Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

More documents

Recommendations

Info

SKAL bØRn SeS og HØReS? I vor tid anses den patriarkalske familie for en ”gammeldags” eller traditionel familie, hvor børnenes rolle er meget anderledes end i mange familier i dag. For 50 år siden mente man, at ”børn skal ses, men ikke høres.“ Børnene skulle altså opføre sig ordentligt og respektere de voksne, som dengang var familiens centrum. I dag er det meget almindeligt, at forældre lytter til børnenes synspunkter, og at børnene er med til at træffe beslutninger i familien. Mange forældre mener, at det er mere demokratisk, at børn og voksne i en familie er ligeværdige. Nogle psykologer <strong>tale</strong>r om, at børn er blevet forhandler-børn, som er vant til at blive taget med i alle beslutninger. De er også vant til at forhandle med deres forældre: ”Hvis jeg tager af bordet, må jeg så blive oppe, til filmen er slut?“ Problemet med forhandler-børn er, at de kan have svært ved at indgå i fællesskaber, hvor man skal tage hensyn til andre, fx i skolen. Et andet problem i moderne familier er, at nogle forældre overbeskytter deres børn. En dansk psykolog om<strong>tale</strong>r nutidens børn som curling-børn, hvor forældrene – ligesom i curlingsporten – fejer alle forhindringer væk fra børnenes vej. ulempen er, at børn ikke lærer at løse problemer selv og ikke lærer, at livet også kan byde på modstand og problemer. Forældrene kan også risikere at ende som serviceforældre. Her er familien en slags servicestation, hvor barnet blot skal have tanket energi til de vigtige aktiviteter, der foregår uden for familien. I længden bliver en del forældre trætte af at servicere deres børn, og i mange familier har man da også hørt forældre gøre deres børn opmærksomme på, at det altså ikke er et hotel, de bor på. SocIALISeRIng I InStItUtIoneR Børn i Danmark tilbringer som sagt en stor del af deres barndom i institutioner – først i daginstitutioner som vuggestue og børnehave og senere i skolen. Institutionerne spiller en vigtig rolle i socialiseringen, for her lærer børn noget andet, end de gør i familien. I institutionen har børnene et andet forhold til de voksne. De voksne er professionelle, og det er deres job at passe børnene og behandle alle børn lige godt. procent KILDe 11-åRIgeS MeDBeSteMMeLSe veD BeSLutNINgeR I FaMILIeN 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Sengetid før skoledag tid til lektier tøj i skole Fritidsaktiviteter tid til fjernsyn, video og dvd tid til mobiltelefon Barnet Forældre Sammen SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008 Individ og fællesskab | 13 Samvær med kammerater Komme hjem tidspunkt
14 | Individ og fællesskab For forældre derimod er deres egne børn noget helt særligt, som de giver al den kærlighed og opmærksomhed, de har overskud til. Man kunne mene, at det var skidt for børnene at være i institutioner, og at de hellere skulle være hjemme hos deres forældre. Men undersøgelser viser, at det faktisk kan være godt for børn at være i institution. Her lærer de nemlig at kunne omgås mange andre børn og at kunne være sammen med andre på mange forskellige måder. På den måde bliver barnet godt forberedt til at leve i det moderne samfund, hvor man netop skal kunne skifte mellem mange forskellige situationer meget hurtigt. Fx skal en almindelig 8.-klasses elev ofte kunne skifte mellem skole, familie, fritidsarbejde, fritidsinteresser og vennekreds på en enkelt dag.
Page 1 and 2: Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig
Page 3 and 4: INDHOLD Individ og fællesskab At b
Page 6 and 7: Individ og fællesskab at blive den
Page 8 and 9: 2000 år siden, mente, at de vigtig
Page 10 and 11: FAMILIen genneM tIDen Forestillinge
Page 12 and 13: ØRn og bIoLogI Biologisk set er de
Page 16 and 17: SocIALISeRIng I gRUPPen På nogle o
Page 18 and 19: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvordan
Page 20 and 21: og hvordan forholdet mellem mand, k
Page 22 and 23: Men når man sidder alene hjemme p
Page 24 and 25: Køn og socialisering Nogle mener,
Page 26 and 27: KØn I UDDAnneLSeSSySteMet I uddann
Page 28 and 29: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > læs kil
Page 30 and 31: en ny ALDeRSgRUPPe bLIveR tIL I beg
Page 32 and 33: Det er dog svært at sætte helt fa
Page 34 and 35: imelig fredeligt, og man nøjes med
Page 36 and 37: KULtUR og etnISK bAggRUnD Hvis man
Page 38 and 39: IntegRAtIon AF MInoRIteteR og MAjoR
Page 40 and 41: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Se på i
Page 42 and 43: FoRSKeLLIge HoLDnIngeR tIL ARbejDe
Page 44 and 45: mennesket er oftest ansat til at l
Page 46 and 47: eklamebureauer og tv-stationer beny
Page 48 and 49: • Det bLå SegMent er moderne og
Page 50 and 51: Selv- realiserings- behov Præstati
Page 52 and 53: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad bet
Page 54 and 55: 2. erfaringskilden (erfaringer) Øn
Page 56 and 57: De FIRe nIveAUeR AF SPØRgSMåL eR:
Page 58 and 59: Demokrati i Danmark Demokratiske be
Page 60 and 61: er demokrati demokratisk? Både Pet
Page 62 and 63: styre i Danmark? For at forstå det
Page 64 and 65:
Folketingsvalg i Danmark. Demokrati
Page 66 and 67:
liver lagt sammen med et andet. Nog
Page 68 and 69:
Forberedelsesfase Når en politiker
Page 70 and 71:
Den DeMoKRAtISKe StyRIngSKÆDe Det
Page 72 and 73:
FReMgAngSMåDe Forberedelsesfase ·
Page 74 and 75:
RegIoneR og KoMMUneR Danmark er ind
Page 76 and 77:
KoMMUneRneS oPgAveR De forskellige
Page 78 and 79:
munalbestyrelsen, der vælger, hvem
Page 80 and 81:
Ideen med brugerbestyrelser er, at
Page 82 and 83:
at påvirke politikerne direkte. An
Page 84 and 85:
voLD og PoLItIK Som udgangspunkt er
Page 86 and 87:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > tror du,
Page 88 and 89:
Allerede i 1700-tallet gjorde den f
Page 90 and 91:
Det kan virke lidt mærkeligt, at k
Page 92 and 93:
Aarhus blev i marts 2010 udnævnt t
Page 94 and 95:
Politiets voldsmonopol Politiet har
Page 96 and 97:
for enkeltpersoners eller den offen
Page 98 and 99:
Højesteret Højesteret er den øve
Page 100 and 101:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Beskriv
Page 102 and 103:
medierne: Vi kan skrive en blog ell
Page 104 and 105:
En enkelt borger, eller en gruppe b
Page 106 and 107:
en konkret vejledning til, hvordan
Page 108 and 109:
ten Mogens lykketoft op som statsmi
Page 110 and 111:
Reality-stjerner på forsiden Nyhed
Page 112 and 113:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvilken
Page 114 and 115:
er søgeordene: Værnepligt og køn
Page 116 and 117:
Forbrug og arbejde unges og familie
Page 118 and 119:
Danmark, som kun lige har råd til
Page 120 and 121:
tweenS og teenAgeRe SoM FoRbRUgeRgR
Page 122 and 123:
13-17-åRIgeS LOMMepeNge Drenge 419
Page 124 and 125:
HuSHolDNINGEr vAReKØb LØn InDKoMS
Page 126 and 127:
Det gLobALISeReDe MARKeD Det spille
Page 128 and 129:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad bet
Page 130 and 131:
af udbud og efterspørgsel. Det er
Page 132 and 133:
Det vigtigste på efterspørgselssi
Page 134 and 135:
For at det frie marked skal virke f
Page 136 and 137:
se ud af fattigdommen. Det betyder,
Page 138 and 139:
et frit marked, men hvor det samtid
Page 140 and 141:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar,
Page 142 and 143:
ÆReDygtIgHeD Vores forbrug i Danma
Page 144 and 145:
som ikke forårsager Co2-udslip. og
Page 146 and 147:
anvende sprøjtemidler (pesticider)
Page 148 and 149:
så længe de forhandles lovligt. D
Page 150 and 151:
Den PoLItISKe FoRbRUgeRS MAgt Mange
Page 152 and 153:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad er
Page 154 and 155:
BeSKæFtIgeLSe I eRHveRvSgRuppeR 41
Page 156 and 157:
En kunstnerisk uddannelse giver ikk
Page 158 and 159:
procent 14 12 10 8 6 4 2 0 LeDIgHeD
Page 160 and 161:
• Kontanthjælp betales af det of
Page 162 and 163:
Sort arbejde er forbudt, fordi stat
Page 164 and 165:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Beskriv
Page 166 and 167:
FAKtA FReM FoR FoRtoLKnIng Det svæ
Page 168 and 169:
politik og værdier politiske ideol
Page 170 and 171:
kan blive behandlet på hospitalet,
Page 172 and 173:
områder. Men også mere simple var
Page 174 and 175:
Socialliberalismen er bl.a. inspire
Page 176 and 177:
Ved Oktoberrevolutionen i 1917 over
Page 178 and 179:
KonSeRvAtISMe At konservere betyder
Page 180 and 181:
som kun mener, at islamismen skal g
Page 182 and 183:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar
Page 184 and 185:
enhedslisten venStReFLØj SF Social
Page 186 and 187:
PARtIeRneS HIStoRIe For lidt over 1
Page 188 and 189:
paRtIeRNeS aNtaL aF MaNDateR veD FO
Page 190 and 191:
1860 1870 1880 1890 1900 1910 1920
Page 192 and 193:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvilke p
Page 194 and 195:
Man betaler en vis procentdel af si
Page 196 and 197:
StAtenS UDgIFteR - oveRFØRSLeR Sam
Page 198 and 199:
Partierne på venstrefløjen går t
Page 200 and 201:
• venstrefløjen: længst til ven
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
logiske udvikling, at det danske sa
Page 206 and 207:
tere religion - særligt islam - en
Page 208 and 209:
egge partier bevæget sig ind imod
Page 210 and 211:
Hvis man har deltaget i partiarbejd
Page 212 and 213:
vælger at stemme på Enhedslisten,
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
ør man formulere spørgsmålet mer
Page 218 and 219:
RegISteR afgift 122, 123, 137,194 a
Page 220 and 221:
olie 130, 131, 134, 142, 145 opdrag
Page 222 and 223:
Demokrati i Danmark| 221
show all

Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?