Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

Det sociale liv i ”byens rum”, i kvarteret eller i udendørsrummet
er i mindre og mindre grad baseret på nødvendighed.
De tilfældige personlige møder i det offentlige
rum bliver færre, fordi man kører i bil fremfor at bevæge
sig til fods eller på cykel. De stadigt flere indendørs kommunikations-,
lege-, og underholdningsmuligheder betyder,
at hverken voksne eller børn behøver at bevæge sig
så meget udendørs. Unge møder hinanden via chat-rooms
og står i forbindelse med hinanden via SMS, fremfor at
mødes på gadehjørnet.
Det fysiske rum har med andre ord fået konkurrence.
Man opholder sig kun udendørs, hvis man har lyst til det,
ellers hvis der er nogle positive oplevelser forbundet med
det. Udfordringen er særligt stor i et parcelhuskvarter,
hvor det man typisk har at byde på udendørs er grønne
områder. Grønne områder er i reglen kun attraktive om
dagen (og i sommerhalvåret) og er derfor i sig selv ikke
særligt velegnede til at skabe socialt liv. Efter mørkets
frembrud skaber grønne områder tværtimod utryghed.
Til trods for disse odds, er parcelhusejerne ifølge flere
undersøgelser alligevel mere sociale end beboere i andre
boligformer. Det skyldes dels, at parcelhusejere ikke flytter
nær så hyppigt som andre, og dermed lærer man naboerne
bedre at kende over tid og er mere interesseret i at
”investere” i det sociale liv lokalt.
Hertil kommer, at beboerne i et parcelhuskvarter i
reglen ligner hinanden mere, end de gør i andre kvarterer
med hensyn til livsform, kulturel baggrund og livsstil. Der
er relativt flere børn og hunde i et parcelhuskvarter, og
både børn og hunde er gode kontaktskabere. I parcelhuse
og andre boliger ved jorden færdes man også mere uden
for boligen end folk i etageboliger gør.
Det lokale sociale liv i tilknytning til et parcelhuskvarter
foregår på flere niveauer:
1. Naboerne – det vil sige, de huse man grænser op til
eller ligger overfor på vejen
2. Vejen, som kan være alt lige fra en lille intim lukket
stikvej eller en tæt trafikeret gennemkørselsvej
3. Kvarteret, som omfatter en række veje og afgrænses
af større hovedfærdselsårer eller grønne områder
4. ”Byen”, som også omfatter et knudepunkt, et mødested
eller et indkøbssted. Det kan være landsbyens
gadekær med kirke og købmand og pizzaria, eller det
kan være det lokale indkøbscenter og skolen m.v. i
forstaden. Tidligere var dette niveau også understøttet
af et formaliseret demokrati – i form af sognerådet,
men det er for længst erstattet af storkommuner, som
i fremtiden dækker måske 10-20 sådanne forstæder og
landsbyer.
Det sociale liv foregår typisk enten på det helt nære plan
mellem de nærmeste naboer eller i det lokale knudepunkt,
indkøbscentret, mens der ikke foregår noget på
kvarterniveau. Det er en mulighed, at ”kvarter-niveauet”
kan komme til at spille en øget rolle i fremtiden og at øget
98
fokus på dette niveau samtidig vil kunne styrke naboskabet
på alle fire niveauer.
Nabofællesskab i forskellig skala
Den lokale grundejerforening udgør det formelle forum
for organiseringen af parcelhusejerne på vej eller kvarterniveau.
Nogle gange er deres dækningsområde så stort, at
det ikke engagerer den enkelte. Andre gange så er grundejerforeningerne
så små, at der ikke er ressourcer til ret
meget. Ikke desto mindre er der forskellige muligheder
for at skabe øget engagement i kvarterudviklingen både
gennem grundejerforeningerne og via andre former for
netværk, som kan understøttes af det elektroniske netværk,
fx e-mails og SMS.
Med nabofællesskab tænkes der i mange parcelhuskvarterer
på de nærmeste huse og eventuelt det vejafsnit,
som man bor på, mens man ofte ikke kender beboerne 10
huse nede af vejen eller på den nærmeste sidevej.
Parcelhuskvarterets nabofællesskaber kan sandsynligvis
med fordel udstrækkes til at omfatte et noget større
lokalområde. Ikke mindst fordi man i mange boligkvarterer
foretrækker at holde en passende distance til de allernærmeste
naboer, mens man ikke har samme reservation
overfor naboer, som er lidt mere på afstand rent fysisk.
Man ønsker ikke de nærmeste naboer for tæt på, fordi der
netop i forhold til dem er størst risiko for at sætte noget af
den privathed og uforstyrrethed overbord, som er så vigtig.
Man er måske bange for, at man ikke er i stand til at
sætte grænser, eller at man risikerer at få fjender for livet
i stedet for venner for livet, hvis der kommer knaster i et
lidt for intimt naboskab. Det er nogle gange lettere at blive
skilt fra sin partner end fra sine naboer.
Via det elektroniske netværk, fx ved hjælp af e-mails,
er det imidlertid blevet meget lettere at etablere forskellige
former for netværk med folk i lokalområdet, som har
samme værdier og interesser som én selv. Det kan være
forældrenetværk, seniornetværk eller forskellige interessebaserede
foreningsnetværk.
Seniornetværk som alternativ til at flytte i seniorbofællesskab
Som alternativ til at flytte i et fysisk seniorbofællesskab
kan seniorer i et parcelhusområde etablere et netværk,
som i princippet kan have samme funktion som et egentligt
seniorbofællesskab, blot med den forskel, at man bor
lidt mere spredt. Seniornetværket kan organisere forskellige
services i fællesskab. Madklub, fælles transport, delebil,
motionsture etc. Man kan også dagligt melde ind på det
elektroniske netværk, for at sikre, at alle har det godt.
Kommunen og andre interessenter kan med fordel
støtte og facilitere sådanne netværk, da man må forvente,
at det resulterer i mere selvhjulpne ældre. Ikke mindst i
takt med, at der kommer flere ældre enlige i parcelhuskvartererne,
hvilket er en næsten uundgåelig udvikling,
kommer der et større behov for netværk.