Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

Azize således, at hun er blevet ‘for dansk’ til at leve i Tyrkiet. Da Azize
selv kom fra Jylland, vælger parret efterfølgende at flytte til Tyskland, et
land, hvor de samme EU-regler, som i Sverige, muliggør, at parret kan
leve sammen og eventuelt senere flytte tilbage til Danmark.
At leve adskilt i årevis kan være en hård belastning, og vi hører
da også om, at sådanne par kan have svært ved at holde sammen på længere
sigt. Nogle brud sker, når faderen efter flere år i en ‘pendler-familie’
endelig får opholdstilladelse. De to forældre har: ”ikke haft mulighed for
at leve sig ind i forældrerollen sammen. Så vi ser da også, at det ikke
lykkes, og at de må gå fra hinanden, når de fik chancen efter nogle år”
(sundhedsplejerske). Tilsvarende kender en ansat ved en ambassade til
sådanne skilsmisser:
132
De bliver gift og får børn, men så kan de alligevel ikke være
sammen, og børnene kan ikke se deres fædre […] Vi ser også, at
så går der et eller andet antal måneder, og så bliver de faktisk
skilt, fordi det ikke holder, det der med at pendle frem og tilbage.
Det er for svært for dem (ansat ved ambassade i Eksjugoslavien).
Det er desværre ikke muligt at opgøre, hvor stort det samlede omfang af
sådanne pendler-ægteskaber er, og hvor mange børn der lever en del af
deres barndom i sådanne familier – enten selv bosat i Danmark eller i
transit frem og tilbage mellem Danmark og et andet land. Dog synes det
tydeligt, at fænomenet udspringer af ændringerne i familiesammenføringsreglerne.
For eksempel oplyser en ansat ved ambassaden i Marokko,
at de får anslået 100-150 ansøgninger årligt fra ægtefæller i Marokko, der
ønsker at besøge deres ægtefæller i Danmark, mens den nærliggende
svenske ambassade får meget få af sådanne henvendelser, idet man lettere
kan opnå familiesammenføring til Sverige.
Fra etniske konsulenter og kvindekrisecentre hører vi også om
en anden form for flytninger til forældrenes oprindelseslande. Det drejer
sig om unge kvinder, der, til tider imod deres vilje, bliver tvangsgift og
bosat uden for Danmarks grænser. For eksempel fortæller en etnisk konsulent
følgende:
Der er nogle, der er blevet tvangsgift i hjemlandet, hvor de unge
piger opgiver og vælger at tage tilbage til hjemlandet og bosætte