25.07.2013 Views

Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

sag alene. Sagerne omfatter også andre og mere ’almene’ problemstillinger

blandt de unge, hvorfor fagfolk nævner, at det er svært at vurdere,

hvornår der er tale om et egentligt tvangsægteskab.

Samtidig oplever fagfolkene, at tvangsægteskab er en direkte og

stigende henvendelsesårsag blandt især unge andengenerationsindvandrerkvinder.

Henvendelserne drejer sig især om kvindernes formodning

om et forestående tvangsægteskab med en person fra oprindelseslandet.

Stigningen i antallet af henvendelser ser ud til at skyldes, at der i dag er

en øget bevidsthed omkring og fokus på tvangsægteskab blandt både de

unge og fagfolk.

Fagfolkene er imidlertid ikke enige om, hvorvidt regelændringerne

har spillet nogen rolle for et evt. fald eller en stigning i omfanget af

tvangsægteskaber. Nogle mener, at regelændringerne har medført et fald

i tvangsægteskaber, som bunder i en holdningsændring blandt etniske

minoriteter. Andre ser også denne udvikling, men relaterer den ikke til

regelændringerne, men fx til allerede igangværende forandringsprocesser

blandt etniske minoriteter. Atter andre mener, at antallet af tvangsægteskaber

enten er steget eller er uændret, og at regelændringerne har haft

negative konsekvenser, idet de i dag kan stille nogle unge i en mere sårbar

situation, end det tidligere var tilfældet.

Undersøgelsen blandt krisecentrene stemmer overens med mange

af de ovenstående resultater. Desuden belyser undersøgelsen, hvad

der karakteriserer de konkrete sager, der handler om tvangsægteskab.

Disse sager involverer stort set kun andengenerationsindvandrerkvinder

og altså ikke familiesammenførte kvinder. Der er blandt personalet ved

krisecentrene en tendens til at mene, at regelændringerne ikke har påvirket

antallet af tvangsægteskaber. Samtidig påpeger de tendenser til holdningsændringer

omkring pardannelse blandt de unge.

Undersøgelsen i Sverige tyder umiddelbart på, at forekomsten af

tvangsægteskaber blandt personer, der ægteskabssammenføres i Sverige,

ikke er stor. Besvarelserne viser dog, at især kvinder, der er familiesammenført

med nydanskere eller etniske danskere, er i en udsat position,

bl.a. på grund af deres svækkede retsstatus. Hvor sagerne med disse

kvinder omfatter flere former for trusler og vold fra mandens og evt.

hans families side, forbinder personale på krisecentrene ikke direkte

kvindernes henvendelsesårsager med tvangsægteskab. Ligesom deres

danske fagfæller relaterer de først og fremmest sager om tvangsægteskab

til andengenerationsindvandrerpiger, dvs. piger der er opvokset i Sverige,

169

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!