Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

var udbredt før 2002, ikke videreføres, og situationen i dag frembyder
dermed umiddelbart fire alternativer for etniske minoriteters pardannelse:
Man kan 1) vente med at gifte sig, 2) gifte sig – eller flytte sammen –
med en partner, der ikke skal familiesammenføres, 3) gifte sig med en
ægtefælle fra forældrenes oprindelsesland, uanset at man ikke umiddelbart
kan opnå familiesammenføring eller 4) flytte udenlands og gifte sig.
De tre førstnævnte muligheder behandles i dette kapitel, mens den sidste
mulighed behandles i kapitel 5 og 6.
ÆGTESKABSALDER
Fra registerdataanalysen i kapitel 3 kan vi se, at etniske minoritetsunge
gifter sig senere nu, end før familiesammeføringsreglerne blev ændret. I
den forbindelse giver især flere resursepersoner udtryk for, at de unge
opnår større modenhed og selvstædighed, når de i dag gifter sig senere,.
Dette gør dem bedre i stand til at modsætte sig forældres eventuelle uønskede
forslag til ægtefæller og til at vurdere, hvilke partnere der vil være
passende:
70
Jeg kan se, at de unge piger, der får lov til at vente, de får et helt
andet mod. De kan argumentere helt anderledes, og de får sådan
en virkelighedserkendelse af, at de faktisk godt kan klare sig selv,
hvis de trodser … Så de bliver enormt stærke af at have fået den
her regel (etnisk konsulent, kvindeprojekt).
Dette synspunkt – at 24-års-reglen giver de unge piger større frihed i
forhold til giftermål – slutter enkelte informanter med etnisk minoritetsbaggrund
også op omkring. For eksempel siger en mor følgende:
24-års-reglen; den synes jeg, man skal beholde. Det er godt, at de
ikke bliver gift for unge. De modnes mere, når de er 24 år, end
når de er 17-18 år. De kan bedre selv snakke sig fra det, hvis de
ikke vil, end når de er yngre. Jeg var glad, da den blev indført
(Yalda, pakistansk mor).
At giftealderen således er udskudt, kan dog også have andre konsekvenser,
afhængigt af køn. Som en etnisk konsulent bemærker: ”Da de vilde