Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

Bilag 2: Interview Der er i månederne fra april til juli 2004 foretaget 19 interviews med boligmarkedseksperter, byplanlæggere, ejendomsmæglere og enkelte beboere. Resultaterne af disse interviews er i vidt omfang indarbejdet i analysedel og i scenarier, megatrends og idékatalog m.v. Interviewene kan også læses særskilt. Der er anvendt en interviewguide som inspiration for interviewene, men interviewene er ikke struktureret systematisk herefter. Det er forskellige ting, som de enkelte interviewede har kunnet bidrage med. Interviewet er foregået personligt med mindre andet er nævnt Hermed en stor tak til følgende: Forskere m.v. - Siv Raun Andersen, cand.scient.anth. Køge Kommune (se side 14) - Erling Groth, kvarterløfkonsulent for SBS Rådgivning (se side 85) - Vibeke Meyling, byplanarkitekt i Dansk Byplanlaboratorium (se side 88) - Max Pedersen, antropolog, Boligtrivsel i Centrum (se side 90) - Jan Gehl, professor på Center for Byrumsforskning i København (se side 96) - Thorkild Ærø, seniorforsker, By- og Byg (se side 84) - Tom Nielsen, arkitekt, Arkitektskolen i Århus (pr. e-mail) (se side 34) Beboere m.v. - Signe Wenneberg, forfatter og journalist (se side 26) - ”Inger Møller”, anonymiseret parcelhusejer (se side 18) - Stig Møller Nielsen, parcelhusejer, medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup (se side 16) - Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening (se side 34) Byggeri, arkitekt m.v. - Sune Sandø og May Køster, arkitekter, ArkitektHjælpen (se side 32) - Michael Honoré Bloch, rådgivningschef hos Bolius, Boligejernes Videncenter A/S (pr. tlf.) (se side 32) - Hans Kr. Jensen, direktør for byggefirmaet HHM A/S og formand for Nyhusforeningen (se side 30) Ejendomsmæglere - Claus Lillelund, medindehaver af Nybolig-forretninger i Nordsjælland (se side 22) - Finn Schou-Christensen, statsaut. ejendomsmægler, Home i Hjørring, (pr. telefon) (se side 10) - Kurt Bødker, statsaut. ejendomsmægler, Home i Viborg, (pr. telefon) (se side 10) - Carla Saaby, statsaut. ejendomsmægler Home på Mors, (pr. telefon) (se side 10) - Helle Mattsen, statsaut. ejendomsmægler Home i Åbenrå, (pr. telefon) (se side 10) 112
Bilag 3: Interviewguide - “kvarterløft” i parcelhusområder Interviewene har taget udgangspunkt i nedenstående bruttoliste af spørgsmål. Det er vidt forskellige emneområder, der er blevet fokuseret på i det enkelte interview, afhængig af den interviewedes rolle i forhold til parcelhusproblematikken. Køberne til enfamiliehuse: - Hvor gamle er de typiske førstegangskøbere af enfamiliehuse – bliver de ældre eller yngre? - Hvilke typer af enfamiliehuse er køberne mest interesserede i? - Hvor meget betyder kvarteret og beliggenheden sammenlignet med selve huset? - Hvor meget betyder det, hvilke naboer som bor i kvarteret? - Hvor vigtig er muligheden for privathed sammenlignet med muligheden for sociale relationer og nabofællesskab – er der en udvikling heri? - Er 1960’er og 1970’er parcelhuse/parcelhuskvarterer mere/mindre attraktive end andre typer af enfamiliehuse? - Hvilke forhold lægger køberne henholdsvis mere eller mindre vægt på i forhold til tidligere, når det gælder husenes tilstand, indretning og arkitektur m.v.? Hvordan står 1960ér og 1970ér husene set i det lys? - Hvor meget betyder det, at man kan flytte lige ind (male) i forhold til det at skulle renovere? - Moderniserer køberne oftere med det samme eller venter de nogle år? - Hvor ”famlende” står køberne overfor at skulle istandsætte og modernisere? - Flytter de ”unge ældre” i øget omfang end hidtil eller bliver de boende? - Er der sælgere af store (1970’er) parcelhuse (seniorer), som er interesseret i mindre parcelhuse? Husene: - Hvordan er din oplevelse af 1960ér og 1970ér parcelhusenes tekniske tilstand generelt? - Er der nogle typer af parcelhuse, som er særligt truet de næste 10-15 år? - Kan det blive aktuelt at rive parcelhuse ned i større omfang de næste 10-15 år? - Hvor omfattende har renoveringsindsatsen været – ude og inde? Kvartererne: - Oplever du, at 1960’er og 1970’er parcelhuskvartererne generelt er blevet mere eller mindre attraktive at bo i de senere år? (trafik, grønt, beboere, fællesskab, adgang til butikker etc.) - Er der nogle typer af parcelhuskvarterer, som du ser 113 bliver henholdsvis mere/mindre attraktive de kommende 10 år. - Oplever du en øget opdeling af parcelhuskvartererne – fx efter livsfase eller livsstil? - Er der områder, som du ser risikerer at forslumme? Æstetik, funktion, natur, arkitektur, byplanlægning m.v.: - Hvilke behov ser du for naturbevarelse og byforskønnelse i lokalområdet. Stier, veje, hegn, offentlige og privat ejede arealer - Er der behov for mere udendørsliv- ikke bare i de private haver, men også på fællesarealer. Kan der gøres noget for at gøre disse steder til mere attraktive områder for børn, voksne og ældre at opholde sig i, dyrke motion, m.v. – begrænsninger i trafik, bænke, legepladser, beplantning, kunst? - Er der basis for ”riv hegnet ned”, mere åbne forhaver etc., som indbyder til mere liv og fællesskab? - Kunne du forestille dig en indsats for mere liv i kvartererne, fx ved at indpasse og tiltrække butikker og erhverv? Fællesskab og fælles service: - Hvordan er udviklingen omkring sociale relationer (nabofællesskab) i parcelhuskvartererne - Bliver der mere eller mindre af det i parcelhuskvartererne? - De nærmeste naboer? Beboerne i øvrigt i kvarteret? - Kunne du forestille dig, at det var en attraktion, hvis man gik sammen om flere fælles services til beboerne i kvarteret, fx via grundejerforeningen? - Almindelig pasning og vedligehold - tagrende rens, hækkeklipning m.m. - Ansætte en ”vicevært” eller ”alt-mulig-mand” i fællesskab? - Hjælp til hundeluftning, græsslåning, babysitning etc., fx aftaler med skolebørn eller efterlønnere? - Entrering med håndværkerfirmaer om vedligeholdelses- og renoveringsopgaver? - Fælles energi- eller miljøløsninger - Fælles overvågning i området, fx via mobilnettet - Kunne du - ligesom i bofællesskaber - forestille dig et fælleshus eller et medborgerhus i kvarteret eller på vejen, hvor man mødes om madklub eller leg, spil, motion etc., og hvorfra man også kan låne alt lige fra dele bil til værktøj og redskaber? - Er der noget ”interessenter” (i egen interesse) kunne gøre for aktivt at løfte livskvaliteten i parcelhusområderne? Kommunen, kirken, institutionerne, kreditforeningerne, leverandører, fx tankstationer, service- og vedligeholdelsesvirksomheder etc.)
Page 1 and 2:
Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4:
Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6:
Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8:
Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10:
hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12:
Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14:
nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16:
”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18:
af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20:
nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22:
der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24:
Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26:
1960érne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28:
y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30:
Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32:
fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34:
dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36:
det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38:
II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40:
I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42:
Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44:
”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46:
- De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48:
at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50:
med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52:
I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54:
mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56:
ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58:
at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60:
”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72: at flytte større, både på grund
Page 73 and 74: dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76: Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78: derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80: har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82: vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84: Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86: STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88: Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90: parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92: Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94: en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96: Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98: lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100: Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102: Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104: eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106: - Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108: øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110: Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111: Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?