Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

data: registerdata og survey-data. De anvendte registerdata er først og
fremmest fra Danmarks Statistik, men vi har også anvendt registerdata
fra det svenske Statistiska Centralbyrån. Registerdataene har vi primært
anvendt i analysen af de ændrede reglers betydning for de unges pardannelse,
udvandring (særligt til Sverige), uddannelse og arbejde. Den anden
kvantitative type data, som vi anvender i undersøgelsen, er en opdatering
af en survey-undersøgelse om etniske minoriteters pardannelse, som SFI
indsamlede i 2003. Surveyet blev indsamlet blandt unge i alderen 17-27
år, med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Libanon og Somalia,
og er blevet opdateret med registerdata fra Danmarks Statistik, der
viser, om de er blevet gift, og i givet fald med hvilke typer ægtefæller.
Undersøgelsen bygger desuden på et stort kvalitativt datamateriale.
Også her kan data grupperes i to dele: En del, der omhandler
spørgsmål omkring de etniske minoritetsunges pardannelse i lyset af
reglerne på familiesammenføringsområdet, herunder ændringer i ægtefællevalg,
udvandring til Sverige og pendlerægteskaber (ægteskaber, hvor
ægtefællerne bor i hver deres land og pendler mellem disse, fx på turistvisum).
Og en del, som specifikt fokuserer på problematikken omkring
tvangsægteskaber, som reglerne bl.a. blev indført for at forhindre.
Til den første del blev der udført særligt dybtgående interview
med unge med etnisk minoritetsbaggrund (i alt 25 personer), men der
blev også gennemført interview med forældregenerationen (10 personer)
og nøglepersoner, som har særlig arbejdsbaseret erfaring med etniske
minoriteters pardannelse, fx socialarbejdere, etniske konsulenter mv. (28
personer). Dette nye interviewmateriale har vi koblet med i alt 126 dybtgående
interview, indsamlet i forbindelse med fem undersøgelser på SFI i
perioden 2003-2008, som alle omhandlede problemstillinger vedrørende
etniske minoritets pardannelse.
Til den anden del blev der udført 79 telefoninterview med sagsbehandlere,
politi, sundhedsplejersker, ansatte ved danske og svenske
kvindekrisecentre, repræsentanter for offentlige myndigheder i Danmark
og Sverige og danske ambassader i udlandet.
Spørgsmålet om udviklingen i tvangsægteskaber efter lovgivningens
indførsel var et punkt i sig selv i undersøgelsen. Et sted, hvor vi
forventede at kunne finde viden om dette emne, var hos kvindekrisecentre,
og derfor var 24 af de 80 telefoninterview med repræsentanter fra
kvindekrisecentre. En internet-baseret spørgeskemaundersøgelse blev
14