BIOKEMISK SCREENING FOR MEDFØDT SYGDOM HOS NYFØDTE

Screening er gjort flere steder i verden med C5OH som markør 326,327,328,329 . Falskpositivraten
har været lav og var i projekt udvidet screening 0.0015%. Falskpositivraten modsvares især af
maternel 3-MCC. Der er ikke rapporteret falsk negative. Der er ikke valide data for detektionsraten.
Størstedelen af de fundne patienter er forblevet asymptomatiske. Der foreligger accepteret
algoritme for bekræftelse af analysefundet ved bestemmelse af U-organiske syrer,
acylkarnitinprofil og aktivitetsbestemmelse af 3-MCC, men dette efterlader alligevel et antal
børn uden konklusiv diagnose. Behandling og langtidsopfølgning er tilgængelig via den specialiserede
landsfunktion for metaboliske sygdomme på Rigshospitalet.
Naturhistorien ved 3MCC er uklar, men screeningen formentlig god. Sammenfattende vurderes
ikke, at 3-MCC kan inkluderes som primært screeningsmål, og det er ikke rimeligt med
de forhåndenværende data at acceptere 3-MCC som sekundært screeningsmål. Vedrørende
konsekvenser heraf henvises til afsnittene om HMG og holokarboxylase syntase defekt.
4.3.3.4 M/SCHAD og MCKAT
På grund af det meget begrænsede antal patienter med disse diagnoser henvises alene til factsheet.
De er kun medtaget her, da de er differentialdiagnoser til primære screeningsmål.
Autosomal recessiv defekt i enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), som katalyserer det
sidste trin i katabolismen af aminosyren tyrosin. Nogle metabolitter proksimalt for det defekte
FAH, bl.a. tyrosin, ophobes herved, mens andre videreomdannes til succinylacetone (SA) og
succinylacetoacetat (SAA), som er primært ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Herudover
hæmmer SA enzymet porphobilinogen syntase og forårsager herigennem symptomer på porfyri
med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning.
Incidensen, bedømt ud fra flere europæiske studier bl.a. svenske, er ca 1:100000. 330
Sygdommen har 3 hovedforløbsformer 331,332,333,334,335 . En akut form debuterer før 6 måneders
alderen med akut leversvigt. I den hyppigste, såkaldt subakutte form, debuterer sygdommen i
tidlig barnealder (½-1 år) med dårlig trivsel, leverinsufficiens og renalt Fanconi syndrom med
hypofosfatæmisk rachitis. Ubehandlet vil mange udvikle leversvigt før 2-årsalderen. De overlevende
vil udvikle hepatocellulært karcinom (HCC), og der kan tilkomme kriser med porfyri.
De fleste med denne form vil være døde inden 10 års alderen. Endelig kan der ses en mere
protraheret forløbsform med langsom udvikling af nyre- og leverskade og efterhånden hepatocellulært
karcinom; der ses overlevelse til omkring 20 årsalderen. Før NTBC (se nedenfor) blev
tilgængelig var eneste medicinske mulighed for behandling en tyrosin- og phenylalaninbegrænset
diæt. Denne behandling var på langt sigt utilstrækkelig, og de fleste måtte levertransplanteres
i løbet af første årti for at undgå udvikling af hepatocellulært karcinom.
326 Schulze A, Lindner M, Kohlmuller D et al. Expanded newborn screening for inborn errors of metabolism by electrospray
ionization-tandem mass spectrometry: results, outcome, and implications. Pediatrics 2003;111:1399-406.
327 Wilcken B, Wiley V, Hammond J et al. Screening newborns for inborn errors of metabolism by tandem mass
spectrometry. N Engl J Med 2003;348:2304-12.
328 Baumgartner MR, Almashanu S, Suormala T et al. The molecular basis of human 3-methylcrotonyl-CoA carboxylase
deficiency. J Clin Invest 2001;107:495-504.
329 Dantas MF, Suormala T, Randolph A et al. 3-Methylcrotonyl-CoA carboxylase deficiency: mutation analysis in 28
probands, 9 symptomatic and 19 detected by newborn screening. Hum Mutat 2005;26:164.
330 Mitchell GA, Grompe M, Lambert M, Tanguay RM. Hypertyrosinemia. In: Scriver CR, Beaudet AL, Sly WS, Valle D, eds.
The metabolic & molecular bases of inherited disease. McGraw-Hill 2001:1777-806.
331 Mitchell GA, Grompe M, Lambert M, Tanguay RM. Hypertyrosinemia. In: Scriver CR, Beaudet AL, Sly WS, Valle D, eds.
The metabolic & molecular bases of inherited disease. McGraw-Hill 2001:1777-806.
332 Holme E, Lindstedt S. Diagnosis and management of tyrosinemia type I. Curr.Opin.Pediatr.
1995;7:726-32.
333 Kvittingen EA. Tyrosinaemia--treatment and outcome. J.Inherit.Metab.Dis. 1995;18:375-9.
334 Kvittingen EA. Tyrosinaemia type I--an update. J.Inherit.Metab.Dis. 1991;14:554-62.
335 Kvittingen EA. Hereditary tyrosinemia type I--an overview. Scand.J.Clin.Lab.Invest.Suppl. 1986;184:27-34.
Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte - Principper, erfaringer, anbefalinger