BIOKEMISK SCREENING FOR MEDFØDT SYGDOM HOS NYFØDTE

urg et al. fandt ved systematisk måling af acylkarnitinprofiler over tid, at postnatale karnitinværdier
(frit karnitin og total karnitin) var højere hos meget umodne præterme børn sammenlignet
med fuldbårne børn. Forskellen var størst for børn født før 28 uger GA. Men deres
fund viste samtidig, at forskellene ikke kunne forventes at spille en signifikant rolle i forhold
til tærskelværdier for almindeligt anvendte metabolitratioer (fx C8/C10 ratio). 402
Rigshospitalet og Statens Serum Institut har for arbejdsgruppen foretaget en opgørelse af
acylkarnitin niveauer målt i 3.-12. levedøgn hos 119 danske børn fordelt på 33 præmatur-SGA,
27 præmatur-AGA, 27 matur-SGA, og 32 matur-AGA. Denne opgørelse viser, at niveauerne
af frit karnitin og flere acylkarnitiner er lavere - for nogles vedkommende signifikant lavere -
hos de præmature, end hos de mature. Oktanoylkarnitin, der er hovedmarkør for MCADD,
er dog signifikant lidt højere hos de præmature, end hos de mature. Ligeledes findes de i de
danske screeningsalgoritmer anvendte ratioer mellem respektive hovedmarkør-acylkarnitiner
og frit karnitin generelt signifikant højere hos de præmature børn i undersøgelsen. Forskellene
er dog ikke så store, at de ville være af væsentlig betydning i forhold til de anvendte cut-off
værdier i projekt udvidet screening. Det må antages, at såvel prøvetagningstidspunkt som ernæringsregimen
(oral/parenteral) er confoundere ved en sammenligning mellem præmature og
mature børn. Præmature danske børn ernæres som regel med modermælk eller modermælkserstatning.
Når der tages hensyn hertil samt til prøvetagningstidspunkterne, vurderer arbejdsgruppen,
at fundene hos de danske børn er konsistente med Meyburg et al. 403
Så længe problemstillingen ikke er éntydigt afklaret, finder arbejdsgruppen, at en ordning
svarende til den i Tyskland anvendte bør etableres også herhjemme. Det betyder, at hos alle
bør filterpapirblodprøven tages i tidsrummet 48-72 timer efter fødslen, men for børn født før
gestationsuge 32 gentages prøven når barnet når alder svarende til 32 gestationsuger. Der bør
ske evaluering af erfaringerne efter to år for at afgøre, om ordningen med fornyet prøve kan
ophøre.
6.2.3.4 Screening for biotinidasemangel anbefales
Den af arbejdsgruppen anvendte systematik førte til at identificere biotinidase-mangel som et
screeningsmål af høj værdi, trods sygdommens sjældenhed og den omstændighed, at diagnostikken
kræver opsætning af en speciel analyse. Svær biotinidase-mangel er en alvorlig sygdom,
der ubehandlet medfører betydelige lidelser, irreversible neurologiske handikap og eventuelt
død. Behandlingen er simpel, billig og effektiv. Der findes veletablerede effektive neonatale
screeningsmetoder og udredningsalgoritmer, som uproblematisk kan implementeres i Danmark.
Sygdommen forekommer hyppigere blandt mennesker af nordeuropæisk afstamning.
Dette bekræftes af erfaringerne fra det svenske screeningsprogram, hvor man foreløbig ud af
300.000 screenede børn har fundet 4 med svær biotinidase-mangel (