Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 74/99
ken i sin opvækst, eller i selve valgprocessen. Hun har på et eller andet tidspunkt stødt på visse relevante
aktanter (ellers ville muligheden psykologi jo ikke være kendt), men disse er ikke fastholdt i
en forpligtende translation, og en række af de helt centrale aktanter for en senere ”Ditte/Psykologi”punktualisering
er der ingen forbindelse til. Og uden forbindelse ingen interaktion. Og uden interaktion
ingen translation. Og uden translation ingen ordning. For Ditte er ”anledning” og ”direkte
forbindelse” to meget væsentlige faktorer. Det er to punkter som der med fordel kunne arbejdes
med, for at komme videre i valgprocessen. Det kunne dels undersøges hvilke vigtige aktanter, der
skulle inddrages i forhold til bestemte ordninger, og dels undersøges hvordan der kunne opstå en
passende anledning for denne inddragelse. Hvis psykologi-uddannelsen betragtes som en central
aktant for Dittes uddannelsesvalg, så kan det jo ikke nytte noget, at psykologi-uddannelsen ikke er
inddraget i valgprocessen. Ditte må opnå direkte og konkret forbindelse med psykologi-uddannelsen
ved en passende lejlighed – f.eks. ved et åbent hus-arrangement, ved opsøgelse af studievejledningen
på Psykologi, ved deltagelse i forelæsninger, ved at opsøge studerende og færdiguddannede
psykologer osv.
Begrebet ”brobygning” er tidligere behandlet, men det skal kort uddybes her. Det gøres ved at
vise tre former for brobygning hentet fra hver af de tre kvinders uddannelsesvalg. Der er allerede
redegjort for Annes brobygning, som vejen fra en ikke-akademisk familie, over filosofi på HF, over
højskolen på Sjælland og Kims filosofi-undervisning til opdagelse, translation af og optagelse på
RUC. Dette er en meget enkel form for brobygning, der også viser hvor effektivt en sådan ”kæde af
translationer” kan føre til overvindelse af store afstande (både geografiske og værdimæssige).
Julies uddannelsesvalg er kendetegnet ved et stort overskud. Flere aktanter står klar til at give en
hjælpende hånd, og flere ordninger vil kunne gennemføres vellykket. Også i forhold til brobygning
er der overskud i Julies uddannelsesvalg, for hendes brobygning gælder ikke kun de nærmeste
skridt (som hos Anne). I Julies uddannelsesvalg kigges der fremad som i et skakspil. Før optagelsen
på lærerseminariet har Julie kontakt med konkrete aktanter på uddannelsen og i erhvervet. Efter at
være optaget (men før studiestart) har hun forbindelse til det konkrete studieliv [J17(S4a, S5c)]. Ja,
hun har faktisk allerede før studiestart læst sin første stillingsannonce og undersøgt mulighederne
for at komme i fagforening [J17(S5d)]. Dette kan ses som en proaktiv brobygning, der ikke blot sikrer
indhentningen af erfaring og alliancer med det nært forestående, men som også rekognoscerer
for fremtidig brobygning.
Ditte bruger også brobygning. Hele kvote-2 projektet er jo et eksempel på brobygning. Problemet
er dog, at broen er for kort. For Ditte vil det ikke være nok at have forbindelse til optagelsessystemet
(kvote-2) – hun vil også skulle have forbindelse til det, der kommer efter optagelsen (psykologi-uddannelsen).
Brobygningen i Dittes uddannelsesvalg må umiddelbart ses som noget konstruktivt,
for hun står jo over for en afstand, der skal overvindes. Men at hendes brobygning er for