Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

FAGFOLKS ERFARINGER MED UNGE, DER UDVANDRER
TIL SVERIGE
Både i Danmark og i Sverige har forskellige grupper af fagfolk som offentlige
myndigheder, studievejledere, konsulenter mv. været i kontakt
med unge, der er flyttet til fx Malmø for at kunne blive familiesammenført
med en udenlandsk ægtefælle. I det følgende vil vi kort komme ind
på deres erfaringer i forhold til, hvilke unge der udvandrer til Sverige,
hvilke grunde der har ligget bag beslutningen om at udvandre, og hvilke
konsekvenser, de vurderer, udvandringen har haft og til stadighed har for
de unge.
DANSKE FAGFOLKS ERFARINGER MED UDVANDRING
TIL SVERIGE
På spørgsmålet om, hvad der kendetegner de unge, er der blandt de forskellige
fagfolk en overvejende enighed om, at der er tale om resursestærke
unge, som er velintegrerede i det danske samfund. Såfremt man
ikke er resursestærk, vurderer de, at det ikke er muligt at udvandre, eftersom
dette kræver en god økonomi og et netværk, der kan hjælpe den
unge med at etablere sig i Sverige.
Ifølge fagfolkene træffes beslutningen om at udvandre til Sverige
for nogles vedkommende allerede, inden de indgår ægteskab. Det er
deres indtryk, at de unge kender i hvert fald 24-årsreglen, og hvis de på
forhånd vurderer, at de vil få afslag på familiesammenføring, planlægger
de fra starten at udvandre til Sverige. En SSP-medarbejder udtrykker det
således:
De fleste familier opgiver, inden de får startet. Hvis der er en
mulighed for, at de skal kæmpe med de danske integrationsmyndigheder,
vil de hellere bare sige: ”Okay, vi vælger bare at bosætte
os i Sverige”.
For andre unges vedkommende har det derimod ikke på forhånd været
planen at udvandre, eftersom de har forventet at få godkendt deres ansøgning
om ægtefællesammenføring til Danmark. Fagfolk peger i den
sammenhæng på, at det særligt er afvisninger med henvisning til tilknytningskravet,
der kommer bag på de unge.
123