Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

More documents

Recommendations

Info

De henvendelser, der vedrører par, hvor den ene part er danske statsborger, kommer først og fremmest fra familiesammenførte kvinder fra forskellige ikke-vestlige lande, som er gift enten med mænd med etnisk minoritetsbaggrund fra Danmark eller etniske danskere. En problematik, som disse kvinder ofte henvender sig i forbindelse med, er, at deres ægtemænd, og i visse tilfælde mandens familie i Danmark, udsætter dem for fysisk, psykisk og seksuel vold og isolation. Trusler omkring skilsmisse er en del af billedet: Bliver parret skilt, og vender manden tilbage til Danmark, mister kvinden grundlaget for sin svenske opholdstilladelse. Har de fælles børn, er disse per definition danske statsborgere. Hvis manden flytter tilbage til Danmark og tager børnene med sig, kan kvinden risikere udvisning fra Sverige til oprindelseslandet uden at kunne gøre krav på børnene. Kvinderne tør derfor ofte ikke forlade mændene og bliver i volden. Sagerne med kvinder på krisecentre handler om, at skilsmisse i nogle tilfælde bruges som trussel af den voldsudøvende ægtemand og i andre tilfælde er en realitet, der indebærer, at ægtemanden tager tilbage til Danmark og i den forbindelse ’kasserer’ kvinden i Sverige. En gennemgående problematik for disse kvinder er deres retsstatus, idet de ikke har svensk statsborgerskab. Nogle af disse problemstillinger gør sig også gældende for familiesammenførte kvinder i Danmark. Men på grund af ’dobbelt lovgivning’ er de familiesammenførte kvinder i Sverige endnu mere udsatte. Personalet på krisecentrene beskriver kvindernes retsstatus som umulig, idet de er fanget i et komplekst samspil mellem de svenske og de danske regler. Uvidenhed og forvirring omkring reglerne har betydning for, hvorvidt en kvinde tør henvende sig til de svenske krisecentre. Personalet fra krisecentrene har bemærket, at der i 2007 og 2008 var færre henvendelser fra familiesammenførte kvinder i forhold til i 2006. Dette forklarer de ved, at der i 2006 forekom ændringer i den svenske udlændingelov, der ikke længere gjorde det muligt for familiesammenførte ægtefæller til nordiske statsborgere at opnå permanent opholdstilladelse efter 2 år, men først efter 5 år. Dermed er perioden, hvor kvinderne risikerer at blive udvist, hvis ægteskabet opløses, og grundlaget for opholdstilladelsen dermed forsvinder, nu blevet væsentligt forlænget. Det er dog stadig kortere end de 7 års ægteskab, som der i Danmark kræves for at opnå varig opholdstilladelse. Det interviewede personale ved krisecentrene havde sværere ved at nævne konkrete sager med nydanske kvinder, der oplyste tvangsægte- 166
skab som direkte henvendelsesårsag. Der var dog nogle, der mente, at der måtte være en del tvangsægteskaber blandt de par, der flytter fra Danmark til Sverige. Personalet ved de svenske krisecentre var overbevist om, at mange af de ’danske’ tvangsægteskaber ender i Sverige. En leder af et krisecenter for indvandrerkvinder udtrykker, at de tvangsægteskaber, der havner i Sverige, bliver mere ’raffinerede’ på grund af de familiesammenførte kvinders isolation, afhængighed af manden og udsathed i forhold til det komplekse samspil mellem svenske og danske lovgivninger. I interviewundersøgelsen forbinder personalet først og fremmest tvangsægteskabsproblematikken med unge kvinder, der er andengenerationsindvandrere i Sverige, og som direkte anfører tvangsægteskab som en årsag til, at de henvender sig til krisecentret. Flere af de interviewede mener, at der også i Sverige er sket en stigning i antallet af henvendelser om tvangsægteskaber fra denne gruppe, og situationen i Sverige ligner således i høj grad situationen i Danmark. Ligesom de danske krisecentre, angiver de svenske krisecentre, at sager om tvangsægteskab primært er kendetegnet ved fysisk og psykisk vold. Desuden angives aftaler om betaling mellem familier, fætter-kusine-ægteskaber og rejser eller flytninger til udlandet, som kendetegn ved tvangsægteskaberne. Besvarelserne siger ikke noget om omfanget af henvendelser om tvangsægteskaber. Halvdelen af besvarelserne angiver dog, at der har været flere henvendelser om tvangsægteskab siden 2002, mens den anden halvdel fordeler sig på, at der enten har været færre eller hverken færre eller flere henvendelser. AMBASSADERS ERFARINGER MED SAGER OM TVANGSÆGTESKAB I forbindelse med afdækningen af omfanget af tvangsægteskaber har vi gennemført telefoninterview og mailkorrespondance med danske ambassader i Afghanistan, Eksjugoslavien, Indien, Iran, Marokko, Pakistan og Tyrkiet. Af det interviewede personale på ambassaderne nævner 3 ud af 7, at de har erfaringer med sager om tvangsægteskab. Disse er ambassaderne i Iran, Pakistan og Tyrkiet. Omfanget af denne type af sager er dog svært at vurdere, eftersom der på ingen af de tre ambassader foreligger noget eksakt tal for, hvor mange henvendelser om tvangsægteskab de har 167
Page 1:
Ændrede familiesammenføringsregle
Page 4 and 5:
ÆNDREDE FAMILIESAMMENFØRINGSREGLE
Page 6 and 7:
4 Reglerne på familiesammenføring
Page 8 and 9:
10 KONKLUSION 177 6 Hvor har regler
Page 10 and 11:
Anika Liversage har skrevet kapitel
Page 12 and 13:
ske minoritetsunge, der uddanner si
Page 14 and 15:
svært at afgrænse, og da der ikke
Page 16 and 17:
data: registerdata og survey-data.
Page 18 and 19:
eskeden, at den kan være såvel en
Page 20 and 21:
steget, er der overraskende sket et
Page 22 and 23:
vis turbulens, ikke mindst for de b
Page 24 and 25:
og indgås i overvejende grad bland
Page 27 and 28:
INDLEDNING BAGGRUND FOR UNDERSØGEL
Page 29 and 30:
familiesammenføringsreglerne også
Page 31 and 32:
AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE I unders
Page 33 and 34:
omfang vores data tillader det, har
Page 35 and 36:
3.2. og 3.3.). Under interviewene m
Page 37:
RAPPORTENS OPBYGNING I rapportens f
Page 40 and 41:
minoritetsgrupper (Schmidt & Jakobs
Page 42 and 43:
tioner på, om der er en tidstrend
Page 44 and 45:
grund for perioden 1997-2008. Etnis
Page 46 and 47:
en tendens til en stigning i aldere
Page 48 and 49:
placering i søskendeflokken, bolig
Page 50 and 51:
FIGUR 3.5. Fordeling på type af æ
Page 52 and 53:
egelændringerne til under 1 pct. e
Page 54 and 55:
egelændringerne (jf. figur 3.8 og
Page 56 and 57:
FIGUR 3.9. Fordeling på type af æ
Page 58 and 59:
FIGUR 3.11. Andel af ugifte 23-åri
Page 60 and 61:
FIGUR 3.12. Andel af ugifte 19-åri
Page 62 and 63:
len, der vælger at have en samleve
Page 64 and 65:
FIGUR 3.15. Andel etniske minoritet
Page 66 and 67:
FIGUR 3.17. Andel, som har fået fa
Page 68 and 69:
oende person med etnisk minoritetsb
Page 70 and 71:
skaber indgået med familiesammenf
Page 72 and 73:
var udbredt før 2002, ikke videref
Page 74 and 75:
Citatet viser for det første, hvor
Page 76 and 77:
ningsforhold imellem, at disse dren
Page 78 and 79:
har giftet sig med en ægteskabsmig
Page 80 and 81:
presses til at opgive forholdet. I
Page 82 and 83:
80 ham. Det er et kæmpe problem fo
Page 84 and 85:
ægteskaber - i dette tilfælde ind
Page 86 and 87:
yderligere familiemæssige probleme
Page 88 and 89:
tethed’ ikke er registreret her.
Page 90 and 91:
Ser vi på holdninger til tilknytni
Page 93 and 94:
UDVANDRING KAPITEL 5 I dette kapite
Page 95 and 96:
menføringsregler, når de er i 20-
Page 97 and 98:
TABEL 5.2 Andel etniske minoriteter
Page 99 and 100:
Figur 5.3 viser udviklingen i andel
Page 101 and 102:
I modsætning til den øgede udvand
Page 103 and 104:
FIGUR 5.6 Andel af etniske minorite
Page 105 and 106:
FIGUR 5.8 Andel af etniske minorite
Page 107 and 108:
BOR DE UNGE, DER FLYTTER TIL SVERIG
Page 109 and 110:
TABEL 5.4 15-30-årige kvinder, der
Page 111 and 112:
tilbage til Danmark sammen med en
Page 113:
SAMMENFATNING Det ser ud som om, at
Page 116 and 117:
UDVANDRING TIL SVERIGE Som det forr
Page 118 and 119: ERFARINGER MED FAMILIESAMMENFØRING
Page 120 and 121: adresse i Sverige. I sådanne situa
Page 122 and 123: 120 Når jeg ikke arbejder, så er
Page 124 and 125: Det ser desuden ud til, at der er e
Page 126 and 127: Der er forskellige vurderinger af,
Page 128 and 129: sprogskolen og antageligt opholder
Page 130 and 131: 128 Vi udsteder mange af de her 90-
Page 132 and 133: AT LEVE SOM ‘PENDLER-PAR’ Såve
Page 134 and 135: Azize således, at hun er blevet
Page 136 and 137: Én konsekvens af reglerne er, at d
Page 139 and 140: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE KAPITE
Page 141 and 142: der går i gang med en uddannelse,
Page 143 and 144: FIGUR 7.2 Andel af etniske minorite
Page 145 and 146: Figur 7.4 viser udviklingen i andel
Page 147 and 148: menlignelig gruppe af danske unge.
Page 149 and 150: FIGUR 7.7 Andel af etniske minorite
Page 151 and 152: TVANGSÆGTESKABER KAPITEL 8 I 2003
Page 153 and 154: 1.039 henvendelser omkring æresrel
Page 155 and 156: handler sagerne om forventninger og
Page 157 and 158: Og jeg føler også, at det bliver
Page 159 and 160: til at blive ældre, og har lidt me
Page 161 and 162: er tale om både resursestærke og
Page 163 and 164: Interviewundersøgelsen med persona
Page 165 and 166: antallet af tvangsægteskaber. Dett
Page 167: Migrationsverket nævner, at de sid
Page 171 and 172: sag alene. Sagerne omfatter også a
Page 173 and 174: IKKE-REGISTREREDE ÆGTESKABER KAPIT
Page 175 and 176: Imam: Altså, folk har spurgt mig,
Page 177 and 178: I forbindelse med religiøse ægtes
Page 179 and 180: KONKLUSION KAPITEL 10 Denne unders
Page 181 and 182: HVOR HAR REGLERNE NOGEN BETYDNING?
Page 183 and 184: LITTERATUR Bittles, A.H., & Neel, J
Page 185 and 186: http://www.folketinget.dk/samling/2
Page 187 and 188: SFI-RAPPORTER SIDEN 2008 SFI-rappor
Page 189 and 190: 08:20 Skou, M.H., Winter, S.C. & Be
Page 191 and 192: 09:19 Benjaminsen, L., Andersen, D.
show all

Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?