Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 12/99 denne norm om ikke-deltagelse, informationsvideregivelse og objektivitet – og så det praktiske arbejde, hvor deltagelse synes uundgåelig. Der vil senere i specialet blive sat spørgsmålstegn ved den fremherskende opfattelse af studievejledning som ”deltagelsesneutral intervention”. Til sidst skal der kigges nærmere på en videnskabelig tilgang til uddannelsesvalget, og på forståelsen af unges uddannelsesvalg indenfor dette domæne. I den akademiske behandling af unges uddannelsesvalg findes der selvfølgelig en større nuancering end i den offentlige debat, men her skal der dog gives to eksempler på, hvor svært det kan være at undslippe aktør/struktur-dikotomien – selv for ”videnskabelige” tilgange til emnet 15 . Det første eksempel er et ph.d.-projekt, der for øjeblikket gennemføres af Jens Peter Thomsen på RUC, som en sociologisk afdækning af uddannelsesvalg og social baggrund 16 . Thomsen tager udgangspunkt i to strukturelle fænomener: 1) at sociale positioner i samfundet formidles af uddannelse, og 2) at unges valg af uddannelse i høj grad korrelerer med deres sociale baggrund. Thomsen skriver sig her ind i en ulighedsdiskussion, der stiller spørgsmålstegn ved rimeligheden af den sociale arv. At denne vinkling har politiske undertoner kan ses i et indlæg til Samfundsøkonomen, og især i den tilhørende pressemeddelelse. Her udtaler Thomsen sig om ”…chancer for at læse på universitetet”, ”De højtuddannede forældres børn bliver selv højtuddannede og får dermed adgang til de privilegerede positioner i samfundet” og i et svar til videnskabsministerens udtalelser mod janteloven skriver Thomsen: ”Derimod kan det måske overraske, at videnskabsministeren ikke interesserer sig mere for de sociale uligheder blandt de universitetsstuderende, men tværtimod aktivt opfordrer til mere ulighed”. Bemærk ord som ”chance”, ”privilegeret” og ”social ulighed”. Det er tydeligt en retorik, der med udgangspunkt i statistiske betragtninger påpeger ”den sociale arv”, og kæmper for ”det frie valg” eller i hvert fald ”den sociale mobilitet”. Og de to sidste målsætninger er åbenbart så alment accepterede, at de kan bruges både af statsministeren og af Thomsen, der kritiserer regeringens politik. Måske er de to målsætninger så alment accepterede, fordi de fortæller historien om menneskets individuelle stræben i verden, og trækker på de mest fundamentale figurer i det moderne oplysningsprojekt. Måske forenes begge parter i ulighedsdiskussionen netop i den underliggende accept af aktør/struktur-dikotomien? Det andet eksempel er Camilla Hutters ph.d.-afhandling fra 2004: ”Mellem lyst og nødvendighed” – ligeledes fra RUC. Hutters går i modsætning til Thomsen rent kvalitativt til værks, idet hun følger 10 unge mennesker igennem uddannelsesvalget. I løbet af tre år gennemfører hun tre narra- 15 Da det her er aktør/struktur-dikotomien der afdækkes, vil der ikke være plads til at gennemgå de forskellige teoretiske bud på en omgåelse af dikotomien i forståelsen af unges uddannelsesvalg. Der henvises i stedet til Ulla Højmark Jensens forskning i uddannelsesvalg (2003, 2004), uddannelsesforskningen på Center for Ungdomsforskning (CEFU) og Højrups livsformsanalyser (1995). 16 Der tages i det følgende udgangspunkt i Jens Peter Thomsens hjemmeside på RUC: http://www.ruc.dk/inst10/forskerskolen/phd_program/stud_projekter/jpt/, en artikel om projektet i samfundsøkonomen nr. 5/2005, pressemeddelelsen i forbindelse med denne artikel og et interview med Jens Peter Thomsen i P1-eftermiddag kl. 16.30, d. 5. januar 2006.
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 13/99 tive interview med hver person. Undervejs opdager hun så, at hvor informanterne tidligt i forløbet tager udgangspunkt i interesser (ofte fra fritidsbeskæftigelser), så vil de senere i forløbet have rettet ind i forhold til hvad der er muligt – og ender i øvrigt med at vælge en uddannelse, der minder om deres forældres (p.240). Så er banen igen kridtet op til en kamp mellem ”det frie valg” og ”den sociale arv”. Hutters metodevalg er grundlæggende individualistisk. Hun ønsker ”at give de unge stemme” (pp.9-10), og det gør hun med individuelle interview. Disse interview er endog gennemført som ”narrative interview”, hvor informanten eget perspektiv prioriteres, og hvor informanten ses som ”eksperten” i sit eget uddannelsesvalg (p.25). Der opstår så ifølge Hutters et behov for at åbne op for en mere strukturel forklaring af uddannelsesvalget. Da undersøgelsesdesignet jo ligger fast, vælger hun i stedet at åbne op for ”strukturen” analytisk, ved undersøgelse af ”social positionering”. Dels ved Bourdieus teori om positionering i et ”socialt felt” (pp.46-57) og dels ved Bronwyn Davies idé om ”subjektpositionering” (pp.58-70). Disse to tilgange kan i sig selv betragtes som konstruktive forsøg på at overskride aktør/struktur-dikotomien (og Davies bruges da også i dette speciale). Men problemet er bare, at datamaterialet er opstået ud fra individets perspektiv, og at den sociale kompleksitet i uddannelsesvalget risikerer allerede at være vasket ud af det empiriske materiale. I sidste ende påpeger Hutters en vigtig pointe: at tiden, der går fra ungdomsuddannelsens afslutning og til ansøgningen om optagelse på en videregående uddannelse, bruges til at omsætte drømme om uddannelse til realistiske uddannelsesvalg (pp.234-6). Men denne pointe er jo egentlig bare en omformulering af grundproblemet: hvordan uddannelsesvalget både kan rumme ”individuelle interesser” og samtidig kan ”tilpasse sig omgivelserne”. Hun ender altså med at konkludere problemet – og så er vi jo lige vidt. Nu gør Hutters også mange spændende iagttagelser undervejs, og det er vel altid relevant at lytte til specifikke stemmer i en kompleks proces. Her er pointen imidlertid, at kompleksiteten udviskes, og at projektet hænger fast i aktør/struktur-dikotomien. Selv om både Jens Peter Thomsen og Camilla Hutters gør meget ud af at nuancere dynamikkerne omkring unges uddannelsesvalg, så føres de alligevel ind i aktør/struktur-dikotomien. Hos Thomsens ved at skrive sig ind i en politisk ulighedsdiskussion, der bygger på individets stræben og den sociale arv, og hos Hutters ved alene at afdække uddannelsesvalget fra individets perspektiv. Måske er det netop problemet med forskningen i unges uddannelsesvalg, at selv om faren for at blive fanget af aktør/struktur-dikotomien er kendt af alle – så er de forskningsmetoder, der anvendes, og de argumenter, der motiverer undersøgelserne, stadig ladet med stof fra denne dikotomi. At det i praksis er utrolig svært at komme fri af aktør/struktur-dikotomien i behandlingen af unges uddannelsesvalg. Dette gælder ikke kun for aviserne, på Christiansborg, i de administrative strukturer osv. – men også den videnskabelige forskning risikerer at ende i en genopdagelse af ”det frie valg” versus ”den sociale arv”. Måske er vores samfund så gennemsyret af denne dikotomi, at den næsten ikke lader sig overvinde?
Page 1 and 2: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 13: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 65 and 66:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106:
Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108:
Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?