Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

SKEMA 6: TRUSLER OG MULIGHEDER Fyisiske rammer Omgivelser og ”steder” TRUSLER, FX - Nedslidning - Trafikbelastning Funktioner/services - Centralisering/ nedlæggelse Det sociale liv Beboere/relationer - Aldring? - Generationsskifte? SKEMA 7: FORMULERING AF VÆRDIER VÆRDIER DET ER VÆRDIFULDT: (FX) Det sociale liv - At vi interesserer os for hinanden - At nye føler sig velkomne - At vores børn for bedre legemuligheder - At ... MULIGHEDER, 106 FX - Naturpark - Internetservices - Fælles services - Generationsskifte? - Aldring? De fysiske kvaliteter - At vores huse tager sig harmonisk ud i forhold til hinanden - At veje og fortove gøres mere grønne - At bevoksningen i vores haver og hegn begrænses - At ... Funktioner og services - At ældre/handicappede kan komme rundt - At vi bruger de lokale faciliteter og går i en dialog med disse aktører - At ... SKEMA 8: TILTAG TILTAG VÆRDI PRIS/ Månedlig fællesspisning Forældrenetværk Etablere legeplads Omlægge vej/fortorv ... INDSATS PRIORI- TERING HVORNÅR HVORDAN OG HVEM
øjenåbner og demonstrere behovet for at gøre noget, hvis man vil sikre et godt kvarter fremover. Det kan overvejes at droppe ”worst-case” scenariet, hvis man frygter, at det kan føre til for meget fokus på negative sider og klager over naboer og kommunen med flere. Vælger man at droppe ”worst-case” scenariet, bliver ”best-case” scenariet i stedet til et ”drømme-scenarie”, hvor man også tackler de svage sider og truslerne positivt. Det er også en mulighed at lade en gruppe arbejde med følgende opgave: ”Hvis vi skulle etablere vores kvarter helt forfra, hvordan skulle det så se ud?” En af de største barrierer for nytænkning i et eksisterende parcelhuskvarter er, at de fysiske rammer er så veletablerede, at det kan være svært at se, hvordan det kan være anderledes. Hvordan vil vi have det? – vision og handlingsplan Fremtidsbillederne kan i sig selv være værdifulde som inspiration og motivation, men den største effekt opnås ved at bearbejde fremtidsbillederne til en vision, som der både er evne og vilje til at gennemføre. Elementerne fra ”best-case” scenariet prioriteres efter, hvor attraktive de er set i forhold til, hvor gennemførlige og ressourcekrævende de er. En indsats mod de svage sider og truslerne fra ”worst-case” scenariet prioriteres også her ud fra en vurdering af, hvor vigtige de er, og hvor gennemførlige og ressourcekrævende de er. Det drejer sig både om at beskrive nogle langtidsholdbare værdier og om at være så konkret som muligt med hensyn til tiltag. Værdier beskriver, hvad man sætter pris på, og hvad man gerne vil udvikle. Værdierne skal også være egnede til at tackle de negative sider ved kvarteret og de trusler man ser forude på en positiv måde. Igen kan formuleringen af værdierne struktureres efter det sociale liv, de fysiske kvaliteter og funktioner og services, se skema 7. Det er ikke nok at blive enige om nogle værdier. De skal også omsættes i nogle konkrete tiltag. Det er her enigheden og opslutningen bag værdierne skal stå sin prøve. De fleste tiltag har både positive og negative konsekvenser, en værdi og en pris for de enkelte beboere og disse værdier og omkostninger er ikke ligeligt fordel. Nogle har glæde af en legeplads, mens det for andre måske opleves som en gene i hvert fald, hvis den skal ligge lige uden for stuevinduet. Det handler også om ressourcer i form af penge og tid, og det handler om prioritering. Fordelen ved at lave en langsigtet vision, frem for at se på de enkelte tiltag isoleret, er ikke mindst, at man på den måde kan lave ”en pakke”, hvor alle får noget ud af det, og hvor alle kan se værdien af at gøre kvarteret mere attraktivt. Se skema 8. Nogle tiltag kan måske gennemføres relativt nemt og hurtigt. Der er bare ingen, der har tænkt på det før eller 107 gjort noget ved det. Andre tiltag kan have været på ”ønskesedlen” i årevis, men er enten meget dyre eller møder for meget modstand internt eller eksternt. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at forankre et kvarterløftprojekt i grundejerforeningen, i et vejlaug eller lignende. Der skal laves tidsplaner, findes finansiering og sættes ressourcepersoner på. Hvilken metode skal vælges? Om man til udvikling af scenarier bør vælge ”kryds og tværs” metoden eller ”best-case/worst-case” metoden afhænger af flere forhold. Kryds og tværs metoden er velegnet til at få nye idéer, fordi man tvinges til at tænke i ekstremer. Logikken ved akserne presser deltagerne til at gennemtænke mere radikale udviklinger inden for det enkelte scenaries logik. Dermed lægger scenarierne også op til divergens og til at konflikter kommer på dagsordenen. Metoden er særligt velegnet, hvis der er stor usikkerhed om fremtiden. Best-case-/worst-case metoden tager implicit for givet, at der er en række områder, som deltagerne kan enes om er godt eller skidt, og der fokuseres dermed på de konsensusskabende ting. Risikoen er, at konflikterne ikke kommer frem i lyset. Metoden tvinger heller ikke deltagerne til at tænke i mere radikale løsninger. En mulighed er at kombinere metoderne. Man kan starte med at diskutere usikkerhedsakserne: - hvad er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt - hvad er sikkert, og hvad er usikkert - hvad er ønskeligt, og hvad er ikke er ønskeligt Resultatet herfra kan benyttes som input til at udvikle best-case og worst-case scenarierne. Hvordan får man kvarterløftprocessen i gang? Hvordan kommer man i gang med ”kvarterløft” i et lokalt parcelhuskvarter? Al erfaring tilsiger, at sådanne projekter skal være baseret på et engagement fra de lokale beboere for at bære frugt. Ejerskabet skal være forankret hos beboerne. Omvendt er det urealistisk at forvente, at alle eller blot majoriteten af beboere vil være aktivt engagerede i en sådan proces. Det vil sandsynligvis være en mindre gruppe af ildsjæle, som har visioner, engagement og ressourcer hertil. At de lokale beboere skal føle ejerskab til processen betyder ikke, at kommunen eller andre ikke kan bidrage til at igangsætte, iscenesætte og facilitere en proces, men det er de lokale beboere, som skal spille hovedrollen. Andre eksterne parter, som kan bidrage positivt til et kvalitetsløft projekt, kan være virksomheder som ser
Page 1 and 2:
Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4:
Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6:
Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8:
Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10:
hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12:
Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14:
nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16:
”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18:
af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20:
nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22:
der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24:
Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26:
1960´erne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28:
y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30:
Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32:
fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34:
dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36:
det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38:
II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40:
I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42:
Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44:
”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46:
- De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48:
at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50:
med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52:
I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54:
mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56: ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58: at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60: ”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72: at flytte større, både på grund
Page 73 and 74: dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76: Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78: derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80: har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82: vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84: Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86: STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88: Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90: parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92: Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94: en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96: Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98: lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100: Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102: Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104: eboerne har forskellige præference
Page 105: - Kommer naboer sammen privat til s
Page 109 and 110: Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112: Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114: Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?