Ændrede familiesammenføringsregler, 2009 - Danner

AT LEVE SOM ‘PENDLER-PAR’
Såvel fra unge, forældre, som fra professionelle som fx sundhedsplejersker
hører vi om par, der lever som ‘pendler-par’ i årevis. Som en mand
fortæller om de seks år, hans kone pendlede ind og ud af Danmark:
130
Hver gang vi skulle skilles, var det jordens undergang. [Man får
afslag og] det er det eneste, man får oplyst, men man ved ikke,
om man har opfyldt de andre krav. Så prøver man at opfylde det
ene, man har fået afslag på, men så kan det være, at der er nogle
andre, man får afslag på næste gang. [Disse års kamp] har påvirket
mig så meget, at jeg har følt, at jeg var uønsket her (Baha,
tyrkisk minoritetsbaggrund).
Bahas kone fik til sidst familiesammenføring. Det er dog ikke tilfældet i
alle sager. En sundhedsplejerske fortæller følgende om, hvordan det også
kan gå:
Jeg havde en mand fra Sri Lanka, der ikke måtte få lov at blive
her. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi har søgt. Han har tre piger
sammen med en kvinde, der har permanent opholdstilladelse
i Danmark. Og så er vi nødt til at tvangsfjerne tre børn, for hun
er ude af stand til at passe dem. Hun er så dårligt fungerende.
Og det er den mand, der passer de tre børn, og det er han rigtig
god til (sundhedsplejeske).
Også på et krisecenter – hvor kvinder ikke kun kommer, fordi de har
problemer med vold, men også fordi krisecentret er et botilbud – kender
man til problematikken om kvinder, der er gift med mænd, der ikke kan
komme ind i landet. For resursesvage kvinder kan fx forsørgelseskravet
være en barriere for at opnå familiesammenføring.
[Vi har nogle kvinder på krisecentret hvor] vi tænker: ”De bliver
aldrig en familie. Den mand kommer aldrig hertil. Hun vil ikke
være i stand til at forsørge ham” […] På den måde kan man sige,
at de her familiesammenføringsregler også rammer de mest udsatte,
fordi det jo er de kvinder, der måske også fysisk har nogle
helbredsproblemer eller har det svært psykisk. […] Man skal være
ret ‘straight’ for ligesom at kunne være enlig mor og have et