Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

More documents

Recommendations

Info

egge partier bevæget sig ind imod midten. Især er Venstre rykket længere ind mod midten på den fordelingspolitiske akse. Samtidig har de bevæget sig nedad på den værdipolitiske akse i retning af Dansk Folkeparti. De Konservative befinder sig dog længere ude mod højre på den fordelingspolitiske akse i forhold til partiet Venstre. Det er bl.a. fordi De Konservative arbejder for at fjerne topskatten. Dansk Folkeparti placerer sig længst nede på den værdipolitiske akse – især på grund af deres udlændingepolitik. Men også når det kommer til retspolitikken ligger de langt nede på den værdipolitiske højreakse, fordi de generelt går ind for strengere straffe til kriminelle. Partiernes placering i modellen ændrer sig indimellem, fordi de tager stilling til forskellige sager. Men modellen kan bruges til at diskutere, hvor partierne placerer sig i en aktuel sag. Det er dog ikke sikkert, at de i alle politiske spørgsmål placerer sig præcis der, hvor de er tegnet ind i modellen. HvoRDAn beSLUtteR PARtIeRne, HvAD De SKAL Mene? ud fra partiernes placering i det politiske landskab kunne man fristes til at tro, at partierne vælger deres standpunkt i enkelte sager ud fra deres grundlæggende holdninger til fordelings- og værdipolitik. Men når det kommer til stykket, er der også mange andre hensyn, partierne må tage. Men de vælger også efter, hvordan de placerer sig i forhold til de andre partier og i forhold til vælgerne. og det kan være en forklaring på, hvorfor partier nogle gange kommer med nogle synspunkter, som man måske synes er mærkelige. Det skyldes, at de ofte er nødt til at tænke strategisk netop for at få den størst mulige indflydelse, så de kan gennemføre deres politik. Der er mange forskellige strategiske overvejelser, som partierne kan vælge deres standpunkt ud fra: • vælgermaksimering: De kan vælge at gå efter det størst mulige antal vælgere. • Indflydelsesmaksimering: De kan gå efter at få gennemført så meget som muligt af deres politik. • Regeringsmagten: De kan gå efter at få regeringsmagten. Politik og værdier | 207
KILDe SF-BagLaND pReSSeR SøvNDaL SF’s bagland lægger nu hårdt pres på partiformand Villy Søvndal. Det sker med et kontant krav om, at han tager afstand fra et pointsystem for familiesammenføring. Selv om SF-ledelsen har kaldt et pointsystem ”fornuftigt”, kræver 62 procent af de lokalformænd, der har svaret på Berlingske Tidendes forespørgsel, at SF-toppen helt og aldeles tager afstand fra et pointsystem. (...) ”Det er et meget umenneskeligt system, at man skal vægte mennesker på et pointsystem. Villy Søvndal skal tage afstand fra at sortere mennesker på den måde,” siger SF-formand i Herlev, Keld Rasmussen, til Berlingske Tidende. (...) I SF’s ledelse fastholder gruppenæstformand Astrid Krag imidlertid, at et pointsystem kan være en god idé: ”Virkeligheden er, at der er et stort flertal for et pointsystem både på Christiansborg og i befolkningen – uanset hvad SF gør,” siger hun til Berlingske Tidende. tekst fjernet pga. manglende tilladelse Berlingske tidende 2010 Baggrundsinformation: regeringens og Dansk Folkepartis pointsystem fra efteråret 2010 går ud på, at en udlænding, som er gift med en dansker, skal optjene et vist antal point for at få opholdstilladelse i Danmark. Der gives point for bl.a. uddannelsesniveau, erhvervserfaring og sproglige kvalifikationer. Jo højere niveau, des flere point. 208 | Politik og værdier Det er ikke altid, at de tre strategier giver samme resultat. Et lille parti som Enhedslisten mener måske, at deres vælgere ligger så langt ude på venstrefløjen, at partiet er nødt til at have yderligtgående synspunkter for at fastholde deres vælgere. Men de yderligtgående synspunkter kan forhindre dem i at få indflydelse, fordi de således ikke kan indgå kompromisser med andre partier. Derimod har Dansk Folkeparti i perioden 2001- 2010 formået både at vælgermaksimere og at indflydelsesmaksimere ved at fastholde en skarp profil på udlændingeområdet og samtidig indgå i samarbejde med den borgerlige regering. til gengæld har partiet valgt ikke at gå direkte efter ministerposter i regeringen – måske fordi det ville kræve, at de skulle være mere moderate (midtersøgende) på nogle områder og måske dermed miste vælgertilslutning. Hvem løser problemet bedst? ud over hvor partierne placerer sig værdipolitisk, er der også en masse problemstillinger i samfundet, der ikke er så stor politisk uenighed omkring. Det kan fx være arbejdsløshed, hvor alle partier er enige om, at det ikke er godt med for høj arbejdsløshed. I sådan et spørgsmål vil vælgerne stemme ud fra, hvilket parti, de har mest tillid til kan løse problemet. Derfor handler det om at overbevise vælgerne om, at man er det parti, der er bedst til at løse problemet. Her spiller partilederens evne til at kommunikere partiets politik til vælgerne ofte en stor rolle. Det kan især have stor betydning, hvordan partilederen virker i medierne – især på tv. HvoRFoR HAR vI oveRHoveDet PARtIeR? I Grundloven er der faktisk slet ikke nævnt noget om politiske partier. Det er da også muligt at stille op til Folketinget uden at være medlem af et parti, men så er det meget svært at blive valgt. Indimellem sker det, at et medlem af Folketinget forlader sit parti og fortsætter i Folketinget som løsgænger. En af partiernes opgaver i demokratiet er at organisere og opstille kandidater til folketingsvalg. Hvis man ønsker at blive medlem af Folketinget, er den normale vej, at man deltager i partiarbejde i den lokale afdeling for det parti, man ønsker at stille op for.
Page 1 and 2:
Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig
Page 3 and 4:
INDHOLD Individ og fællesskab At b
Page 6 and 7:
Individ og fællesskab at blive den
Page 8 and 9:
2000 år siden, mente, at de vigtig
Page 10 and 11:
FAMILIen genneM tIDen Forestillinge
Page 12 and 13:
ØRn og bIoLogI Biologisk set er de
Page 14 and 15:
SKAL bØRn SeS og HØReS? I vor tid
Page 16 and 17:
SocIALISeRIng I gRUPPen På nogle o
Page 18 and 19:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvordan
Page 20 and 21:
og hvordan forholdet mellem mand, k
Page 22 and 23:
Men når man sidder alene hjemme p
Page 24 and 25:
Køn og socialisering Nogle mener,
Page 26 and 27:
KØn I UDDAnneLSeSSySteMet I uddann
Page 28 and 29:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > læs kil
Page 30 and 31:
en ny ALDeRSgRUPPe bLIveR tIL I beg
Page 32 and 33:
Det er dog svært at sætte helt fa
Page 34 and 35:
imelig fredeligt, og man nøjes med
Page 36 and 37:
KULtUR og etnISK bAggRUnD Hvis man
Page 38 and 39:
IntegRAtIon AF MInoRIteteR og MAjoR
Page 40 and 41:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Se på i
Page 42 and 43:
FoRSKeLLIge HoLDnIngeR tIL ARbejDe
Page 44 and 45:
mennesket er oftest ansat til at l
Page 46 and 47:
eklamebureauer og tv-stationer beny
Page 48 and 49:
• Det bLå SegMent er moderne og
Page 50 and 51:
Selv- realiserings- behov Præstati
Page 52 and 53:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad bet
Page 54 and 55:
2. erfaringskilden (erfaringer) Øn
Page 56 and 57:
De FIRe nIveAUeR AF SPØRgSMåL eR:
Page 58 and 59:
Demokrati i Danmark Demokratiske be
Page 60 and 61:
er demokrati demokratisk? Både Pet
Page 62 and 63:
styre i Danmark? For at forstå det
Page 64 and 65:
Folketingsvalg i Danmark. Demokrati
Page 66 and 67:
liver lagt sammen med et andet. Nog
Page 68 and 69:
Forberedelsesfase Når en politiker
Page 70 and 71:
Den DeMoKRAtISKe StyRIngSKÆDe Det
Page 72 and 73:
FReMgAngSMåDe Forberedelsesfase ·
Page 74 and 75:
RegIoneR og KoMMUneR Danmark er ind
Page 76 and 77:
KoMMUneRneS oPgAveR De forskellige
Page 78 and 79:
munalbestyrelsen, der vælger, hvem
Page 80 and 81:
Ideen med brugerbestyrelser er, at
Page 82 and 83:
at påvirke politikerne direkte. An
Page 84 and 85:
voLD og PoLItIK Som udgangspunkt er
Page 86 and 87:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > tror du,
Page 88 and 89:
Allerede i 1700-tallet gjorde den f
Page 90 and 91:
Det kan virke lidt mærkeligt, at k
Page 92 and 93:
Aarhus blev i marts 2010 udnævnt t
Page 94 and 95:
Politiets voldsmonopol Politiet har
Page 96 and 97:
for enkeltpersoners eller den offen
Page 98 and 99:
Højesteret Højesteret er den øve
Page 100 and 101:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Beskriv
Page 102 and 103:
medierne: Vi kan skrive en blog ell
Page 104 and 105:
En enkelt borger, eller en gruppe b
Page 106 and 107:
en konkret vejledning til, hvordan
Page 108 and 109:
ten Mogens lykketoft op som statsmi
Page 110 and 111:
Reality-stjerner på forsiden Nyhed
Page 112 and 113:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvilken
Page 114 and 115:
er søgeordene: Værnepligt og køn
Page 116 and 117:
Forbrug og arbejde unges og familie
Page 118 and 119:
Danmark, som kun lige har råd til
Page 120 and 121:
tweenS og teenAgeRe SoM FoRbRUgeRgR
Page 122 and 123:
13-17-åRIgeS LOMMepeNge Drenge 419
Page 124 and 125:
HuSHolDNINGEr vAReKØb LØn InDKoMS
Page 126 and 127:
Det gLobALISeReDe MARKeD Det spille
Page 128 and 129:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad bet
Page 130 and 131:
af udbud og efterspørgsel. Det er
Page 132 and 133:
Det vigtigste på efterspørgselssi
Page 134 and 135:
For at det frie marked skal virke f
Page 136 and 137:
se ud af fattigdommen. Det betyder,
Page 138 and 139:
et frit marked, men hvor det samtid
Page 140 and 141:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar,
Page 142 and 143:
ÆReDygtIgHeD Vores forbrug i Danma
Page 144 and 145:
som ikke forårsager Co2-udslip. og
Page 146 and 147:
anvende sprøjtemidler (pesticider)
Page 148 and 149:
så længe de forhandles lovligt. D
Page 150 and 151:
Den PoLItISKe FoRbRUgeRS MAgt Mange
Page 152 and 153:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad er
Page 154 and 155:
BeSKæFtIgeLSe I eRHveRvSgRuppeR 41
Page 156 and 157:
En kunstnerisk uddannelse giver ikk
Page 158 and 159: procent 14 12 10 8 6 4 2 0 LeDIgHeD
Page 160 and 161: • Kontanthjælp betales af det of
Page 162 and 163: Sort arbejde er forbudt, fordi stat
Page 164 and 165: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Beskriv
Page 166 and 167: FAKtA FReM FoR FoRtoLKnIng Det svæ
Page 168 and 169: politik og værdier politiske ideol
Page 170 and 171: kan blive behandlet på hospitalet,
Page 172 and 173: områder. Men også mere simple var
Page 174 and 175: Socialliberalismen er bl.a. inspire
Page 176 and 177: Ved Oktoberrevolutionen i 1917 over
Page 178 and 179: KonSeRvAtISMe At konservere betyder
Page 180 and 181: som kun mener, at islamismen skal g
Page 182 and 183: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar
Page 184 and 185: enhedslisten venStReFLØj SF Social
Page 186 and 187: PARtIeRneS HIStoRIe For lidt over 1
Page 188 and 189: paRtIeRNeS aNtaL aF MaNDateR veD FO
Page 190 and 191: 1860 1870 1880 1890 1900 1910 1920
Page 192 and 193: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvilke p
Page 194 and 195: Man betaler en vis procentdel af si
Page 196 and 197: StAtenS UDgIFteR - oveRFØRSLeR Sam
Page 198 and 199: Partierne på venstrefløjen går t
Page 200 and 201: • venstrefløjen: længst til ven
Page 204 and 205: logiske udvikling, at det danske sa
Page 206 and 207: tere religion - særligt islam - en
Page 210 and 211: Hvis man har deltaget i partiarbejd
Page 212 and 213: vælger at stemme på Enhedslisten,
Page 216 and 217: ør man formulere spørgsmålet mer
Page 218 and 219: RegISteR afgift 122, 123, 137,194 a
Page 220 and 221: olie 130, 131, 134, 142, 145 opdrag
Page 222 and 223: Demokrati i Danmark| 221
show all

Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?