Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

FIGUR 2: FIRE BOLIGTYPER - HAR VI DET RETTE MIX? Åben SKEMA 1: DET DANSKE BOLIGUDBUD TYPE EKSEMPEL Åben/lav Enfamiliehuse (parcelhuse, villaer) Åben/høj - ejer Ejerlighedskomplekser fra 1960érne og 1970érne (fx Vejlesøparken i Holte) Tæt/høj - ejer Ejerlejligheder i bykernen i større byer, ofte ejendomme fra omkring år 1900 Tæt/lav - ejer Rækkehuse, herunder andelsboliger Tæt/høj - lejer Udlejningsboliger i bykernen Tæt/lav - lejer Nyere almene boliger Åben/høj - lejer Almene boliger fra 1960érne og 1970érne Lav Parcelhuse m.v. Række- og klyngehuse “Boligplan”-byggerier Fleretages i bykernen Høj 20 Tæt
der ikke blev bygget nær så mange parcelhuse. Ikke desto mindre blev der i denne periode bygget en del enfamiliehuse i form af almene udlejningsboliger og støttede andelsboliger. Stigende priser på boliger har betydet, at der fra omkring årtusindeskiftet og frem igen er kommet gang i parcelhusbyggeriet. Den lange kriseperiode med begrænset byggeri af parcelhuse har medført, at der er et akkumuleret behov for flere parcelhuse omkring vækstcentrene og primært i hovedstadsområdet, hvor andelen af parcelhuse er lav sammenlignet med det øvrige land. Parcelhusets udvikling over tid De huse, som vi finder i Danmarks parcelhuskvarterer, er bygget i forskellige perioder baseret på hver sin tids behov, værdier og økonomi. Den følgende korte gennemgang er baseret på arkitekt M.M.A Erik Nygaards gennemgang (www.boligguiden.dk) - Den romantiske borgerlige villa fra ca. 1860 til 1920 De første villaer i moderne forstand blev bygget i den københavnske forstad Frederiksberg omkring 1860. Der byggedes monumentale huse i flere etager i alle mulige stilarter, italiensk, engelsk, schweizisk etc. I slutningen af århundredet vandt nationalromantikken frem med fokus på smukke, enkle og livsnære huse – gerne i hjemlige materialer som røde mursten og tegl. Såkaldte patriciervillaer i palæstil med hvide vægge og sortglaseret tegl. Disse huse byggedes primær til det nye velstillede borgerskab og husene er derfor også meget eftertragtede i dag. Der er også ofte mange kroge og nicher og dermed ”sjæl” og en rig håndværksmæssig udsmykning. - Murermesterhuset, omkring 1913-1930 Med demokratiseringen af samfundet rettedes interessen mod at udvikle ”det lille, danske hus”. Kombineret med nyklassicismens interesse for rytme, klare proportioner og det enkle og typiske udvikledes det kompakte og praktiske murermesterhus, som bl.a. i kraft af foreningen ”Bedre Byggeskik” fra 1915 blev udbredt over hele landet. Der er i reglen tale om huse i to etager med kælder, som af hensyn til opvarmningen er bygget kompakt omkring en skorsten. Dette hus er også meget eftertragtet i dag - Funkisvillaen, 1930’erne Funktionalismens gennembrud i 1930érne, betød, at nu skulle arkitekturen først og fremmest være praktisk og funktionel. Væk med unødvendige udsmykninger og det monumentale og symmetriske. Husene form skulle følge af funktionen. I disse huse er hus og have knyttet tættere sammen. Muligheden for centralvarme betød at huset kunne bredes ud over grunden i et plan. Hvide vægge, gerne i beton og store vinduer med stålrammer og flade tage er karakteristiske træk 21 ved disse huse. Der er ikke så mange af disse huse og liebhaverinteressen er derfor stor. - Bungalowen, 1930’erne Bungalowen er den mere folkelige variant af funkisvillaen, som aldrig slog rigtigt igennem. Den typiske bungalow er i én etage plus høj kælder, som gør, at der ikke er noget tæt forhold mellem hus og have. Det karakteristiske er det næsten flade tag og hjørnevinduerne. - Statslånshuset, 1940’erne og 1950’erne Statslånshuset er ”folkehuset”, som gjorde det muligt for brede dele af befolkningen at få eget hus. Det er et lille énetages længehus på oprindeligt ca. 85 m2, med stramme krav til hvad det måtte koste, til byggekvalitet, indretning og isolering m.v. Kælder og tagetage blev sparet væk og erstattet af lave gitterspær, typisk beklædt med eternit. De forskellige hustyper, som udvikledes, var i vidt omfang et resultat af arkitektkonkurrencer. De fleste af de små hus er siden udvidet med nye tilbygninger og fremstår derfor med en noget uklar profil - Det modernistiske hus, 1950’erne Efter krigen var der et opsparet behov for igen at orientere sig mod den store verden. Modernismen fra trediverne blev taget op igen og videreudviklet med inspiration fra blandt andet Californien. Husene har typisk kæmpemæssige vinduespartier og flade tage med tagpap og er bygget i såkaldt åben plan med sammenhængende og flydende rumforløb. Det private er i højsædet og derfor et der ofte mure og vægge uden vinduer ud mod offentligheden, men til gengæld en tæt kontakt mellem huset og den private have. Der er ikke så mange af disse huse, og det er typisk blevet ”liebhaver” ejendomme. - Typehuset i 1960’erne Typehuset fra 1960’erne er i vidt omfang en videreudvikling af de typehuse, som blev udviklet i statslånstiden. Husene var gennemtegnet på forhånd og kunne fremstilles rationelt og efter ”samlebåndsmetoden”. Arkitekternes Typehuskontor etableredes i 1958 og efterfulgtes af en række typehusfirmaer. Køberne kunne bestille huset ud fra et katalog og kendte prisen på forhånd. Som det typiske statslånshus var det i reglen et længehus i en etage uden kælder og med lavt sadeltag i tegl eller eternit. Typisk er også den såkaldte pistolgang, som giver adgang til alle rum. Disse huses fordel består ikke mindst i at de i reglen er nemme at vedligeholde og bygge om. - Typehuset i 1970’erne Velstandsstigning, inflation og rentefradrag gjorde huskøb til en god investering og husene voksede i størrelse. Dermed vandt huse i halvanden etage igen terræn.
Page 1 and 2: Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4: Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6: Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8: Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10: hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12: Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14: nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16: ”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18: af sin identitet i boligen, at man
Page 19: nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 23 and 24: Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26: 1960érne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28: y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30: Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32: fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34: dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36: det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38: II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40: I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42: Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44: ”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46: - De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48: at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50: med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52: I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54: mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56: ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58: at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60: ”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72:
at flytte større, både på grund
Page 73 and 74:
dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76:
Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78:
derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80:
har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82:
vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84:
Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86:
STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88:
Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90:
parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92:
Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94:
en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96:
Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98:
lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100:
Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102:
Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104:
eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106:
- Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108:
øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110:
Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112:
Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114:
Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?