Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 43/99
jeg kom på højskole, der var jeg egentlig ved at droppe tanken igen, fordi at jeg tænkte, at det bliver
et lidt ensomt studie. Det er meget et bogligt fag, og meget, ja, man sidder med næsen i en bog, og
det ved jeg ikke helt, om jeg måske vil synes er lidt for kedeligt, eller for trist og asocialt. Så egentlig
havde jeg næsten droppet den tanke igen, men det er så lidt blevet aktuelt igen, efter at jeg har
været på højskole, fordi jeg har fundet ud af, at der er noget der hedder RUC, og det synes jeg lyder
rigtig spændende. Jeg synes det er rigtig spændende det med masser af gruppesamarbejde og så
videre, som foregår derude. Så min største overvejelse lige nu er nok, at jeg godt kunne tænke mig
at gå på RUC til sommer, og læse noget humaniora der, og overbygge med noget filosofi.”
[A1(0:34-1:47)]. Aktanterne ”filosofi”, ”højskole” og ”RUC” fremstår i dette citat som objekter i en
subjektiv proces. Det er også helt i overensstemmelse med den offentlige diskurs, hvor unge mennesker
skal præsentere ”subjektive overvejelser” for at udfylde subjektpositionen ”uddannelsessøgende”.
Men citatet er også fuldt ud tolkeligt i et ANT-perspektiv, fordi der under de ”subjektive” formuleringer
befinder sig en række aktanter, der skal gå sammen om en fælles ordning, for at punktualiseringen
”Anne/filosofi-studiet” skal lykkes. I det følgende vil jeg udforske tre aspekter ved denne
proces, og vise hvordan hendes translation af opvækst-netværket OG en videregående uddannelsesplads
lykkes. Dette sker ved en effektiv translation af eksisterende aktanter, inddragelse af nye
aktanter og ved ”brobygning” – hvor afstande (geografiske såvel som værdimæssige) overvindes.
Hvad kan det bruges til?
Det første aspekt der skal udforskes, er ønsket om ”anvendelse”. Dette er en værdi Anne har med
hjemmefra, og som ikke mindst faderen ”taler på vegne af”: at det man gør, skal være til nytte for
andre i samfundet. I familie-interviewet skitserer faderen f.eks. sit syn på universitetet i kontrast til
de praktiske (anvendelige) uddannelser: ”Jeg har altid haft en respekt for folk, der har lavet noget
med hænderne, og kunnet fremvise resultater på den måde, ikke. Og måske ikke altid blevet belønnet
voldsomt for det, mens det fine, det var universitetet, ikke. Men altså, hvad var de andet end nogen
der trykkede andre mennesker ned. Det var sådan min grove vurdering [familien griner] men
det er der ikke også, altså, et eller andet sted. Og vi har en fætter, som Anne også nævnte [Anne
griner], som læser statskundskab, ikke, og hans speciale omkring valg, analyse af valg og vælgertilslutning
og sådan nogle ting, hvornår er det vi får gavn af DET, ikke også? Det er bare meget
sværere. Altså, hans lillebror er elektriker, det er til at [Anne griner] tage at føle på, når han er ude
at sætte vindmøller op ude på Horns Rev, ikke.” [A9 (19:33-20:33)]. Anne er meget hurtig til at
bakke faderen op igennem interviewet, og det ses også af de små støttende latterudbrud undervejs i
ovenstående citat. Det er udbrud, der på én gang bakker faderen op, og samtidig tager lidt af brodden
af hans udtalelser. Anne er ikke helt enig i faderens pointe, det viser sig lidt senere i interviewet
[A9(A28a)], men hun bliver nød til at holde en balance mellem at anerkende faderens syn på uni-