Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland - Inerisaavik

eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I KANgeRlUSSUAQ
Side 7
I matematik fortæller læreren, at det var tydeligt, at de havde haft dårlige skoleoplevelser
og at de på forhånd vil sige: ”Det her kan jeg ikke”. Da de ikke kunne
gange, plus eller dividere, begyndte undervisning i matematik her.”
Der er store forskelle på, hvad den danske og den grønlandske lærer oplever i sin
undervisning. en dansk lærer udtaler: ”Jeg har haft en elev, der ikke kunne et ord
på dansk; han kunne ikke en gang sige tak. Han og jeg kan snakke sammen nu.”
en af de grønlandske undervisere fortæller, at man som grønlænder tænker meget
over, hvad andre mener, for man skal ikke være til grin. I hendes grønlandsundervisningen
er eleverne vilde med at høre mere end bogen fortæller om den grønlandske
historie. Hun fortsætter: ”Jeg er sommetider lidt overrasket over, hvad jeg
hører på lærerværelse, ”… at så kan de ikke en gang finde ud af at analyse det eller
det...” Det oplever jeg ikke i min undervisning. I faget grønlandsk, der oplever jeg
slet ikke det, som I andre oplever i dansk og engelsk.”
lærerkollegiet oplever, at der er forskellige skolekulturer, der møder hinanden i
den daglige undervisning. lærerne har ambitioner om, at eleverne forholder sig til
stoffet og får gjort deres sprog levende, mens lærerne på den anden side oplever,
at elevernes forståelse af skolegang er meget præget af at skrive og lave konkrete
opgaver.
en af de grønlandske lærer har gjort sig tanker omkring de danske lærers undervisning,
hvor det ofte er den enkelte elev, der har en ”en-til-en-dialog” med læreren.
Her foreslår læreren i stedet, at eleverne får lov til at tale med hinanden først, evt. i
små grupper på - , hvorefter de kan fremlægge.
Herved undgår den danske lærer, at komme til at stå som en frontfigur, der lukker
muligheden for klassesamtalen.
Niveaudeling i 3 hold
Vi har efter bedste evne forsøgt at dele dem på hold med henblik på det faglige.
Det svage hold kan næsten slet ikke læse og til nogen, der kan læse, men har
meget lidt forståelse. I matematik skyder jeg på, at de ligger omkring 5. klasse.
Midtergruppen kan læse, men bærer præg af, at de ikke er vant til at stå frem, men
det er en proces, vi har gang i. I dansk – hvis vi har set en film – så presser jeg dem
alle til bare at sige en ting om noget, de har lagt mærke til. og det tør de godt nu.
Det er deres kommunikative færdigheder, vi skal styrke. Her er der noget at arbejde
med. Midtergruppen er ca. på 6. klassetrin.
I den bedste gruppe øver vi også fremlæggelser og her er der også nogen, der
kvier sig ved det, men det er mere af forfængeligheds grunde. Her er jeg blevet
overrasket over, at de er så gode. De bruger sproget og har fanget nogen af sprogets
finurligheder. De går i gang med sproget, også selvom det er forkert, og de er
meget bevidste om, at de skal videre på gymnasiet.
De er ikke på niveauer; de er på 4 forskellige niveauer.