BIOKEMISK SCREENING FOR MEDFØDT SYGDOM HOS NYFØDTE

5.3.1.1 Design af retrospektiv pilotundersøgelse
I projektets første fase blev der på baggrund af litteraturen udvalgt stofskiftesygdomme, som
potentielt detekteres ved tandem-MS. Indgangsvinklen for denne udvælgelse var de sygdomme,
som fører til ophobning af aminosyrer eller acylkarnitiner, idet en kombineret analyse, der
detekterer begge typer metabolitter i samme arbejdsgang, havde vist sit potentiale i udenlandske
screeningscentre (jvf. pkt. 5.2). Herudover besluttedes at udforske mulighederne for screening
for galaktosæmi.
Patienter med sygdomme indenfor dette spektrum, som var blevet diagnosticeret på baggrund
af kliniske symptomer, blev identificeret. Patienternes oprindelige neonatale screeningsprøver
blev derpå fremfundet i PKU biobanken, hvor flertallet af neonatale screeningsprøver opbevares
nedfrosset efter rutinescreening. Tandem-MS analyse af neonatalscreeningsprøverne fra
patienterne og fra raske kontroller blev anvendt til at uddrage metaboliske profiler og verificere
nøglemetabolitterne for de enkelte sygdomme. Aktionsgrænserne for abnorme metabolitniveauer
blev fastlagt ud fra en samlet vurdering af de undersøgte patientprøver, normative data
fra raske nyfødte og faglitteraturen på området .
5.3.1.2 Design af projektet ”Udvidet screening” som tilbud til fødende
På baggrund af det retrospektive pilotprojekt blev supplerende screening for de 20 metaboliske
sygdomme listet i tabel 5.1 tilbudt som projekt i forbindelse med rutinescreeningen af nyfødte.
Forældre til nyfødte blev informeret om muligheden for at deltage i projektet af fødestedet og
via en informationsfolder. Mere detaljerede oplysninger var tilgængelige på projektets hjemmeside
mv.
Forældrenes accept eller fravalg blev afkrydset på PKU kortene. Hvis det ønskedes, blev prøverne
screenet ved tandem-MS.
5.3.1.3 Opfølgende konfirmerende testning
Normale screeningsresultater blev svaret ud på vanlig vis. Abnorme screeningsresultater blev
først verificieret ved en omkørsel i screeningslaboratoriet. Herefter kontaktedes den lokale
børneafdeling, som indkaldte de nyfødte til klinisk vurdering, information og diagnostiske
undersøgelser. Den diagnostiske udredning bestod i konventionelle biokemiske undersøgelser
(organiske syrer i urin, metabolitter i blod). Såfremt disse undersøgelser også var positive, blev
diagnosen endeligt bekræftet ved mutationsdiagnostik og/eller enzymaktivitetsmåling.
Der er 3 principielt forskellige former for konfirmerende testning, og deres anvendelse er afhængig
af hvilken enzymdefekt og hvilket metabolit mønster, der er påvist i den oprindelige
screening. Det drejer sig om: 1) metabolitundersøgelser, 2) protein/enzym analyser og 3) molekylær-genetiske
undersøgelser (DNA). For hver enkelt sygdom er det vigtigt hurtigt og sikkert
at kunne skelne mellem falskpositive og sandtpositive; det betyder, at det ofte vil være nødvendigt
at inddrage flere former for testning. Det har ikke kun betydning for det enkelte barn og
familie, men også for en samlet og løbende justering af de algoritmer, der indgår i den samlede
screening. De tre forskellige former for konfirmatorisk testning skal kort gennemgås:
Metabolit analyser belyser den samlede virkning af en given defekt i en metabolisk vej og kan i
nogle tilfælde opfattes som den bedste test for den funktionelle betydning af defekten. I de
tilfælde, hvor der ikke er en klar genotype-fænotype korrelation vil metabolit analyser være den
bedste analyse til at forudsige om en given defekt vil være forbundet med sygdom eller ej. En
ulempe er at en given metabolit kan optræde ved flere forskellige defekter og om end et mønster
kan være patognomont ved mange sygdomme er det ikke altid tilfældet. Eksempler på de
metabolitter, der kan testes er organiske syrer, aminosyrer, acylkarnitiner. Alle disse undersøgelser
udføres på Klinisk Genetisk Afdeling, Metabolisk Laboratorium, Rigshospitalet.
Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte - Principper, erfaringer, anbefalinger