Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

minoritetsmiljøer er man således – også via familie og venners konkrete
erfaringer – godt inde i lovgivningen: Som en ambassademedarbejder fx
siger: ”Der er jo et enormt stort tyrkisk ’community’ i Danmark, som jo
også holder sig opdateret med reglerne. [De] kender reglerne bedre end
danskerne” (Ansat, ambassade, Tyrkiet). Det foregående citat indikerer
dog, at urigtige rygter også kan florere blandt personer med tyrkisk minoritetsbaggrund,
og at et nøjagtigt kendskab til blandt andet tilknytningskravet
kan være begrænset.
Også ens generelle resurseniveau med hensyn til fx uddannelse,
netværk og penge kan have betydning for, hvor godt man kender lovgivningen,
og hvordan man kan manøvrere i forhold til den: Alt andet lige
har resursestærke etniske minoriteter bedre muligheder både for at få
rådgivning og advokatbistand og for at løse de økonomiske udfordringer,
der fx kan ligge i at købe bolig i Sverige, i fald et par ønsker at løse deres
problemer omkring at leve sammen ved at flytte bort fra Danmark.
FORMODNINGSREGLEN OM TVANGSÆGTESKAB
En af ændringerne i familiesammenføringsreglerne er indførelsen af
’formodningsreglen om tvangsægteskab’, som Folketinget vedtog i 2004.
Reglen udspringer af en formodning om, at mange ægteskaber inden for
familien kommer i stand ud fra forældrenes, frem for de unges egne,
ønsker. Ifølge denne regel kan der ikke gives familiesammenføring til
beslægtede ægtefæller. ’Beslægtet’ defineres i den forbindelse som ægtefæller,
der har fælles oldeforældre. Det drejer sig altså ikke blot o, fætre
og kusiner i første led, men også om fjernere slægtninge. Det skal tilføjes,
at reglerne udelukkende omhandler muligheden for familiesammenføring,
idet ægteskaber imellem fx fætre og kusiner er lovlige i Danmark.
Ægteskaber imellem beslægtede indgås i en del etniske grupper.
Det er fx relativt almindeligt imellem pakistanere og libanesere, men ses
også hos fx tamiler, irakere og tyrkere (Shaw 2001; Charsley, 2007; Suren
et al., 2007; Reniers, 2001). En del unge med etnisk minoritetsbaggrund
anser også selv sådanne ægteskaber for at kunne besidde særlige kvaliteter
(Rytter, 2007b; Charsley, 2007).
Vi vil gerne undersøge, om de ændrede familiesammenføringsregler
har medført ændringer i antallet af de ægteskaber, vi her populært
kalder fætter-kusine ægteskaber. Desværre er det ikke muligt at besvare
dette ud fra de gennemførte registerdata-analyser, da ægtefællers ’beslæg-
85