Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 88/99 brug for begreber, der peger på de netværksmekanismer, der viderefører mønstre fra en generation til den næste. Det kunne passende tages op i forbindelse med et ph.d.-projekt. Undersøgelsen har også åbnet op for en ny måde at forstå det ”vellykkede uddannelsesvalg”. I afsnit 3.3 blev dette forsigtigt defineret som: en ”uddannelsessøgende/uddannelsesplads”-punktualisering, der ikke modsiges af væsentlige aktanter, med deraf følgende risiko for at ordningen vil bryde sammen. Denne definition kan nu bedømmes, ved kort at opridse Dittes og Julies uddannelsesvalg. Ditte er i en stabil situation, men for det første indebærer denne ordning ikke en ”uddannelsessøgende/uddannelsesplads”-punktualisering, og for det andet er der mange aktanter, der konstant modarbejder ordningen – ikke mindst hendes personlige frustration. Der kan vel dårligt her være tale om et ”vellykket uddannelsesvalg”, alene af den grund, at Ditte ikke er blevet knyttet til en uddannelsesplads. Julie indgår derimod i en punktualisering af ”Julie/Zahles” og det er ikke til at få øje på hvorfor denne ordning skulle bryde sammen. Det skulle da lige ske ved, at en ny og endnu mere vellykket ordning opstår. At Zahles ”viser sig” blot at være en brobygningsproces mod et efterfølgende nyt uddannelsesvalg – f.eks. på universitetet. I forhold til definitionen af det vellykkede uddannelsesvalg, vil det nu være vigtigt at holde tungen lige i munden. For med ANT kan ingen ordning ses som endelig, hvorfor der heller ikke kan stilles endelige krav til en konkret ordning. Julies uddannelsesvalg ”Zahles seminarium” kan altså godt samtidig være vellykket OG et trin på broen mod et efterfølgende (ligeledes) vellykket uddannelsesvalg. Ligesom Annes valg af Grundtvigs højskole jo både kan være et vellykket ”valg” OG et trin i brobygningsprocessen mod hendes efterfølgende (også) vellykkede valg af RUC. Så selv om definitionen faktisk holder til at blive vurderet i forhold til de konkrete uddannelsesvalg i specialet, så er den måske alligevel en smule for snæver. Måske skulle man i stedet for kigge på de konkrete ordninger, som unge hele tiden indgår i, og så til hver ordning stille to spørgsmål: 1) er dette en ordning som de involverede aktanter ”gladelig” indgår i, og 2) hvilke ”gode” skridt ligger i forlængelse af denne ordning. Jeg bruger med vilje her to stærkt normative ord: ”gladelig” og ”gode”, for netop at understrege, at den objektive vurdering endnu engang er smuttet ud mellem fingrene på os. Men til gengæld er der lagt op til en åben diskussion af hvad det ”vellykkede uddannelsesvalg” SÅ er i de enkelte konkrete valgprocesser. En diskussion som alle relevante aktanter inviteres til at deltage i, og som måske kunne hjælpes på vej med det begrebsapparat, der er udviklet her i specialet. Intervention er diskuteret i dette speciale som en kritik af ”deltagelsesneutral” intervention i forhold til unges uddannelsesvalg. Med udgangspunkt i ANT vil alle de aktanter, der indgår i netværket jo ”deltage”. At være afkoblet (udgrænset) fra netværket er en mulighed, men det er ”deltagelsesneutral deltagelse” ikke. I stedet foreslås i specialet begrebet retningsneutral intervention, der peger på deltagelse uden en bagvedliggende agenda om at nå til en bestemt ”uddannelsessøgende/ uddannelsesplads”-punktualisering. For at få et overblik over de forskellige former for påvirkning
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 89/99 af unges uddannelsesvalg, er der også foreslået et kontinuum mellem de entydigt manipulerende interventionsformer: pace og modstand (for og imod konkrete ordninger), med den mere retningsneutrale intervention i midterområdet: støtte, udforskning og udfordring. Begrebet sparring er så foreslået om den relevante blanding af støtte, udforskning og udfordring. Det er ikke et nyopfundet begreb, men det gives dog her et konkret indhold og et teoretisk fundament, som det kunne være interessant at arbejde videre med i et ph.d.-projekt. Den gennemførte undersøgelse vurderes at have åbnet op for en ny forståelse af unges uddannelsesvalg, herunder tilbudt nye begreber og perspektiver for den videre udforskningsproces. Denne erfaring kan så udgøre grundlaget (horisonten) for en efterfølgende undersøgelse af unges uddannelsesvalg, med inddragelse af: 1) flere personer – ikke kun uddannelsessøgende, men også f.eks. studievejledere, 2) mere materiale – dvs. flere relevante aktanter fra de iagttagede valgprocesser, og 3) flere tematikker – f.eks. en grundigere udforskning af ”social arv”, ”det vellykkede uddannelsesvalg” og ”intervention”. 6.2 Teoretiske erfaringer I den fremherskende forståelse af uddannelsesvalget er aktør/struktur-dikotomien synlig ved idéerne om det ”frie, individuelle valg” og om den ”sociale arv”. Denne dikotomi ligger dybt i netværket omkring uddannelsesvalget – lige fra den måde optagelsessystemet er indrettet på og til de ordningsprincipper, der florerer i netværket. Dette fører (teoretisk set) til problemer, når disse idéer bruges til at forklare uddannelsesvalget. Når idéerne først virker ved at ”ordne” unges uddannelsesvalg i netværket, og dernæst bruges til at ”forklare” uddannelsesvalgene – ja, så er der sket en cirkulær kortslutning. Her er det, at ANT som antidualistisk og kompleksitetsbevarende metode har vist sin styrke. ANT ligger nemlig ikke under for dikotomiens forenklinger i det ”frie, individuelle valg” eller i den ”sociale arv”, men ser uddannelsesvalget som en kompleks ordningsproces. Men også på en anden måde er ANT kompleksitetsbevarende. I den fremherskende forståelse af uddannelsesvalget lægges der nemlig vægt på uddannelsesvalget som en positivt defineret sluttilstand, mens vejen dertil defineres negativt som en ”mangeltilstand”. På samme måde som personer, der forlader en uddannelse ”i utide” også genindtræder i mangeltilstanden (under kategorien ”frafald”). Denne måde at forstå valgprocessen er fundamentalt asymmetrisk og fortæller en del om uddannelsesvalgets betydning i vores samfund. I specialets ANT-perspektiv arbejdes der i stedet symmetrisk, hvor alle led i processen ses som lige gyldige og forståelige. Dette er en styrkelse af ”symmetriprincippet” – fra at gælde spatialt (med lige accept af alle deltagende aktanter) til også at gælde temporalt (at alle trin i processen ses som lige interessante og forståelige). Denne processuelle, dobbelt symmetriske tilgang, giver mulighed for at undersøge alle deltagere og hvert enkelt trin i de unges uddannelsesvalg på lige vilkår. Det er heri, at det kompleksitetsbevarende ligger. Vi kan
Page 1 and 2:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 89: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 103 and 104: Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106: Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108: Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110: Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112: Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114: Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 141 and 142:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?