Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 22/99 • Latour taler i 1999 om ”subjektivitet” (Law & Hassard 1999) som knyttet til det at være aktant i et netværk, frem for som en egenskab ved det enkelte individ (ibid. p.18, p.23). Andetsteds beskriver Latour hvordan handling skabes i konkrete netværk: ”Action is not what people do, but instead the ’fait-faire’, the making-do, accomplished along with others in an event, with the specific opportunities provided by the circumstances.” (Latour 1999, p.288). Denne tænkning kunne godt skærpes ved anvendelse af begrebet om subjektpositioner, forstået som den derved opståede platform for menneskelig subjektivitet i netværket. • Law og Moser bruger samme år noget der ligner subjektpositioner i en analyse af ledelse i en organisation (Law & Moser 1999). Her er det dog lidt uklart hvilken status de anvendte positioner har i den overordnede teoriramme, idet der hverken i analysen indføres et konkret begreb, eller drages teoretiske konsekvenser for ANT-tænkningen som sådan. Feltet mellem ANT og subjektivitet ER altså åbnet op, og der arbejdes også i Danmark på en gensidig berigelse: ved udvikling af ANT med subjektivitet (Sørensen 2001a) og ved udvikling af subjektiveringsanalyser med ANT-begreber (Nissen 2000, Staunæs 2004). Selve subjektpositionsbegrebet er så vidt vides ikke tidligere søgt indarbejdet i en ANT-ramme, men det forsøges så i dette speciale. Og hvis ANTA er en generel invitation til at ”lege” med de klassiske begreber i ANT, så tages den invitation hermed op. 3.2 Subjektpositioner Begrebet ”positionering” bruges tilsyneladende første gang om subjektivitet af Hollway i hendes 1984-analyse af køn og subjektivitet (Hollway citeret i Harré & Van Langenhove 1991, p.395), men idéen har rødder længere tilbage – f.eks. i Goffmans begreber om ”frame” (1986) og især ”footing” (Goffman 1981, som citeret i Davies & Harré 1990, pp.53-54). Begrebet “subjektpositioner” udvikles senere af Bronwyn Davies og Rom Harré, og der vil her primært blive trukket på deres fælles fremstilling af begrebet i 1990-artiklen: ”Positioning: the discursive production of selves” (Davies & Harré 1990). Begrebet er siden blevet brugt og videreudviklet af bl.a. Davies (2000, for en samling af hendes vigtigste skrifter) og af Harré og Van Langenhove (1991). I Danmark er begrebet bl.a. blevet brugt til udforskning af køn (Søndergaard 1996) og af køn og etnicitet (Staunæs 2004). Subjektpositionstilgangen er grundlæggende konstruktivistisk (Burr 1995, pp.140-158), idet der fokuseres på de processer hvori subjektivitet løbende konstrueres i social aktivitet. Denne konstruktion er ikke en bottom-up proces, hvor subjektiviteten ligger i individet og derefter virker ud i det sociale. Men det er heller ikke en top-down proces, hvor strukturer i det sociale udstikker den menneskelige subjektivitet. Subjektivitet, og dermed menneskers aktive deltagelse i verden, er i stedet resultatet af konstante forhandlinger. Vivien Burr forklarer disse forhandlingsprocesser således: “Thus subject positions of many kinds are drawn into the play from moment to moment, and these
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 23/99 may be offered, accepted, claimed or resisted by the participants.” (Burr 1995, p.146). Lidt forenklet kan man sige, at forhandlingsprocessen giver en vis ”manøvrefrihed” for de deltagende parter, mens mængden af muligheder i forhandlingen udgør grænserne for denne frihed. Det er dog lidt mere kompliceret end som så, for selv om der i det sociale findes visse gængse muligheder, så er udvalget og indholdet af disse muligheder i sig selv til løbende forhandling. På den ene side accepteres altså betydningen af sociale figurer for subjektivitet – figurer der ligger i den diskursive praksis som subjektpositioner: “[T]he constitutive force of each discursive practice lies in its provision of subject positions. A subject position incorporates both a conceptual repertoire and a location for persons within the structure of rights for those that use that repertoire. Once having taken up a particular position as one’s own, a person inevitably sees the world from the vantage point of that position and in terms of the particular images, metaphors, story lines and concepts which are made relevant within the particular discursive practice in which they are positioned.” (Davies & Harré 1990, p.46). På den anden side indebærer idéen om subjektpositioner, at mennesker kan konceptualiseres som individuelle, handlende aktører: “An individual emerges through the processes of social interaction, not as a relatively fixed end product but as one who is constituted and reconstituted through the various discursive practices in which they participate. Accordingly, who one is is always an open question with a shifting answer depending upon the positions made available within one’s own and others’ discursive practices and within those practices, the stories through which we make sense of our own and others’ lives.” (ibid. p.46). Disse løbende forhandlinger formidles igennem sproget. Og sproget må her ses både som en ressource (der indeholder bestemte muligheder, kategorier, etiketter osv.), og som et medie for selve forhandlingen. De diskursive processer bliver altså vægtet meget højt af Davies og Harré: “With positioning, the focus is on the way in which the discursive practices constitute the speakers and hearers in certain ways and yet at the same time is a resource through which speakers and hearers can negotiate new positions. A subject position is a possibility in known forms of talk; position is what is created in and through talk as the speakers and hearers take themselves up as persons.” (ibid. p.62). Det vil i næste afsnit blive argumenteret, at denne diskursive vægtning ikke i sig selv gør begrebet om subjektpositioner uforeneligt med den materielle grundlogik i ANT. Så længe, vel at mærke, at diskurs-begrebet forankres i konkrete, materielle netværk. Men først skal der gives et eksempel på subjektpositioner fra det empiriske materiale. Som tidligere beskrevet indtager den Koordinerede Tilmelding (KOT) en central position i forhold til unges uddannelsesvalg i Danmark. Og den uden sammenligning mest effektive måde at translatere KOT overfor en uddannelsesplads, er ved at alliere sig med et højt gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. En oplagt metafor kunne være nøglen, der låser døren op. Men der er mere på spil end som så – i hvert fald hvis vi interesserer os for en bestemt type aktanter (menne-
Page 1 and 2: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 23: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 75 and 76:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106:
Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108:
Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?