Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

More documents

Recommendations

Info

fokuseret på. Kan vi se ændringer i den måde, som unge med etnisk minoritetsbaggrund beskriver deres muligheder i forhold til valg af ægtefælle, og de valg, som de faktisk tager i den forbindelse? Hvordan ser de unges pardannelsesmønstre ud efter lovgivningen – udskyder de unge fx tidspunktet, hvor de bliver gift, og ser vi flere, som gifter sig med en person bosiddende i Danmark (fx en etnisk dansker eller en person med den samme etniske minoritetsbaggrund som dem selv)? Er antallet af tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber på retur? Og har regelændringerne betydet overordnede holdningsændringer i forhold til ægteskab både blandt de unge og i forældregenerationen? En effekt af lovgivningen på familiesammenføringsområdet, som har skabt debat efter reglernes indførsel, er, at unge med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark flytter til Sverige (men også andre lande i EU) for at kunne leve sammen med en ægtefælle fra oprindelseslandet. Ved fx at bo en periode i Sverige kan ægteparret legalt flytte tilbage til Danmark – enten på baggrund af et samspil mellem svensk og dansk lovgivning eller på grund af EU’s lovgivning om arbejdskraftens frie bevægelighed. I undersøgelsen vil vi derfor se på, hvor mange unge med etnisk minoritetsbaggrund der reelt er flyttet til Sverige, og vi vil se på, hvad der kendetegner deres tilværelse der. Arbejder de fx fortsat i Danmark? Og ønsker de at bosætte sig i Danmark, når det bliver muligt? Undersøgelsen beskriver også nogle ægteskabstyper, som direkte og indirekte kan være påvirket eller en konsekvens af lovgivningen. Dette gælder primært de såkaldte ’pendler-ægteskaber’, hvor den ene ægtefælle er bosiddende i Danmark og den anden i et land uden for EU. Grundet lovgivningen kan ægtefællerne ikke slå sig ned i Danmark, og de vælger derfor at pendle mellem de to lande – nogle gange over en længere årrække. En anden ægteskabstype, som undersøgelsen beskriver, er de såkaldte ’ikke-registrerede ægteskaber’. Sådanne ægteskaber, som ofte markeres med en religiøs velsignelse, kan indgås i Danmark, men er altså ikke registrerede eller eksisterende ifølge dansk civil ret. Hvad er baggrunden for sådanne ægteskaber? Og hvilke muligheder har individer, som indgår sådanne ægteskaber, for at forlade dem? Tidligere undersøgelser har vist en stærk sammenhæng mellem etniske minoriteters ægteskabsmønstre og uddannelse (Jakobsen & Smith, 2006; Dahl & Jakobsen, 2005), og en sammenhæng mellem de etniske minoriteters ægteskabsmønstre og arbejdsmarkedstilknytning (Meng & Gregory, 2005; Kantarevic, 2004). Derfor kan ændringerne i 26
<strong>familiesammenføringsregler</strong>ne også påvirke etniske minoriteters uddannelse og beskæftigelse. Vi vil derfor også belyse, om de unge med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad tager en uddannelse efter 2002, og om deres arbejdsmarkedstilknytning bliver stærkere. REGLERNE PÅ FAMILIESAMMENFØRINGSOMRÅDET Den overvejende del af de regler, som denne undersøgelse beskriver betydningen af, trådte i kraft i 2002. Vi vil i det følgende gennemgå de regler, som undersøgelsen særligt har fokuseret på, og som vores informanter har reflekteret særligt over. Der er således ikke tale om en udtømmende gennemgang af regler og prakis på området. 24-ÅRS-REGLEN Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, før familiesammenføring kan opnås (dog kan man søge allerede, når man er 23 år). Kravet kan bl.a. fraviges, hvis den danske ægtefælle har en ”særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark” (Integrationsministeriet, 2005a). Aldersgrænsen er ikke sat som et forbud mod at indgå ægteskab, kun mod at blive familiesammenført. TILKNYTNINGSKRAVET Begge ægtefællers samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. I vurderingen af tilknytning lægges der bl.a. vægt på nogle af disse elementer (se i øvrigt Integrationsministeriet, 2005b): 1. Hvor lang tid ægtefællerne har boet og opholdt sig i Danmark. Den herboende ægtefælle skal i udgangspunktet have opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 12 år samt have gjort en indsats for at blive integreret. 2. Om ægtefællerne har tilknytning til andre i Danmark, f.eks. familie. Det indgår i vurderingen, om den herboende gennem nære familiemedlemmer har opnået en stærkere tilknytning til det danske samfund end til oprindelseslandet. Dette gælder også for den udenlandske ægtefælle, såfremt han eller hun har nære familiemedlemmer i Danmark. 27
Page 1: Ændrede familiesammenføringsregle
Page 4 and 5: ÆNDREDE FAMILIESAMMENFØRINGSREGLE
Page 6 and 7: 4 Reglerne på familiesammenføring
Page 8 and 9: 10 KONKLUSION 177 6 Hvor har regler
Page 10 and 11: Anika Liversage har skrevet kapitel
Page 12 and 13: ske minoritetsunge, der uddanner si
Page 14 and 15: svært at afgrænse, og da der ikke
Page 16 and 17: data: registerdata og survey-data.
Page 18 and 19: eskeden, at den kan være såvel en
Page 20 and 21: steget, er der overraskende sket et
Page 22 and 23: vis turbulens, ikke mindst for de b
Page 24 and 25: og indgås i overvejende grad bland
Page 27: INDLEDNING BAGGRUND FOR UNDERSØGEL
Page 31 and 32: AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE I unders
Page 33 and 34: omfang vores data tillader det, har
Page 35 and 36: 3.2. og 3.3.). Under interviewene m
Page 37: RAPPORTENS OPBYGNING I rapportens f
Page 40 and 41: minoritetsgrupper (Schmidt & Jakobs
Page 42 and 43: tioner på, om der er en tidstrend
Page 44 and 45: grund for perioden 1997-2008. Etnis
Page 46 and 47: en tendens til en stigning i aldere
Page 48 and 49: placering i søskendeflokken, bolig
Page 50 and 51: FIGUR 3.5. Fordeling på type af æ
Page 52 and 53: egelændringerne til under 1 pct. e
Page 54 and 55: egelændringerne (jf. figur 3.8 og
Page 56 and 57: FIGUR 3.9. Fordeling på type af æ
Page 58 and 59: FIGUR 3.11. Andel af ugifte 23-åri
Page 60 and 61: FIGUR 3.12. Andel af ugifte 19-åri
Page 62 and 63: len, der vælger at have en samleve
Page 64 and 65: FIGUR 3.15. Andel etniske minoritet
Page 66 and 67: FIGUR 3.17. Andel, som har fået fa
Page 68 and 69: oende person med etnisk minoritetsb
Page 70 and 71: skaber indgået med familiesammenf
Page 72 and 73: var udbredt før 2002, ikke videref
Page 74 and 75: Citatet viser for det første, hvor
Page 76 and 77: ningsforhold imellem, at disse dren
Page 78 and 79:
har giftet sig med en ægteskabsmig
Page 80 and 81:
presses til at opgive forholdet. I
Page 82 and 83:
80 ham. Det er et kæmpe problem fo
Page 84 and 85:
ægteskaber - i dette tilfælde ind
Page 86 and 87:
yderligere familiemæssige probleme
Page 88 and 89:
tethed’ ikke er registreret her.
Page 90 and 91:
Ser vi på holdninger til tilknytni
Page 93 and 94:
UDVANDRING KAPITEL 5 I dette kapite
Page 95 and 96:
menføringsregler, når de er i 20-
Page 97 and 98:
TABEL 5.2 Andel etniske minoriteter
Page 99 and 100:
Figur 5.3 viser udviklingen i andel
Page 101 and 102:
I modsætning til den øgede udvand
Page 103 and 104:
FIGUR 5.6 Andel af etniske minorite
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
BOR DE UNGE, DER FLYTTER TIL SVERIG
Page 109 and 110:
TABEL 5.4 15-30-årige kvinder, der
Page 111 and 112:
tilbage til Danmark sammen med en
Page 113:
SAMMENFATNING Det ser ud som om, at
Page 116 and 117:
UDVANDRING TIL SVERIGE Som det forr
Page 118 and 119:
ERFARINGER MED FAMILIESAMMENFØRING
Page 120 and 121:
adresse i Sverige. I sådanne situa
Page 122 and 123:
120 Når jeg ikke arbejder, så er
Page 124 and 125:
Det ser desuden ud til, at der er e
Page 126 and 127:
Der er forskellige vurderinger af,
Page 128 and 129:
sprogskolen og antageligt opholder
Page 130 and 131:
128 Vi udsteder mange af de her 90-
Page 132 and 133:
AT LEVE SOM ‘PENDLER-PAR’ Såve
Page 134 and 135:
Azize således, at hun er blevet
Page 136 and 137:
Én konsekvens af reglerne er, at d
Page 139 and 140:
UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE KAPITE
Page 141 and 142:
der går i gang med en uddannelse,
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Figur 7.4 viser udviklingen i andel
Page 147 and 148:
menlignelig gruppe af danske unge.
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
TVANGSÆGTESKABER KAPITEL 8 I 2003
Page 153 and 154:
1.039 henvendelser omkring æresrel
Page 155 and 156:
handler sagerne om forventninger og
Page 157 and 158:
Og jeg føler også, at det bliver
Page 159 and 160:
til at blive ældre, og har lidt me
Page 161 and 162:
er tale om både resursestærke og
Page 163 and 164:
Interviewundersøgelsen med persona
Page 165 and 166:
antallet af tvangsægteskaber. Dett
Page 167 and 168:
Migrationsverket nævner, at de sid
Page 169 and 170:
skab som direkte henvendelsesårsag
Page 171 and 172:
sag alene. Sagerne omfatter også a
Page 173 and 174:
IKKE-REGISTREREDE ÆGTESKABER KAPIT
Page 175 and 176:
Imam: Altså, folk har spurgt mig,
Page 177 and 178:
I forbindelse med religiøse ægtes
Page 179 and 180:
KONKLUSION KAPITEL 10 Denne unders
Page 181 and 182:
HVOR HAR REGLERNE NOGEN BETYDNING?
Page 183 and 184:
LITTERATUR Bittles, A.H., & Neel, J
Page 185 and 186:
http://www.folketinget.dk/samling/2
Page 187 and 188:
SFI-RAPPORTER SIDEN 2008 SFI-rappor
Page 189 and 190:
08:20 Skou, M.H., Winter, S.C. & Be
Page 191 and 192:
09:19 Benjaminsen, L., Andersen, D.
show all

Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?