Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

Én konsekvens af reglerne er, at de unge vælger at bosætte sig i
Sverige og blive familiesammenført med en ægtefælle fra oprindelseslandet
dér. Denne mulighed kræver først og fremmest, at den herboende
unge har dansk statsborgerskab, idet dette er en forudsætning for at kunne
udvandre til Sverige. Derudover tyder vores materiale på, at muligheden
især benyttes af unge, der bor i hovedstadsområdet. Når de bosætter
sig i fx Malmø, giver den korte afstand til hovedstadsområdet dem mulighed
for at fortsætte fx deres arbejdsliv her og opretholde kontakten til
eksisterende netværk.
De interviewede unge, der har valgt denne løsning, har en forholdsvis
resursestærk baggrund. At etablere sig i et nyt land med en ægtefælle
fra udlandet fordrer således også, at den unge kan danne sig et
overblik over de svenske regler. Denne proces er noget forvirrende og
indebærer megen usikkerhed for de unge, ikke mindst fordi de er nødt til
at gennemskue samspillet mellem de danske og de svenske regler. De
unge par lever således med en risiko for at overtræde reglerne for ophold
i både Danmark og Sverige.
Bosætningen i Sverige med henblik på familiesammenføring kan
have flere konsekvenser. De helt unge, der endnu ikke har videregående
uddannelse, må udskyde deres uddannelsesplaner og i stedet tage arbejde
for at forsørge parret i Sverige. Andre konsekvenser vedrører karakteren
af de unges par- og familieliv. Det unge pars tilværelse i Sverige er præget
af, at den danske part pendler til og fra arbejde i København, mens den
ægteskabssammenførte part ofte tilbringer dagligdagen i Malmø. Dette
liv kan være økonomisk belastende, stressende og isoleret. Vi ved endnu
ikke meget om, hvordan fremtiden bliver for disse unge. Men en del
unge par får med tiden en tilknytning til Sverige, som gør, at planerne
om at vende tilbage til Danmark genovervejes. Dette kan forekomme,
dels fordi den ægteskabssammenførte part får en større tilknytning til
Sverige end til Danmark, dels fordi parret får børn, som lærer svensk og
indgår i et svensk institutionsliv.
En anden konsekvens af reglerne har været, hvad vi kalder
‘pendler-ægteskaber’, hvor den part, der ikke kan opnå familiesammenføring
til Danmark, lever i transit imellem sit oprindelsesland og Danmark.
Nogle etniske minoritetsunge indgår i sådanne ægteskaber, velvidende at
de i en årrække ikke vil kunne opnå familiesammenføring, fx på grund af
24-års-reglen, mens andre først efter ægteskabets indgåelse finder ud af,
at de ikke umiddelbart kan opnå familiesammenføring, fx på grund af
134