Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

More documents

Recommendations

Info

At nogle forældre har fået sig nogle dyrekøbte erfaringer, hvor de fx har mistet eller været tæt på at miste forbindelsen til deres børn, er dog ikke ensbetydende med, at tvangsægteskaber ikke længere finder sted. En ansat ved et krisecenter konstaterer således, at tvangsægteskaber stadigvæk forekommer uanset reglerne: 158 Dem, der ønsker, at deres børn skal tvangsgiftes med en eller anden, som de har valgt ud i deres hjemland, de skal nok få det gjort. Om det så er i Sverige eller at sende deres børn til hjemlandet, eller uanset hvad; de skal nok få det gjort. Så de skal nok komme omkring lovgivningen. Således vurderer flere fagfolk, at <strong>familiesammenføringsregler</strong>ne ikke har ændret ved, at de familier, der virkelig ønsker at gifte deres børn mod deres vilje, de også gør det. Som det fremgår, finder disse forældre muligvis muligheder for at omgå reglerne. Fagfolk har gennem deres arbejde erfaringer med forældres strategier for at gifte deres børn væk uanset reglerne. Sådanne strategier involverer ofte udlandet, fx at børnene giftes i oprindelsestandet og efterfølgende bliver i oprindelseslandet eller flytter til Sverige (eller et andet EU-land). Nogle fagfolk ser en tendens til, at det er kvinderne, der efterlades i oprindelseslandet og herved ’forsvinder’ ud af det danske system. Disse fagfolk anser dette for en konsekvens af reglerne, der stiller de unge kvinder i en særlig sårbar position, eftersom deres forældre har til hensigt at få dem gift under alle omstændigheder: Ulempen ved det [regelændringerne] er, at pigen risikerer at blive sendt til hjemlandet. Hvis det er en pige, der er vokset op her og alligevel er blevet lovet til sin fætter eller en anden i hjemlandet, og de alligevel ikke får lov til at være her, så er det pigen, der kommer til hjemlandet, og det er hende, der betaler prisen for det. Det er hende, der står helt alene, hvis det går galt. Og faktisk: Vi tror, at tvangsægteskaberne er faldet, men det er faktisk problemerne, der er flyttet. (boligsocial medarbejder) De fagfolk, der vurderer, at antallet af tvangsægteskaber ikke er faldet siden 2002, hæfter sig ved, at reglerne ikke har ændret holdningen hos de forældre, som også tidligere ville få deres børn gift mod deres vilje. Der
er tale om både resursestærke og resursesvage familier, hvor forældrenes indstilling ikke har ændret sig, på trods af at reglerne har gjort det sværere for deres børn at opnå ægtefællesammenføring med en fra oprindelseslandet. Som det fremgår af dette afsnit, er det svært at konkludere noget entydigt om udviklingen af omfanget af tvangsægteskaber i Danmark fra før reglerne blev ændret og op til i dag. Dette skyldes delvist problemer med at registrere og kategorisere tvangsægteskabssager, herunder problemer med at skelne mellem tvangsægteskab og mere generelle generationskonflikter. Blandt fagfolk er der enighed om, at der er kommet mere fokus på tvangsægteskaber i de senere år, og at man derfor oplever en stigning i antallet af henvendelser om tvangsægteskab. Fagfolkene er imidlertid ikke enige om, hvorvidt regelændringerne har spillet nogen rolle i forhold til, om der er sket et fald eller en stigning i forhold til udviklingen i omfanget af tvangsægteskab. TVANGSÆGTESKABER PÅ KRISECENTRE I DANMARK OG SVERIGE Dette afsnit omhandler krisecentre, som er de instanser, der især har kontakt med tvangsægteskabssager. På grund af en formodning om, at en konsekvens af regelændringerne har været, at tvangsægteskaber ’flytter’ ud af Danmark, omfatter dette afsnit også krisecentre i Skåne. Da krisecentrene kun modtager henvendelser fra kvinder, omfatter dette afsnit ikke de unge mænd, der er udsatte for tvangsægteskab, og som generelt er en overset gruppe. Afsnittet er baseret på interview- og spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og andet personale på krisecentre i Danmark og Sverige. KRISECENTRE I DANMARK LOKK’s årsstatistikker over kvinder på krisecentre i Danmark giver et overblik over etniske minoritetskvinder, som udgør en stor andel af krisecentrenes brugere. I 2007 var 45 pct. af kvinderne på krisecentre født i et land uden for Danmark (LOKK, 2008a). Der har været en overrepræsentation af familiesammenførte kvinder, som i 2006 udgjorde 64 pct. af de kvinder, som havde udenlandsk statsborgerskab. I 2007 var dette tal 159
Page 1:
Ændrede familiesammenføringsregle
Page 4 and 5:
ÆNDREDE FAMILIESAMMENFØRINGSREGLE
Page 6 and 7:
4 Reglerne på familiesammenføring
Page 8 and 9:
10 KONKLUSION 177 6 Hvor har regler
Page 10 and 11:
Anika Liversage har skrevet kapitel
Page 12 and 13:
ske minoritetsunge, der uddanner si
Page 14 and 15:
svært at afgrænse, og da der ikke
Page 16 and 17:
data: registerdata og survey-data.
Page 18 and 19:
eskeden, at den kan være såvel en
Page 20 and 21:
steget, er der overraskende sket et
Page 22 and 23:
vis turbulens, ikke mindst for de b
Page 24 and 25:
og indgås i overvejende grad bland
Page 27 and 28:
INDLEDNING BAGGRUND FOR UNDERSØGEL
Page 29 and 30:
familiesammenføringsreglerne også
Page 31 and 32:
AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE I unders
Page 33 and 34:
omfang vores data tillader det, har
Page 35 and 36:
3.2. og 3.3.). Under interviewene m
Page 37:
RAPPORTENS OPBYGNING I rapportens f
Page 40 and 41:
minoritetsgrupper (Schmidt & Jakobs
Page 42 and 43:
tioner på, om der er en tidstrend
Page 44 and 45:
grund for perioden 1997-2008. Etnis
Page 46 and 47:
en tendens til en stigning i aldere
Page 48 and 49:
placering i søskendeflokken, bolig
Page 50 and 51:
FIGUR 3.5. Fordeling på type af æ
Page 52 and 53:
egelændringerne til under 1 pct. e
Page 54 and 55:
egelændringerne (jf. figur 3.8 og
Page 56 and 57:
FIGUR 3.9. Fordeling på type af æ
Page 58 and 59:
FIGUR 3.11. Andel af ugifte 23-åri
Page 60 and 61:
FIGUR 3.12. Andel af ugifte 19-åri
Page 62 and 63:
len, der vælger at have en samleve
Page 64 and 65:
FIGUR 3.15. Andel etniske minoritet
Page 66 and 67:
FIGUR 3.17. Andel, som har fået fa
Page 68 and 69:
oende person med etnisk minoritetsb
Page 70 and 71:
skaber indgået med familiesammenf
Page 72 and 73:
var udbredt før 2002, ikke videref
Page 74 and 75:
Citatet viser for det første, hvor
Page 76 and 77:
ningsforhold imellem, at disse dren
Page 78 and 79:
har giftet sig med en ægteskabsmig
Page 80 and 81:
presses til at opgive forholdet. I
Page 82 and 83:
80 ham. Det er et kæmpe problem fo
Page 84 and 85:
ægteskaber - i dette tilfælde ind
Page 86 and 87:
yderligere familiemæssige probleme
Page 88 and 89:
tethed’ ikke er registreret her.
Page 90 and 91:
Ser vi på holdninger til tilknytni
Page 93 and 94:
UDVANDRING KAPITEL 5 I dette kapite
Page 95 and 96:
menføringsregler, når de er i 20-
Page 97 and 98:
TABEL 5.2 Andel etniske minoriteter
Page 99 and 100:
Figur 5.3 viser udviklingen i andel
Page 101 and 102:
I modsætning til den øgede udvand
Page 103 and 104:
FIGUR 5.6 Andel af etniske minorite
Page 105 and 106:
FIGUR 5.8 Andel af etniske minorite
Page 107 and 108:
BOR DE UNGE, DER FLYTTER TIL SVERIG
Page 109 and 110: TABEL 5.4 15-30-årige kvinder, der
Page 111 and 112: tilbage til Danmark sammen med en
Page 113: SAMMENFATNING Det ser ud som om, at
Page 116 and 117: UDVANDRING TIL SVERIGE Som det forr
Page 118 and 119: ERFARINGER MED FAMILIESAMMENFØRING
Page 120 and 121: adresse i Sverige. I sådanne situa
Page 122 and 123: 120 Når jeg ikke arbejder, så er
Page 124 and 125: Det ser desuden ud til, at der er e
Page 126 and 127: Der er forskellige vurderinger af,
Page 128 and 129: sprogskolen og antageligt opholder
Page 130 and 131: 128 Vi udsteder mange af de her 90-
Page 132 and 133: AT LEVE SOM ‘PENDLER-PAR’ Såve
Page 134 and 135: Azize således, at hun er blevet
Page 136 and 137: Én konsekvens af reglerne er, at d
Page 139 and 140: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE KAPITE
Page 141 and 142: der går i gang med en uddannelse,
Page 143 and 144: FIGUR 7.2 Andel af etniske minorite
Page 145 and 146: Figur 7.4 viser udviklingen i andel
Page 147 and 148: menlignelig gruppe af danske unge.
Page 149 and 150: FIGUR 7.7 Andel af etniske minorite
Page 151 and 152: TVANGSÆGTESKABER KAPITEL 8 I 2003
Page 153 and 154: 1.039 henvendelser omkring æresrel
Page 155 and 156: handler sagerne om forventninger og
Page 157 and 158: Og jeg føler også, at det bliver
Page 159: til at blive ældre, og har lidt me
Page 163 and 164: Interviewundersøgelsen med persona
Page 165 and 166: antallet af tvangsægteskaber. Dett
Page 167 and 168: Migrationsverket nævner, at de sid
Page 169 and 170: skab som direkte henvendelsesårsag
Page 171 and 172: sag alene. Sagerne omfatter også a
Page 173 and 174: IKKE-REGISTREREDE ÆGTESKABER KAPIT
Page 175 and 176: Imam: Altså, folk har spurgt mig,
Page 177 and 178: I forbindelse med religiøse ægtes
Page 179 and 180: KONKLUSION KAPITEL 10 Denne unders
Page 181 and 182: HVOR HAR REGLERNE NOGEN BETYDNING?
Page 183 and 184: LITTERATUR Bittles, A.H., & Neel, J
Page 185 and 186: http://www.folketinget.dk/samling/2
Page 187 and 188: SFI-RAPPORTER SIDEN 2008 SFI-rappor
Page 189 and 190: 08:20 Skou, M.H., Winter, S.C. & Be
Page 191 and 192: 09:19 Benjaminsen, L., Andersen, D.
show all

Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?