Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 10/99
evner og interesser maksimalt – så bistandsklientens datter har mulighed for at blive bankdirektør.”
(Kristeligt Dagblad, d. 3. juli, 2003).
I begge udtalelser ses idéen om den menneskelige agent, der kan indtage forskellige positioner i
samfundet. Det er ligeledes et mål, at dette sker så ”frit” som muligt. En logik, der også passer med
begge ministres ideologiske grundlag (liberalisme). Udtalelserne rummer dog også den modsatte idé
om ”strukturen”, der sætter hindringer i vejen for den frie, individuelle ageren i verden. Denne
struktur skal så begrænses, så det vil være muligt for individer at overvinde strukturelle bånd og
social arv. Eller med andre ord: at kunne ”vælge frit” (med underforstået hensynstagen til evner og
flid). Selv om statsministerens udtalelser har ført til en følelsesladet debat om regeringens intentioner,
så vil der formentlig ikke være mange i det politiske liv, der for alvor vil modsætte sig grundidéen
i citatet. Det interessante er nemlig, at det typiske angreb på udtalelsen går på, at statsministeren
ikke har gjort NOK for at udligne den sociale arv 10 . At strukturen er for ”tung” til, at det frie
valg kan sætte sig igennem. Som man kan se, er denne kritik lige så meget underlagt aktør/strukturdikotomien,
som selve udtalelsen var det. For både udtalelsen og kritikken af udtalelsen antager, at
det giver mening at forstå unges uddannelsesvalg som en kamp mellem ”frit valg” og ”social arv”.
Bemærk at statsministeren med sin udtalelse også kommer til at stå som formidler af to populære
normer: 1) ”at individet skal kunne vælge frit” og 2) ”at mobilitet er en værdi i sig selv”. To normer,
der med udgangspunkt i individet søger at udfordre strukturen.
Logikken fra regeringens udmeldinger vil selvfølgelig også afspejle sig indenfor det administrative
domæne. Det er jo normalt regeringen, der får flest lovforslag vedtaget i folketinget, og
dermed udstikker de administrative rammer for unges uddannelsesvalg. Selv om det administrative
system typisk inddrager flere nuancer og forsøger at formulere sig på måder, der lader sig administrere
i praksis, så kan der stadig ses en forbindelse hele vejen fra regering og folketing og ned
igennem det administrative system – indtil idéerne om uddannelsesvalget er omformet til administrative
regler og procedurer i f.eks. Den Koordinerede Tilmelding. Bemærk f.eks. at selve optagelsessystemet
er konstrueret over skabelonen ”individet vælger” – både i forhold til vejledning og i
forhold til selve optagelsesproceduren. Det er individet, der skal indhente information, skal udfylde
et ansøgningsskema (og skrive det under som tegn på sin ”frie, individuelle vilje”) og siden modtager
et personligt brev om enten afslag eller optagelse. Ligesom tildelingen af en uddannelsesplads
jo også retter sig mod enkeltindivider.
Også nyere administrative tiltag på området lægger vægt på ”individets valg” og muligheden for
at støtte dette valg. Som eksempel kan tages den store vejledningsreform fra 2003 11 , der styrker og
10 Se f.eks. formanden for Gymnasie-skolernes lærerforening Gorm Leschly i Jyllandsposten d. 8. oktober 2002 eller
socialdemokraternes daværende næstformand Lotte Bundsgaard i Fyens Stiftstidende d. 28. september 2003.
11 Lov nr. 298 af 30/04/2003: ”Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv”.