Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Pragmatisk</strong>, <strong>åbent</strong> <strong>og</strong> <strong>genstridigt</strong> – <strong>unges</strong> <strong>uddannelsesvalg</strong> i <strong>ANT</strong>-perspektiv Side 63/99<br />
ret alene som fraværet af n<strong>og</strong>et konkret. Men sådan fungerer verden ikke, i hvert fald ikke i et <strong>ANT</strong>perspektiv.<br />
”Plan A” er en mulighed, ”plan B” er en mulighed, men det er ”plan ÷A” ikke 34 . Netværket<br />
kan ikke ordnes i ”ingenting”. Det er derfor ikke et særligt brugbart scenarium, der bare ender<br />
med at gå i selvsving med ”kæmpe for det”-strategien. En fastlåsning af situationen, som Ditte<br />
end<strong>og</strong> selv er opmærksom på [D1(O25d)]. Bemærk desuden, at scenarium nummer to ikke indebærer<br />
en afvisning af grundretningen i Dittes <strong>uddannelsesvalg</strong>, men alene indebærer en aktiv inddragelse<br />
af alternative aktanter <strong>og</strong> dermed veje rundt om de genstridige aktanter. Et par eksempler på<br />
mulige alternative aktanter kan nævnes: psykol<strong>og</strong>i-uddannelserne på RUC eller i Ålborg, psykol<strong>og</strong>iuddannelser<br />
i udlandet, en terapeut-uddannelse – eller udnyttelsen af Dittes evner i andre erhverv,<br />
hvor ”empati” <strong>og</strong> ”menneske-kendskab” kunne være nyttige evner at bringe med sig. Den blotte eksistens<br />
af disse aktanter ville d<strong>og</strong> ikke føre til en nyordning. Det ville kræve, at Ditte opnåede kontakt<br />
med disse alternative aktanter, at de udforskedes i forhold til Dittes situation, <strong>og</strong> at der reflekteredes<br />
over, om en ordning af disse aktanter kunne rumme brugbare subjektpositioner. Det første<br />
skridt kunne være at kigge nærmere på muligheden for en terapeut-uddannelse. En mulighed som<br />
Ditte selv ofte nævner [f.eks. D3(A4a-d)]. Denne mulighed bliver d<strong>og</strong> aldrig udforsket, ikke på n<strong>og</strong>en<br />
konkret måde i hvert fald. Og derved kommer den mulige ordning ”terapeut” til at lide under<br />
samme problem som den mulige ordning ”psykol<strong>og</strong>”, at der ikke interageres med konkrete aktanter.<br />
I figur 10 er n<strong>og</strong>le af de aktanter opstillet, der kunne have betydning for de ovenfor opstillede scenarier.<br />
De stiplede linier peger på de ikke-vellykkede translationer af genstridige <strong>og</strong> ikke inddragede<br />
aktanter.<br />
Interesse for Pædag<strong>og</strong>- Studentereksamen<br />
psykol<strong>og</strong>i uddannelsen (7,0 i snit)<br />
Empatiske<br />
evner<br />
KOT<br />
Ditte Ditte/<br />
?<br />
Psykol<strong>og</strong>i<br />
på KU<br />
Figur 10: Den ufærdige punktualisering ”Ditte/?”.<br />
Mor<br />
Psykol<strong>og</strong>i<br />
Kæreste andre steder<br />
Kim Terapeut-<br />
Job uddannelsen<br />
Til sidst skal der siges lidt om Dittes <strong>uddannelsesvalg</strong> i forhold til ”social arv” <strong>og</strong> ”social mobilitet”.<br />
Det ville nemlig være oplagt at tolke Dittes vanskeligheder med genstridige aktanter som udslag af<br />
”social arv”, ligesom hele projektet med at blive optaget på psykol<strong>og</strong>i-uddannelsen kan ses som et<br />
34 En pointe, der <strong>og</strong>så findes i den narrative psykol<strong>og</strong>i, f.eks. hos Hoskins (2002, pp.238-39), der bruger White &<br />
Epston (1990) til at se piger med spiseforstyrrelse som medlemmer af en ”klub” de ikke bare kan forlade. I stedet må<br />
pigerne i behandlingen tilbydes medlemskab af en ny ”klub”, som kan erstatte den gamle.
Change language