Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

More documents

Recommendations

Info

SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar begrebet værdipolitik. > Hvordan er værdipolitik forskellig fra fordelingspolitik? > Beskriv udviklingen i henholdsvis det private og det offentlige forbrug fra 1950-2007 ud fra kilden Offentligt og privat forbrug, s 202. > Forklar de forskellige partiers placering i modellen, s. 206. > Hvor ville du selv placere dig i modellen? > Hvilke andre faktorer end værdier tænker partierne i, når de skal tage stilling til en politisk sag? > Hvad kan være årsagerne til, at et parti vælger at være støtteparti i stedet for at kræve ministerposter i en regering? > redegør for indholdet i kilden SF-bagland presser Søvndal, s. 208 > Hvad går uenigheden i SF ud på ifølge ud<strong>tale</strong>lserne? > Forklar, hvorfor median-vælgeren er så vigtig. > Hvordan beslutter vælgerne, hvilket parti de vil stemme på? > Hvad ville du beslutte dig ud fra, hvis du skulle stemme ved et valg? > Hvilket parti passer bedst til dine holdninger til fordelingspolitik og værdipolitik? Politik og værdier | 213
FeLtUnDeRSØgeLSe En spørgeskemaundersøgelse er en velegnet metode at bruge, når man er interesseret i at få viden om, hvor udbredt en bestemt adfærd er, eller når man vil indsamle viden om en større gruppes holdning til et emne. Måske vil man undersøge, hvor mange der ryger blandt skolens 8. og 9. klasses elever, og hvor tit de gør det (adfærd). Men det kunne også være, at man ville undersøge, hvad de mener om rygning, og hvorfor de enten ryger eller ikke ryger (holdning). Endelig kan man lave en undersøgelse, der ser på både adfærd og holdning, hvis man vil undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem de to. Spørgeskemaet er en del af det, man kalder kvantitativ metode. Kvantitet betyder mængde. Man undersøger altså en større mængde menneskers holdninger eller handlinger for at finde ud af noget generelt. Den kvantitative metode anvendes til at få tal-resultater på baggrund af mange svar. 214 | Metode MetODe SPØRgeSKeMAUnDeRSØgeLSe SPØRgeSKeMAetS tRovÆRDIgHeD Når man laver en spørgeskemaundersøgelse, er det vigtigt at vurdere, om de svar man får, er repræsentative for den gruppe, man vil undersøge. Hvis man vil undersøge, hvor almindeligt rygning er blandt 8. og 9. klasses eleverne i ens kommune, ville det bedste være at uddele spørgeskemaer til alle eleverne. Men da det er et meget stort arbejde, er man nødt til at vælge en lille gruppe og så generalisere ud fra de resultater, man får. Den samlede gruppe, man vil undersøge, dvs. i dette tilfælde alle 8. og 9. klasses elever i kommunen, kaldes for populationen. Den gruppe, man udtager til stikprøven, kaldes for respondenter. Man kan enten vælge respondenterne tilfældigt, fx ved at trække lod mellem alle byens skoler, eller man kan forsøge at sikre, at de er repræsentative ved fx at sørge for, at forholdet mellem antallet af piger og drenge i ens stikprøve svarer til forholdet mellem antal piger og drenge i hele populationen. Hvis stikprøven er udvalgt tilfældigt, kan man bagefter kontrollere, om dens sammensætning svarer til hele populationen, hvis man har husket at stille baggrundsspørgsmål til respondenternes køn. FoRMULeRIngen AF SPØRgSMåL Det første, man skal være opmærksom på, er, hvordan man stiller spørgsmål, der giver svar på det, man vil undersøge. til et spørgsmål som: ”ryger du?“, skal man overveje, om det er nok med svarmulighederne ”ja“ og ”nej“, eller om man også skal spørge, om de ryger til fester, om de ryger til dagligt osv. Når man formulerer sine spørgsmål, skal man sørge for, at de er enkle og klart formulerede, og man skal undgå at bruge ord, som respondenterne ikke forstår. Det er nemmest at arbejde med lukkede spørgsmål, hvor man kan svare ”ja“ eller ”nej“ eller sætte kryds ved kategorier som ”enig“ eller ”uenig“. Det giver størst sikkerhed i svarene, og samtidig er det nemmere at bearbejde resultatet bagefter og lave statistik ud af tallene. Man kan evt. kombinere med åbne spørgsmål, hvor respondenterne kan svare mere frit. Det er vigtigt, at man stiller sine spørgsmål så neutralt som muligt og undgår ledende spørgsmål. Hvis man ønsker at undersøge sammenhængen mellem gruppepres og rygning, skal man ikke spørge: ”ryger du for at være smart?” Det ville de færreste nok svare ja til. I stedet
Page 1 and 2:
Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig
Page 3 and 4:
INDHOLD Individ og fællesskab At b
Page 6 and 7:
Individ og fællesskab at blive den
Page 8 and 9:
2000 år siden, mente, at de vigtig
Page 10 and 11:
FAMILIen genneM tIDen Forestillinge
Page 12 and 13:
ØRn og bIoLogI Biologisk set er de
Page 14 and 15:
SKAL bØRn SeS og HØReS? I vor tid
Page 16 and 17:
SocIALISeRIng I gRUPPen På nogle o
Page 18 and 19:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvordan
Page 20 and 21:
og hvordan forholdet mellem mand, k
Page 22 and 23:
Men når man sidder alene hjemme p
Page 24 and 25:
Køn og socialisering Nogle mener,
Page 26 and 27:
KØn I UDDAnneLSeSSySteMet I uddann
Page 28 and 29:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > læs kil
Page 30 and 31:
en ny ALDeRSgRUPPe bLIveR tIL I beg
Page 32 and 33:
Det er dog svært at sætte helt fa
Page 34 and 35:
imelig fredeligt, og man nøjes med
Page 36 and 37:
KULtUR og etnISK bAggRUnD Hvis man
Page 38 and 39:
IntegRAtIon AF MInoRIteteR og MAjoR
Page 40 and 41:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Se på i
Page 42 and 43:
FoRSKeLLIge HoLDnIngeR tIL ARbejDe
Page 44 and 45:
mennesket er oftest ansat til at l
Page 46 and 47:
eklamebureauer og tv-stationer beny
Page 48 and 49:
• Det bLå SegMent er moderne og
Page 50 and 51:
Selv- realiserings- behov Præstati
Page 52 and 53:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad bet
Page 54 and 55:
2. erfaringskilden (erfaringer) Øn
Page 56 and 57:
De FIRe nIveAUeR AF SPØRgSMåL eR:
Page 58 and 59:
Demokrati i Danmark Demokratiske be
Page 60 and 61:
er demokrati demokratisk? Både Pet
Page 62 and 63:
styre i Danmark? For at forstå det
Page 64 and 65:
Folketingsvalg i Danmark. Demokrati
Page 66 and 67:
liver lagt sammen med et andet. Nog
Page 68 and 69:
Forberedelsesfase Når en politiker
Page 70 and 71:
Den DeMoKRAtISKe StyRIngSKÆDe Det
Page 72 and 73:
FReMgAngSMåDe Forberedelsesfase ·
Page 74 and 75:
RegIoneR og KoMMUneR Danmark er ind
Page 76 and 77:
KoMMUneRneS oPgAveR De forskellige
Page 78 and 79:
munalbestyrelsen, der vælger, hvem
Page 80 and 81:
Ideen med brugerbestyrelser er, at
Page 82 and 83:
at påvirke politikerne direkte. An
Page 84 and 85:
voLD og PoLItIK Som udgangspunkt er
Page 86 and 87:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > tror du,
Page 88 and 89:
Allerede i 1700-tallet gjorde den f
Page 90 and 91:
Det kan virke lidt mærkeligt, at k
Page 92 and 93:
Aarhus blev i marts 2010 udnævnt t
Page 94 and 95:
Politiets voldsmonopol Politiet har
Page 96 and 97:
for enkeltpersoners eller den offen
Page 98 and 99:
Højesteret Højesteret er den øve
Page 100 and 101:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Beskriv
Page 102 and 103:
medierne: Vi kan skrive en blog ell
Page 104 and 105:
En enkelt borger, eller en gruppe b
Page 106 and 107:
en konkret vejledning til, hvordan
Page 108 and 109:
ten Mogens lykketoft op som statsmi
Page 110 and 111:
Reality-stjerner på forsiden Nyhed
Page 112 and 113:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvilken
Page 114 and 115:
er søgeordene: Værnepligt og køn
Page 116 and 117:
Forbrug og arbejde unges og familie
Page 118 and 119:
Danmark, som kun lige har råd til
Page 120 and 121:
tweenS og teenAgeRe SoM FoRbRUgeRgR
Page 122 and 123:
13-17-åRIgeS LOMMepeNge Drenge 419
Page 124 and 125:
HuSHolDNINGEr vAReKØb LØn InDKoMS
Page 126 and 127:
Det gLobALISeReDe MARKeD Det spille
Page 128 and 129:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad bet
Page 130 and 131:
af udbud og efterspørgsel. Det er
Page 132 and 133:
Det vigtigste på efterspørgselssi
Page 134 and 135:
For at det frie marked skal virke f
Page 136 and 137:
se ud af fattigdommen. Det betyder,
Page 138 and 139:
et frit marked, men hvor det samtid
Page 140 and 141:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar,
Page 142 and 143:
ÆReDygtIgHeD Vores forbrug i Danma
Page 144 and 145:
som ikke forårsager Co2-udslip. og
Page 146 and 147:
anvende sprøjtemidler (pesticider)
Page 148 and 149:
så længe de forhandles lovligt. D
Page 150 and 151:
Den PoLItISKe FoRbRUgeRS MAgt Mange
Page 152 and 153:
SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvad er
Page 154 and 155:
BeSKæFtIgeLSe I eRHveRvSgRuppeR 41
Page 156 and 157:
En kunstnerisk uddannelse giver ikk
Page 158 and 159:
procent 14 12 10 8 6 4 2 0 LeDIgHeD
Page 160 and 161:
• Kontanthjælp betales af det of
Page 162 and 163:
Sort arbejde er forbudt, fordi stat
Page 164 and 165: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Beskriv
Page 166 and 167: FAKtA FReM FoR FoRtoLKnIng Det svæ
Page 168 and 169: politik og værdier politiske ideol
Page 170 and 171: kan blive behandlet på hospitalet,
Page 172 and 173: områder. Men også mere simple var
Page 174 and 175: Socialliberalismen er bl.a. inspire
Page 176 and 177: Ved Oktoberrevolutionen i 1917 over
Page 178 and 179: KonSeRvAtISMe At konservere betyder
Page 180 and 181: som kun mener, at islamismen skal g
Page 182 and 183: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar
Page 184 and 185: enhedslisten venStReFLØj SF Social
Page 186 and 187: PARtIeRneS HIStoRIe For lidt over 1
Page 188 and 189: paRtIeRNeS aNtaL aF MaNDateR veD FO
Page 190 and 191: 1860 1870 1880 1890 1900 1910 1920
Page 192 and 193: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Hvilke p
Page 194 and 195: Man betaler en vis procentdel af si
Page 196 and 197: StAtenS UDgIFteR - oveRFØRSLeR Sam
Page 198 and 199: Partierne på venstrefløjen går t
Page 200 and 201: • venstrefløjen: længst til ven
Page 202 and 203: SPØRgSMåL tIL KAPItLet > Forklar
Page 204 and 205: logiske udvikling, at det danske sa
Page 206 and 207: tere religion - særligt islam - en
Page 208 and 209: egge partier bevæget sig ind imod
Page 210 and 211: Hvis man har deltaget i partiarbejd
Page 212 and 213: vælger at stemme på Enhedslisten,
Page 216 and 217: ør man formulere spørgsmålet mer
Page 218 and 219: RegISteR afgift 122, 123, 137,194 a
Page 220 and 221: olie 130, 131, 134, 142, 145 opdrag
Page 222 and 223: Demokrati i Danmark| 221
show all

Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?