Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland - Inerisaavik

eVAlUeRINg MeD FoRStANDeRPARRet På KUjAtAANI eFteRSKolIA
Delkonklusion på
personlig udvikling og
forandring
Side 9
Personlig udvikling og forandring
Det kan være en god idé, at sætte mål op for den personlige udvikling. Målene kan
dreje sig om, hvorvidt eleven viser interesse i at være på skolen, kommer han til
tiden, lærer han at gebærde sig i efterskoleformen, lærer han at udfolde sig i efterskolens
forskellige læringsrum, overholder han reglerne med sendetiden?
gennem denne målbeskrivelse kan de ansatte tydeliggøre følge elevernes udvikling.
Man har ikke efterskoletraditionen med sig i rygsækken i samme grad, som
man kan opleve i danske familier. De grønlandske unge ved, at ”efterskole er noget
med nye venner”. Det betyder, at deres referenceramme omkring efterskolelivet
skal oftest skabes fra bunden af.
Den personlige udvikling på efterskolen drejer sig også om, at stå for en konsekvent
linje, når skolens regler overtrædes. Her følger skolen op, involverer om nødvendigt
politiet og hele det store apparat, de gange, hvor elever eksempelvis har ophold sig
ude i byen hele natten.
Mål om at det er OK at gå i skole
Noget af arbejdet har været, at de kunne blive på skolen, at de vil være på skolen,
kommer smilende og vil være i klasserne; de laver måske ikke så meget, men de
begynder at være en del af en klasse. Nogle begynder at acceptere at det er oK
at gå i skole.
Konsekvent opfølgning på efterskolens regler
”Hvorfor skal jeg gøre noget, jeg ikke har lyst til?”; den har de meget med. Det kan
godt være forkælelse. Vi straffer ikke. Kommer en elev gange ikke til morgen, er
det interessante hvorfor eleven ikke kommer til morgenmad. er det fordi du ikke vil
gå her, der problemer med forældrene, eller er det fordi du tumler med noget helt
andet.
Det viser sig, at en pige ryger på værelset og siger det på et fællesmøde. et par
andre piger ryger også. Så laver vi et rygestop-kursus. Så spørger de, hvad med
de andre og nævner navne på drenge og piger, som også ryger. Senere sad der
, der havde røget på værelserne. Meldte de sig ikke frivilligt, måtte de gå over og
bakke deres tasker og tage hjem.
Der er flere situationer, hvor vi oplever at der ikke er overleveret en efterskoleerfaring
fra familiemedlem til familiemedlem. Hvad er en efterskole egentlig, det skal
de erfare helt fra bunden. De har ikke nogen rygsæk med referencer i om, hvad en
efterskole er. Vi spurgte i starten af skoleåret: ”Hvad er en efterskole?” De kunne
hertil sige at det er nye venner. De kalder deres huse for deres kollegier, da det er
deres reference.
Vi har også gange taget bussen og kørt rundt og samlet elever op og vi har også
måttet involvere politiet og hele det store apparat. Det er så blevet meddelt hele
gruppen dagen efter, at den person har været væk om natten. Sådan har indsatsen
været i starten, at sådan vil vi have det her. Vi følger op på det, og det er de ikke
vant til, at nogle følger op.