Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

More documents

Recommendations

Info

fået. Ambassaden i Iran angiver, at de i gennemsnit har én sag om året, mens ambassaden i Tyrkiet angiver, at de har ’få sager’. Ambassaden i Pakistan angiver, at de har haft ca. 2-3 sager inden for de sidste 3-4 måneder. Hvad angår registrering af sager om tvangsægteskab, oplyser ambassaderne, at tvangsægteskab kun bliver registreret som henvendelsesårsag, såfremt der er mere eller mindre klare indikatorer på, at der er tale om et tvangsægteskab. Endvidere oplyser Udenrigsministeriet, at når sådanne henvendelser indberettes, rubriceres de under et bredere journalnummer, der også omfatter fx forsvundne børn og ægtefæller. Derfor kan man heller ikke her komme med mere nøjagtige tal. De erfaringer, man har på ambassaderne i Pakistan og Tyrkiet om forløbet forud for et tvangsægteskab, stemmer overens med erfaringerne fra bl.a. de danske krisecentre. De unge henvender sig således på ambassaderne, fordi de under en ferie i oprindelseslandet er blevet gjort bekendt med familiens beslutning om et forestående ægteskab, som de ikke ønsker at indgå. En anden type sager, som de omtaler på ambassaderne i Iran, Marokko og Pakistan, er såkaldte ’dumping-sager’. Her efterlades den ene ægtefælle – som oftest kvinden – i oprindelseslandet uden sit pas, så hun ikke er i stand til at forlade landet igen og rejse tilbage til Danmark. Ambassaderne ligger ikke inde med et eksakt tal for, hvor mange af disse sager de har. Ambassaden i Marokko skønner, at de har 5-10 af den slags sager om året. Hvorvidt der er tale om tvangsægteskab eller et ægteskab, hvor der er opstået problemer og konflikter senere hen, ved vi ikke. SAMMENFATNING I dette kapitel har vi søgt at vurdere udviklingen i omfanget af tvangsægteskaber fra før ændringerne i <strong>familiesammenføringsregler</strong>ne i 2002 og op til i dag, herunder regelændringernes eventuelle effekt på denne udvikling. Der findes ikke konkrete tal, der kan sige noget om en sådan udvikling. Trods den øgede indsats på området er flere af de offentlige og ikke-statslige instanser, der har gjort en målrettet indsats over for tvangsægteskaber i de sidste år, forbeholdne over for at registrere tvangsægteskab som en entydig henvendelsesårsag. Dette hænger sammen med, at tvangsægteskab kan være misvisende som henvendelsesår- 168
sag alene. Sagerne omfatter også andre og mere ’almene’ problemstillinger blandt de unge, hvorfor fagfolk nævner, at det er svært at vurdere, hvornår der er tale om et egentligt tvangsægteskab. Samtidig oplever fagfolkene, at tvangsægteskab er en direkte og stigende henvendelsesårsag blandt især unge andengenerationsindvandrerkvinder. Henvendelserne drejer sig især om kvindernes formodning om et forestående tvangsægteskab med en person fra oprindelseslandet. Stigningen i antallet af henvendelser ser ud til at skyldes, at der i dag er en øget bevidsthed omkring og fokus på tvangsægteskab blandt både de unge og fagfolk. Fagfolkene er imidlertid ikke enige om, hvorvidt regelændringerne har spillet nogen rolle for et evt. fald eller en stigning i omfanget af tvangsægteskaber. Nogle mener, at regelændringerne har medført et fald i tvangsægteskaber, som bunder i en holdningsændring blandt etniske minoriteter. Andre ser også denne udvikling, men relaterer den ikke til regelændringerne, men fx til allerede igangværende forandringsprocesser blandt etniske minoriteter. Atter andre mener, at antallet af tvangsægteskaber enten er steget eller er uændret, og at regelændringerne har haft negative konsekvenser, idet de i dag kan stille nogle unge i en mere sårbar situation, end det tidligere var tilfældet. Undersøgelsen blandt krisecentrene stemmer overens med mange af de ovenstående resultater. Desuden belyser undersøgelsen, hvad der karakteriserer de konkrete sager, der handler om tvangsægteskab. Disse sager involverer stort set kun andengenerationsindvandrerkvinder og altså ikke familiesammenførte kvinder. Der er blandt personalet ved krisecentrene en tendens til at mene, at regelændringerne ikke har påvirket antallet af tvangsægteskaber. Samtidig påpeger de tendenser til holdningsændringer omkring pardannelse blandt de unge. Undersøgelsen i Sverige tyder umiddelbart på, at forekomsten af tvangsægteskaber blandt personer, der ægteskabssammenføres i Sverige, ikke er stor. Besvarelserne viser dog, at især kvinder, der er familiesammenført med nydanskere eller etniske danskere, er i en udsat position, bl.a. på grund af deres svækkede retsstatus. Hvor sagerne med disse kvinder omfatter flere former for trusler og vold fra mandens og evt. hans families side, forbinder personale på krisecentrene ikke direkte kvindernes henvendelsesårsager med tvangsægteskab. Ligesom deres danske fagfæller relaterer de først og fremmest sager om tvangsægteskab til andengenerationsindvandrerpiger, dvs. piger der er opvokset i Sverige, 169
Page 1:
Ændrede familiesammenføringsregle
Page 4 and 5:
ÆNDREDE FAMILIESAMMENFØRINGSREGLE
Page 6 and 7:
4 Reglerne på familiesammenføring
Page 8 and 9:
10 KONKLUSION 177 6 Hvor har regler
Page 10 and 11:
Anika Liversage har skrevet kapitel
Page 12 and 13:
ske minoritetsunge, der uddanner si
Page 14 and 15:
svært at afgrænse, og da der ikke
Page 16 and 17:
data: registerdata og survey-data.
Page 18 and 19:
eskeden, at den kan være såvel en
Page 20 and 21:
steget, er der overraskende sket et
Page 22 and 23:
vis turbulens, ikke mindst for de b
Page 24 and 25:
og indgås i overvejende grad bland
Page 27 and 28:
INDLEDNING BAGGRUND FOR UNDERSØGEL
Page 29 and 30:
familiesammenføringsreglerne også
Page 31 and 32:
AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE I unders
Page 33 and 34:
omfang vores data tillader det, har
Page 35 and 36:
3.2. og 3.3.). Under interviewene m
Page 37:
RAPPORTENS OPBYGNING I rapportens f
Page 40 and 41:
minoritetsgrupper (Schmidt & Jakobs
Page 42 and 43:
tioner på, om der er en tidstrend
Page 44 and 45:
grund for perioden 1997-2008. Etnis
Page 46 and 47:
en tendens til en stigning i aldere
Page 48 and 49:
placering i søskendeflokken, bolig
Page 50 and 51:
FIGUR 3.5. Fordeling på type af æ
Page 52 and 53:
egelændringerne til under 1 pct. e
Page 54 and 55:
egelændringerne (jf. figur 3.8 og
Page 56 and 57:
FIGUR 3.9. Fordeling på type af æ
Page 58 and 59:
FIGUR 3.11. Andel af ugifte 23-åri
Page 60 and 61:
FIGUR 3.12. Andel af ugifte 19-åri
Page 62 and 63:
len, der vælger at have en samleve
Page 64 and 65:
FIGUR 3.15. Andel etniske minoritet
Page 66 and 67:
FIGUR 3.17. Andel, som har fået fa
Page 68 and 69:
oende person med etnisk minoritetsb
Page 70 and 71:
skaber indgået med familiesammenf
Page 72 and 73:
var udbredt før 2002, ikke videref
Page 74 and 75:
Citatet viser for det første, hvor
Page 76 and 77:
ningsforhold imellem, at disse dren
Page 78 and 79:
har giftet sig med en ægteskabsmig
Page 80 and 81:
presses til at opgive forholdet. I
Page 82 and 83:
80 ham. Det er et kæmpe problem fo
Page 84 and 85:
ægteskaber - i dette tilfælde ind
Page 86 and 87:
yderligere familiemæssige probleme
Page 88 and 89:
tethed’ ikke er registreret her.
Page 90 and 91:
Ser vi på holdninger til tilknytni
Page 93 and 94:
UDVANDRING KAPITEL 5 I dette kapite
Page 95 and 96:
menføringsregler, når de er i 20-
Page 97 and 98:
TABEL 5.2 Andel etniske minoriteter
Page 99 and 100:
Figur 5.3 viser udviklingen i andel
Page 101 and 102:
I modsætning til den øgede udvand
Page 103 and 104:
FIGUR 5.6 Andel af etniske minorite
Page 105 and 106:
FIGUR 5.8 Andel af etniske minorite
Page 107 and 108:
BOR DE UNGE, DER FLYTTER TIL SVERIG
Page 109 and 110:
TABEL 5.4 15-30-årige kvinder, der
Page 111 and 112:
tilbage til Danmark sammen med en
Page 113:
SAMMENFATNING Det ser ud som om, at
Page 116 and 117:
UDVANDRING TIL SVERIGE Som det forr
Page 118 and 119:
ERFARINGER MED FAMILIESAMMENFØRING
Page 120 and 121: adresse i Sverige. I sådanne situa
Page 122 and 123: 120 Når jeg ikke arbejder, så er
Page 124 and 125: Det ser desuden ud til, at der er e
Page 126 and 127: Der er forskellige vurderinger af,
Page 128 and 129: sprogskolen og antageligt opholder
Page 130 and 131: 128 Vi udsteder mange af de her 90-
Page 132 and 133: AT LEVE SOM ‘PENDLER-PAR’ Såve
Page 134 and 135: Azize således, at hun er blevet
Page 136 and 137: Én konsekvens af reglerne er, at d
Page 139 and 140: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE KAPITE
Page 141 and 142: der går i gang med en uddannelse,
Page 143 and 144: FIGUR 7.2 Andel af etniske minorite
Page 145 and 146: Figur 7.4 viser udviklingen i andel
Page 147 and 148: menlignelig gruppe af danske unge.
Page 149 and 150: FIGUR 7.7 Andel af etniske minorite
Page 151 and 152: TVANGSÆGTESKABER KAPITEL 8 I 2003
Page 153 and 154: 1.039 henvendelser omkring æresrel
Page 155 and 156: handler sagerne om forventninger og
Page 157 and 158: Og jeg føler også, at det bliver
Page 159 and 160: til at blive ældre, og har lidt me
Page 161 and 162: er tale om både resursestærke og
Page 163 and 164: Interviewundersøgelsen med persona
Page 165 and 166: antallet af tvangsægteskaber. Dett
Page 167 and 168: Migrationsverket nævner, at de sid
Page 169: skab som direkte henvendelsesårsag
Page 173 and 174: IKKE-REGISTREREDE ÆGTESKABER KAPIT
Page 175 and 176: Imam: Altså, folk har spurgt mig,
Page 177 and 178: I forbindelse med religiøse ægtes
Page 179 and 180: KONKLUSION KAPITEL 10 Denne unders
Page 181 and 182: HVOR HAR REGLERNE NOGEN BETYDNING?
Page 183 and 184: LITTERATUR Bittles, A.H., & Neel, J
Page 185 and 186: http://www.folketinget.dk/samling/2
Page 187 and 188: SFI-RAPPORTER SIDEN 2008 SFI-rappor
Page 189 and 190: 08:20 Skou, M.H., Winter, S.C. & Be
Page 191 and 192: 09:19 Benjaminsen, L., Andersen, D.
show all

Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?