 2/2004, pp.34-36). Ud fra denne logik, arbejdes der altså i visse situationer for at åbne netværket overfor nye mulige ordninger, mens der i andre situationer arbejdes for at lukke netværket omkring én ordning. Dette er fuldstændig i overensstemmelse med ANT-logikken, og Latours begreber om ”negativ modalitet” (åbning af ordninger) og ”positiv modalitet” (lukning af ordninger). I dette afsnit vil begreberne ”åbner” og ”lukker” dog blive brugt om de to modsatrettede dynamikker. Bemærk at lukning omkring én bestemt kombination af ”uddannelsessøgende” og ”uddannelsesplads” ofte fører til en indsnævring i kredsen af aktanter, mens åbningen overfor andre koblinger oftest vil inddrage flere, nye 41 At ”lade netværket tage over” kan være en ganske stærk oplevelse, hvilket også Bateson har beskrevet i sin analyse af Alcoholics Anonymous, der holder sig ædru ved at ”give efter for noget der er større end dem selv” (2005, pp.309-34). At ”lade netværket tage over” kan ses som en ANT-formulering af dette fænomen.
Page 1 and 2:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 77: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 103 and 104: Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106: Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108: Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110: Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112: Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114: Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 129 and 130:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?