Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

antallet af tvangsægteskaber. Dette stemmer overens med andre spørgeskemabesvarelser
om, hvorvidt krisecentret har haft flere eller færre henvendelser
om tvangsægteskab siden 2002. For eksempel mener godt
halvdelen, at der hverken er flere eller færre henvendelser om tvangsægteskab
siden 2002. På spørgsmålet om, hvorvidt familiesammenføringsreglerne
har påvirket antallet af tvangsægteskaber, har over en tredjedel
samtidig svaret, at reglerne har medført et fald i tvangsægteskaber. Dog
svarer en tredjedel, at der er flere henvendelser om tvangsægteskaber
siden 2002, hvilket kan have at gøre med den øgede fokus, der har været
på tvangsægteskaber.
Personale på krisecentrene udtrykker mange af de samme synspunkter
som andre fagfolk angående regelændringernes betydning for
forekomsten af tvangsægteskaber. Nogle af de interviewede udtrykker, at
de er usikre på, om familiesammenføringsreglerne, herunder formodningsreglen
om tvangsægteskab, virker efter hensigten. De mener ikke, at
reglerne kan standse de forældre, der virkelig har sat sig for at gifte børnene
væk mod deres vilje. Krisecenterpersonalet nævner i tråd med andre
fagfolk nogle måder, som de etniske minoritetsfamilier kan omgå
lovgivningen på. De påpeger især sager, hvor de unge bliver gift i oprindelseslandet
eller i Danmark og derefter enten efterlades i oprindelseslandet,
fordi de ikke kan blive familiesammenført i Danmark, pendler
mellem Danmark og oprindelseslandet eller tvinges til at flytte til Sverige,
hvor de kan blive familiesammenført, såfremt de opfylder de gældende
krav.
Personalet på krisecentre oplever ikke, at kvinderne er særligt
bekendte med reglerne og deres konsekvenser – med undtagelse af 24års-reglen.
Nogle oplever dog, at ændringerne har gjort det nemmere for
de unge kvinder at forhandle med deres familie. Det betyder ikke nødvendigvis,
at de unge kvinder bruger tiden indtil de skal giftes på fx at
uddanne sig. En medarbejder på et krisecenter i København udtrykker
det således:
Dem, der er glade for 24-års-reglen, det er jo [fordi] det giver
dem længere tid, og på den måde udtrykker de, at de hellere vil
vente, og at de er blevet stærkere i forhold til at sige fra. Den argumentation
hører jeg fra kvinderne. Der er kvinder, der siger:
”Hvis han var kommet hertil, da jeg var 18 år, der havde jeg ikke
haft resurserne og styrken til at sige fra, for der havde jeg været
163