Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Pragmatisk</strong>, <strong>åbent</strong> <strong>og</strong> <strong>genstridigt</strong> – <strong>unges</strong> <strong>uddannelsesvalg</strong> i <strong>ANT</strong>-perspektiv Side 75/99<br />
kort bringer hende igen <strong>og</strong> igen i samme fastlåste situation. Når hendes netværk kun dækker optagelsesprocessen,<br />
så bliver hendes deltagelse <strong>og</strong>så mærkelig ”forskudt”. Hun går på pædag<strong>og</strong>uddannelsen<br />
for at blive cand.pæd.psych. (<strong>og</strong> bliver offer for nedlæggelsen af denne uddannelse<br />
[D1(A7a)]). Hun går primært på højskolen for at få kvote-2 point [D2(A18d)] (hvilket går ud over<br />
hendes engagement på højskolen [D2(A3c)]). Ligesom hun et sted siger, at det ikke er psykol<strong>og</strong>iuddannelsen<br />
som sådan der interesserer hende, men kun det efterfølgende arbejde som psykol<strong>og</strong><br />
[D2(A2a-e)]. På den ene side virker Dittes deltagelse som en permanent brobygningsproces, hvor<br />
fremtiden prioriteres højere end nuet. På den anden side er broen for kort, for der inddrages for få<br />
aktanter længere ude i kæden af nødvendige translationer. Det ville formentlig være hensigtsmæssigt<br />
at udforske den konkrete brobygningsproces i Dittes <strong>uddannelsesvalg</strong>. Både for at forankre broen<br />
lidt bedre i nuet, <strong>og</strong> for at bygge broen lidt længere – ved at inddrage aktanter længere ude i kæden,<br />
<strong>og</strong> ved at udforske alternative fremtidige ordninger.<br />
5.2.4 Pragmatisme<br />
Set ud fra et netværksperspektiv, er <strong>uddannelsesvalg</strong>et et komplekst samspil af mange faktorer. I<br />
denne optik opstår et <strong>uddannelsesvalg</strong> ikke som ”individets rationelle beslutning”, men som resultatet<br />
af et velfungerende samspil i netværket. Og her viser netværkets evne til at være ”pragmatisk”<br />
sig ofte at være nøglen til en velfungerende <strong>og</strong> bredtfavnende ordning. I første halvdel af analysen<br />
blev Annes <strong>uddannelsesvalg</strong> brugt som eksempel på et ”pragmatisk” forløb, men <strong>og</strong>så i Julies <strong>og</strong><br />
Dittes valgproces kan der iagttages ”pragmatisme”. Fem af de vigtigste koder under kodekategorien<br />
”pragmatisme” skal her kort uddybes:<br />
• Kompromis: Bygger på muligheden for at bøje interesser mod hinanden, <strong>og</strong> trækker på et af<br />
grundprincipperne i <strong>ANT</strong> – at aktanterne i konkrete ordninger må finde veje til at translatere<br />
hinanden. I Annes <strong>uddannelsesvalg</strong> er det f.eks. at læse filosofi på RUC i stedet for på Århus<br />
Universitet, hvis RUC bedre kan translatere centrale aktanter i netværket [A1(O13a)].<br />
• Kompensation: Her afbødes de negative virkninger af en begivenhed, ved at indføre formildende<br />
omstændigheder, der ”retter op på skaden”. Når Julie f.eks. går glip af en masse andre uddannelser<br />
ved at søge ind på lærerseminariet, så udvikles der samtidig med valget en række kompensationsstrategier:<br />
at læse bøger fra andre uddannelser [J7(O32a)], at få udløb for intellektuelle<br />
sider ved at skrive kronikker til aviserne [J7(O33a)], videreuddannelse efter lærerseminariet<br />
[J7(O37a)] osv.<br />
• To-i-en: Med denne l<strong>og</strong>ik kan to mål opnås med ét træk. Når Anne f.eks. udgrænser lærerseminariet,<br />
så inddrager hun i stedet tanken om at kunne undervise efter RUC. RUC bliver således et<br />
fint eksempel på ”to-i-en”-l<strong>og</strong>ikken: at RUC <strong>og</strong>så gøres til formidler af lærerseminariets fordele<br />
[A6(O15a)].
Change language