Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

Også Sameer, hvis afslag om ægteskabssammenføring i Danmark var
begrundet i en formodning om tvangsægteskab, opfatter afgørelsen som
et overgreb på sin person. Afslaget får ham til at stille spørgsmålstegn
ved, hvori ’tvangen’ reelt består:
Jeg sagde til dem inde i Udlændingestyrelsen, at jeg er 25 år. Jeg
kan ikke tvinges. [...] Jo, staten tvang os til at flytte, men det er jo
en anden side af sagen (Sameer, tyrkisk baggrund).
De interviewpersoner, der har valgt at blive familiesammenført i Sverige,
giver udtryk for, at regelændringer måske kan medføre, at man kigger sig
lidt ekstra om efter en partner i Danmark (jf. kapitel 4). Men de er selv
eksempler på, at det at flytte til Sverige er en pragmatisk løsning, enten
fordi valget af ægtefælle kommer før valget af bopælssted, eller fordi man
ikke mener, at staten bør bestemme, hvem man skal gifte sig med.
LIVET I PENDULFART MELLEM SVERIGE OG DANMARK
Udvandringen til Sverige på grund af familiesammenføring har haft den
konsekvens for især de meget unge blandt interviewpersonerne, at de har
været nødt til at afbryde eller udskyde en videregående uddannelse og i
stedet finde arbejde. Dette skyldes, at de fx først er nødt til at skaffe
penge til en andelslejlighed i Sverige og dernæst må påtage sig en forsørgerrolle
i Sverige. På denne måde har flytningen til Sverige haft store
konsekvenser for deres liv.
De fleste par lever en tilværelse, hvor den familiesammenførte
ægtefælle har basis i Sverige, hvor vedkommende eventuelt går på Svensk
for Indvandrara ved sprogskoler og derefter eventuelt får arbejde i Sverige.
Den danske part har derimod arbejde i Danmark og pendler frem og
tilbage mellem Danmark og Sverige. De interviewede har dermed 1-4
timers transporttid om dagen. Dette pendlerliv mellem Danmark og
Sverige kan opleves som meget brudt. Det kommer især til udtryk, hvis
arbejdsbetingelserne er komplicerede, og hvis der også er børn involveret
i ægteskabet:
Jeg arbejder om natten. Det har jeg gjort, siden hun [ægtefællen]
kom. Det gør jeg seks dage. Når jeg har fri, så tager jeg hjem og
sover hos mine forældre, og så tager jeg i den uge, hvor jeg arbejder,
så tager jeg til Sverige en til to gange, for at se barnet.
119