Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland - Inerisaavik

eVAlUeRINg MeD læReRNe På eFteRSKoleN I SISIMIUt
Side 55
vanskeligheder. Det er nogle som folkeskolen har tabt. Vi oplever også nogle, der
næsten er analfabeter, der hverken kan grønlandsk eller dansk.”
Pointe er, at det er en god investering at få denne elevgruppe på rette køl. Argumentationen
kommer lærerne selv med: ”… gør vi ikke noget, bliver de meget
dyrere for samfundet senere med sociale boliger og børn, der skal passes i daginstitutioner
eller døgninstitutioner og det er den mølle, det kører i.”
lærerne udtaler, at det ikke nytter at sende dem i skolen, når de har det dårligt med
sig selv. De skal første have bearbejdet disse problemer, før de kan komme i gang
med en uddannelse.
Målet for efterskolen er klart i lærernes hoveder. Det drejer sig om, at udvikle elevernes
selvværd og tro på sig selv, så de kan tage en ungdomsuddannelse. Det er
en efterskoles vigtigste opgave. At få eleven til at kigge indad og vurdere, hvad er
det jeg skal fremover.
Forskellige elevgrupperinger
jeg kan dele eleverne op i grupper. Den første gruppe er elever, der hjemmefra
har fået redskaber til at kunne klare nogle ting, er opdragede og de har formået at
udvikle sig her.
Så har vi gruppen af elever, vi har sendt hjem, selvom begrundelserne for hjemsendelse
har været forskellige. De er blevet sendt hjem, fordi de ikke har overholdt de
4 regler, vi har, og i det hele taget har haft svært ved at være her. De har haft svært
ved at stå op klokken 7.00 og være sammen med en masse andre.
Så er der en stor midtergruppe, der har præget stedet her. Mange af dem vil stadig
gerne hjem. De skider stadigvæk på reglerne, men mange af dem virker også
meget glade for at være her, selvom de brokker sig, men de har også rykket sig i
deres personlighed.
Der var , der var et par møgunger, da de kom og var underernærede. Så skal du
bare se dem i dag, hvordan de blomstret op. De har jo bare spist slik og chips. De
har jo styret deres forældre, og der har bare været kaos i hjemmet. Så kommer de
her og får faste spisetider og regler.
Det er vigtigt, at vi husker og se de elever, der har rykket sig. Det ville måske have
været endnu bedre, hvis vores forhold havde været anderledes både ledelsesmæssigt,
fysiske rammer og undervisningsmaterialer.
Personlig udvikling og forandring
De er blevet mere pligtopfyldende, selvom der stadig mangler noget. Man kan
mærke, at de ikke har pligter derhjemmefra. Det kan man se i rengøring eller
oprydning. Det er moderen, der gør det derhjemme.
De fleste af vores elever kan stå op om morgenen og de er blevet mere åbne.
De bruger megen energi på, at finde ud af at komme væk fra forældrene, hvor de