Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

DeN DaNSKe RIgSRet
Den danske rigsret består af
15 højesteretsdommere og 15
lægmænd, som Folketinget
udpeger. lægmænd er personer,
som ikke er uddannet til det
område, de bliver bedt om at
forholde sig til.
En minister kan stilles for
en rigsret, hvis han har forbrudt
sig mod sit ansvar som minister,
og hvis et flertal i Folketinget
beslutter sig for at rejse en
rigsretssag. Kun fem gange har
Folketinget rejst en rigsretssag
mod en minister.
88 | Demokrati i Danmark
Kontrol med ministrene
Hvis borgerne ikke overholder landets love i en retsstat,
kan de blive straffet. også ministre kan stilles
for retten og dømmes, hvis de ikke følger loven, eller
hvis de misbruger deres magt. Det sker sjældent,
men i 1987 blev en minister stillet for retten i den
såkaldte ”tamilsag“. En række tamilske flygtninge
fra Sri lanka havde fået asyl i Danmark, men selv
om de havde ret til familiesammenføring, kunne de
ikke få deres familie hertil. Daværende justitsminister
Erik Ninn-Hansen havde nemlig sørget for, at
embedsmændene standsede eller ”nedprioriterede”
tamilernes ansøgninger. Erik Ninn-Hansen blev stillet
for en særlig domstol, den såkaldte Rigsret, og i
1995 blev han idømt fire måneders betinget fængsel.
gRUnDLoven
tredelingen af magten er skrevet ind i Danmarks
Riges Grundlov. I Grundlovens § 3 står det beskrevet
således: ”Den lovgivende magt er hos kongen og
Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos
kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.”
Det ligger i ordet, at Grundloven indeholder de
grundlæggende love – den kaldes også en forfatning.
En forfatning står over alle andre love. Folketinget
kan altså ikke vedtage en lov, som strider imod det,
der står i Grundloven.
Grundloven beskriver, hvordan al lovgivning i
Danmark skal laves, og hvordan magten skal deles
og kontrolleres. Den beskriver altså, hvordan demokratiet
fungerer. Men det er vigtigt at forstå, at nogle
ting i Grundloven ikke skal tages helt bogstaveligt –
fx når der står, at den udøvende magt er hos kongen.