Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

176
ind og tvangsopløse sådan et ægteskab, så en kvinde ikke skal
holdes fast i sådant et helvede, men det har vi ikke nogen værktøjer
til, og derfor kan de her kvinder blive hængende i en uafklaret
situation med en mand, som de stort set aldrig ser.
Kvinderne kan således ikke komme ud af et ikke-registreret ægteskab,
selvom de ønsker det. Og de kan heller ikke gifte sig igen – i hvert fald
ikke islamisk. For selvom der er tale om ikke-registrerede ægteskaber, og
kvinden således faktisk kan gifte sig på rådhuset, fordi ægteskabet ifølge
dansk lovgivning ikke eksisterer, er det tydeligvist af stor betydning for
mange, at de får den islamiske skilsmisse for at kunne komme videre i
deres liv.
De imamer, som kommenterer på spørgsmålet om skilsmisse,
understreger, at mens de har bemyndigelse til at indgå ægteskab ifølge
islam, så kan de ikke uden videre opløse et ægteskab. En af imamerne
har indført en praksis, når han vier folk i et ikke-registreret ægteskab,
som han mener hjælper i processen. Par, som bliver viet hos ham, skal
underskrive en ægteskabskontrakt, hvori der bl.a. står, at kvinden har
samme rettigheder i forhold til skilsmisse som manden. Denne kontrakt
og dens indhold er dog udtryk for et personligt initiativ – ingen af de
andre imamer, som vi har snakket med, gør brug af denne specifikke
kontrakt.
Ud over indførelse af en ægteskabskontrakt efterlyser denne
konkrete imam en shariabaseret voldgiftsdomstol i Danmark, der kan
tage sig af de sager, hvor en kvinde ønsker skilsmisse, men hvor manden
ikke vil give hende den. En anden imam beretter, at der allerede findes et
samarbejde mellem forskellige imamer, bl.a. i hans moske, og at der eksisterer
en komité, som kan udføre en skilsmisseerklæring for kvinden.
Ønsker en muslimsk kvinde at forlade et islamisk indgået ikkeregistreret
ægteskab, men hvor manden ikke ønsker, at hun skal forlade
ægteskabet, står kvinden generelt i en svag situation. Hvorledes autoriteter
inden for det muslimske miljø behandler og søger at afklare disse
sager varierer, og der synes ikke at være standarder på området. En nærmere
dialog med disse miljøer om problemet synes derfor at være en vej
frem, hvis denne problematik skal løses.