Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 44/99 versitetet, og at udfordre den – hvis hun skal translatere både familien og universitetet i et uddannelsesvalg. Og at hun faktisk også ER påvirket af familiens værdi om ”anvendelse” kan ses i følgende optagelse, hvor hun er alene med diktafonen: ”Der er også en anden ting, der spiller ind. Det er i forhold til lærerseminariet, der VED man ligesom hvad det ender med. Man ved at så bliver man uddannet som lærer, og så kan man gå ud og få et arbejde som lærer. Og så har man et job. Og det er sådan rimeligt til at gå til, kan man sige. Filosofi, det er lidt mere ukendt hvad det munder ud i. Så det er også lidt svært, at skulle vælge ud fra det, fordi man ikke rigtig VED hvad det egentlig er man vælger. Man vælger måske et fedt studie, ift. hvis det er RUC – at det er sjovt at studere, og man lærer nogle nye mennesker at kende. Det gør man selvfølgelig også på lærerseminariet, men der er ligesom en pakkeløsning, der ved man hvad det ender med. Det gør man ikke hvis man læser på RUC, filosofi i hvert fald. Så det betyder også noget, og lige nu er det første skridt for mig, at jeg har fundet ud af, at jeg altså HAR den her interesse i filosofi, og det ER højst sandsynligt det jeg gerne vil. Men folk spørger jo også: ’nå, men hvad skal det så ende med?’ og DET er så det næste skridt jeg skal tage. Og finde ud af hvad det skal ende med. Jeg føler måske LIGE, at jeg måske skal i gang med studiet først, og se hvad det overhovedet indebærer, og det kan jo også være, at hvis jeg læser på RUC, at jeg så finder ud af, at det ikke lige er filosofi jeg skal overbygge med, men et eller andet andet.”[A2(1:15-2:44)]. Citatet er meget rammende for Anne. Det er svært at gennemskue hvad det hele skal føre til, og hvordan tingene skal afvejes: ”sjovt” versus ”anvendeligt”, og ”konkret” (en pakkeløsning) versus ”ukonkret” (hvor formålet måske først står klart efter nogle år). I Annes familie er der ingen som har førstehåndsindtryk af RUC, eller præcise forestillinger om hvad filosofi kan munde ud i, og det samme gør sig gældende for mange andre i Annes miljø – f.eks. de gamle som Anne møder på sit sommerferiejob (2005) som hjemmehjælper, som heller ikke rigtig kan forstå hvad RUC går ud på [A16(A18a-b)] 27 . Hvis Anne var vokset op i en akademisk familie, så kunne hun have translateret sin familiebaggrund gennem et universitetsstudie. Eller hvis ”find-dig-selv”-logikken havde været fremherskende i hendes omgangskreds, så kunne hun have valgt universitetet, og netop fordi det var ”ukonventionelt”, kunne det anerkendes som at ”finde sig selv”. Men Annes familie lader sig ikke translatere på disse måder. Der skal et andet trick til – eller et dobbelttrick: 1) henvisning til evner [A9(A28a)], 2) henvisning til RUC som et ikke-traditionelt universitet, hvor samarbejde og anvendelse er i højsædet [A9(A10d)]. Ud fra et anvendelsesperspektiv vil det så både være en god ”anvendelse” af Annes evner, at hun læser filosofi, og det vil være en uddannelse, der kan ”anvendes” i samfundet. 27 Der er faktisk en undtagelse. En af de gamle har arbejdet på Roskilde sygehus, og har her mødt RUC-studerende, der havde studiejobs på sygehuset. Anne bider mærke i dette og bemærker tydeligt oplivet, at her var endelig én hun kunne snakke med om hvad hun skulle efter sommerferien [A16(A19a)].
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 45/99 Familien køber logikken om, at Anne har bestemte evner, som hun vil kunne berige samfundet med, ved at forfølge dem på universitetet. Det er i øvrigt evner, som er acceptable i familiens øjne: evnen til at reflektere [A9(S1u)], evnen til at samarbejde [A9(S1f)], ansvarlighed [A10(S1d)] og evnen til at formidle [A1(S1b)]. Når nu Anne (desværre) ikke har evner indenfor de praktiske fag [A9(A28a)], så må hun jo tage det næstbedste: en universitetsuddannelse, hvor hendes evner kan blive udnyttet. Familien køber også RUC, for hvor de traditionelle universiteter lugter af sorte kapper og tør teori, så er RUC en levende organisation hvor samarbejde og anvendelse er i højsædet. Men som vi skal se, er det ikke alle, der køber RUC. Den negative fætter Som den eneste i familien har Annes fætter taget en videregående uddannelse, og er endda i gang med en forskerkarriere ved Århus Universitet [A3(A2a-c)]. Han kunne altså potentielt være en stærk aktant (og rollemodel) for Annes bevægelse mod et universitetsstudie. Dette bliver der dog IKKE noget af. Anne fortæller diktafonen om følgende scene, der udspiller sig til en julefrokost (2004): ”Jeg har gjort mig nogle flere overvejelser, blandt andet har jeg været til julefrokost med min familie, og jeg har en fætter som læser statskundskab, eller han er faktisk kandidat i statskundskab, han forsker vel, hedder det så, indenfor det område, på Århus Universitet. Og han er meget skeptisk overfor RUC, han synes bestemt ikke, at DET var noget jeg skulle gøre mere i, men SELV er jeg ved at være ret sikker på, at det er det jeg skal, men det er lidt interessant at høre hvad han har at sige om det. Han mener ikke, at uddannelsen er dyb nok, og han mener, at det er en forlængelse af gymnasiet, og at det egentlig bare er at udskyde ens valg til senere.” [A3(0:06-0:52)]. Fætteren er altså ikke klar til at lade RUC tale på vegne af ”universitetet”, men indfører en skelnen mellem RUC (fortsættelse af gymnasiet) og ”dybe uddannelser” (de traditionelle universiteter). Set fra hans synsvinkel kan disse kommentarer ses som argumenter i en afvejning mellem RUC og de ”rigtige” universiteter – men dette er ikke en relevant afvejning for Anne. For Anne udgør RUC muligheden for at tage en universitetsuddannelse uden at gå på kompromis med egne/familiens værdier. Hendes alternativ ville formentlig ikke være Århus Universitet, men derimod lærerseminariet, eller noget endnu mere jordbundent. Hvordan kan hun da tackle denne potentielt sønderlemmende kritik af RUC? Det går faktisk meget godt, hvilket man kan ses i fortsættelsen af ovenstående optagelse: ”…men jeg ser nogle andre ting i det, jeg ser det også som et fedt studiemiljø, tror jeg der er. Jeg har godt nok ikke været derude endnu, men det regner jeg med at skulle, når de har åbent hus. Men hvad jeg hører fra folk som går derude, og som jeg kender, så er de meget glade for miljøet, og det betyder rigtig meget for mig, at der er rart at være. Og desuden så tror jeg også det passer mig godt, at det er en lidt bred uddannelse, at man i stedet for at have et meget, jeg ved ikke om man skal sige snævert syn, men i hvert fald et meget, øhm…med én optik [griner], så har man måske en
Page 1 and 2: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 45: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 97 and 98:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106:
Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108:
Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?