Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland - Inerisaavik

eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ
Delkonklusion på
uddannelsesmæssig
afklaring
Side 76
Vi siger også, at de ikke kan lade sig gøre, at hver gang de støder panden mod en
mur, så vil de gerne bo et andet sted. De skal lære at sige tingene lige ud, og det
har været svært for mange at få det sagt. De skal lære at tale ud fra egne behov og
sige, at jeg har det bedst, hvis du gør sådan og sådan. Der har det være nemmere,
at gå til de voksne.
Socialisering på efterskolen
et efterskoleophold skulle jo gerne i sig selv være en socialiseringsproces; et mini
samfund, som den jo udgør, og der skal og må der være et sæt regler for ellers, så
virker det ikke. og det er ud fra en værdi om, at vi alle agerer og sætter en dagsorden
og prøver at reflekterer. På et tidspunkt går det i rygraden på dem, hvor de ser,
at det er godt, at de kommer til tiden og spiser. De vil kunne se, at det fungerer og
det er jo i sig selv en socialiseringsproces.
En regelstyret efterskole?
Eleverne synes, at der er for mange regler, men de er blevet gode til at finde sig i
dem. De var meget styret af deres egne behov og de tænkte ikke på, at der er 4
mennesker, der sad og ventede på dem ved spisebordet. Men i dag går de ikke
bare op efter glas vand, nu kommer de med seks glas og en hel kande. og det er
vi begyndt at se.
Vi har ikke kunnet klare os uden de regler og skemaer og som ny lærerstab uden
en fælles kultur, så ville det have været totalt kaos. I Danmark ser vi jo ikke det som
en regel at vi spiser kl. 18.00, men eleverne ser det som en regel. Der er ikke flere
regler end på den skole, jeg gik på i Danmark og det var en meget fri skole. Det er
opfattelsen af reglerne, der er forskellig og ens forforståelse, der spiller ind.
Resultatet af efterskoleopholdet: Studieparate elever
Det, de får her, er lige præcist det, de mangler, for at kunne klare livet på et kollegium.
Det, som eleverne kører ned på, når de eksempelvis kommer til Aasiaat på
GU, er kollegielivet. De kan ikke finde ud af at komme i seng, de kunne ikke finde
ud af at få deres tøj vasket, alle de der praktiske ting, kunne de ikke. Det kan de her
elever. Vi gør den studieparate, måske ikke fagligt, det skal jeg ikke vurdere, men
de kan klare et liv på et værelse og i et fællesskab. Det er måske det allervigtigste,
som vi giver dem. Alle de knalddygtige elever vi sendte til Aasiaat fra Qasigiannguit,
de kom tilbage, fordi de ikke kunne klare det, hvis de ikke havde familie derovre,
der kunne hjælpe dem.
Uddannelsesmæssig afklaring
lærerne er bekymrede i forbindelse med elevernes uddannelsesvalg. Som en
lærer udtaler: ”Vi har nogle elever, der er så belastede. Hvordan sikrer vi, at der er
nogle til at tage sig af dem? En af mine elever i min kontaktgruppe, skal bare ikke
hjem til det morads igen, så går hun til.”
lærerne anbefaler, at eleverne kommer på efterskole et år før, end deres nuværende
elevhold, så de ikke er kommet alt for langt i deres personlige udvikling.