Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

I. Parcelhusets status - drømme, myter og realiteter I dette hovedafsnit tegnes et nutidsbillede over kvaliteten af livet i parcelhuskvarterene og der ses på tidligere projekter om kvalitetsløft etc. på parcelhusområdet. Afsnittet er udarbejdet på basis af en række tidligere undersøgelser på området. Der er suppleret med interviews med boligeksperter, ejendomsmæglere samt enkelte beboere i parcelhusene. 6
Hvorfor tale om kvarterløft i 1960ér og 1970ér parcelhuskvarterer? ”Som jeg ser det, er ”katastrofen” udeblevet, og det vil den sikkert også i fremtiden. Parcelhusene går som varmt brød på ejerboligmarkedet - også dem fra 60’erne og 70’erne. Boformen er stadig den absolut mest populære. Generationsskiftet er godt i gang, og også fx de indvandrere, der klarer sig bedst, er ved at rykke ind. Renoveringen og fornyelsen sker helt af sig selv. Primært på markedets vilkår. Alle de der bor i kvartererne er stort set glade. Behovet for et ‘løft’ synes at være minimalt. Hvad er problemet egentlig, kunne man spørge? Måske mest det at alle os bedrevidende stadigvæk bruger parcelhuskvartererne og deres anonymitet og ‘lave loftshøjde’ til at ‘distinkvere’ os selv med”. (Arkitekt Tom Nielsen, Arkitektskolen i Århus) Så galt som i et fiktivt Rønnebærkvarter (se side 8) går det nok ikke ret mange steder. Men de parcelhuskvarterer, som blev etableret i 1960’erne og 1970’erne, står i de kommende årtier overfor en række udfordringer. Husene bliver ældre og det gør deres beboere også – medmindre de ønsker at flytte forinden og er de så tilstrækkeligt attraktive til køberne? Stort set ingen af disse parcelhusområder er problemområder i dag og bliver det måske heller aldrig. Er det så overhovedet relevant at begynde at tale om ”kvarterløft” i forbindelse med disse områder? Parcelhuset og især typehuset har aldrig haft særligt høj status hos arkitekter og hos ”eliten”, men til gengæld er de fortsat populære hos de almindelige danskere. Parcelhuskvarterne fra 1960érne og 1970’erne står ikke nederst i hierarkiet. Andre boligtyper er mere udsatte og boligmarkedet består af forbundne kar. Der sker en omrokering og en substitution mellem de forskellige boligtyper og ejerformer, når de relative priser på forskellige typer bolig ændres. Truslen om mere omfattende problemer med tendenser til forslumning og ghettodannelse i parcelhuskvarterene fra 1960érne og 1970érne kan formentlig afvises. Slum er i reglen forbundet med befolkningsgrupper, som lever i egentlig fattigdom, og dem er der stort set ikke nogle af i Danmark. Der bliver taget vare på alle befolkningsgrupper med sociale problemer, hvad enten det skyldes alder eller fysiske, psykiske eller sociale handicaps, så selv om der skulle opstå en overrepræsentation af disse grupper i et boligområde, får det ikke lov til at udvikle sig til slum. Men derfor kan der godt opstå lommer rundt omkring i det danske land, hvor boligkvarterer og i fremtiden også parcelhuskvarterer kommer ind i en negativ spiral, fordi de bliver stadigt mindre attraktive. Risikoen er ikke særligt stor, når det gælder parcelhusområder, fordi parcelhuse generelt er mere eftertragtede end lejligheder. Til gengæld kan beliggenheden være et problem. I modsætning til lejligheder ligger mange parcelhuse i mindre 7 byer og landsbyer. Muligheden for en genopretning, når først forfaldet er sat ind, er sandsynligvis langt mindre end ved de store byfornyelsesprojekter i lejlighedskomplekser i bykernen eller i forstæder til større byer. Nogle lommer af parcelhuskvarterer er måske ligefrem ”dømt” til undergang, fordi beliggenheden er helt forkert i forhold til, hvor folk vil bo. Selvom frygten for udbredt forslumning i parcelhuskvartererne fra 1960erne og 1970erne formentlig er ubegrundet, så er der alligevel god mening i at se på mulighederne for kvarterløft i disse parcelhuskvarterer. Boliger fra denne periode hører ikke til de mest eftertragtede på markedet. Endvidere drejer det sig helt basalt også om livskvaliteten for de nuværende og kommende beboere, som bor i den mest udbredte boligform i Danmark. Hvad kan der gøres for at bidrage til mere livskvalitet for de beboere, som fremover kommer til at bo i de parcelhuse, som oprindeligt blev bygget til nogle mennesker med andre behov og værdier eller til mennesker i andre faser af livet? Som senior og ældre har man andre behov og krav til boliglivet, end da man som ung børnefamilie etablerede sig i kvarteret. Nye børnefamilier har andre udfordringer, værdier og behov end de tidligere generationer. Nye befolkningsgrupper med anden baggrund, etnisk, kulturelt og livsstilsmæssigt bruger ofte boligen og kvarteret på en anden måde end de hidtidige beboere. Man kan mene, at de ændringer i kravene til parcelhusene og til kvartererne, som følger heraf, gradvist indføres på helt privat initiativ, uden at det offentlige eller andre behøver at blande sig med visioner og handlingsplaner. Problemet er bare, at det private initiativ ofte ikke rækker ud over hegnet, med mindre det får en hjælpende hånd. Finder man ikke et kvarter attraktivt, kan man bare vælge et andet, og kvarteret kan dermed komme ind i en negativ spiral. I områder, som præges af flere ældre, lander bolden også på et eller andet tidspunkt hos det offentlige. Kvarterløft handler ikke kun om at undgå eller forebygge at parcelhusområder kommer ind i en negativ spiral, der i værste fald kunne ende i noget, der begynder at ligne slum. Det er også et formål løbende at sikre en passende fordeling mellem familieboliger og seniorboliger som afspejler befolkningssammensætningen. Det et mål for de fleste kommuner at kunne tilbyde attraktive boligkvarterer til borgerne og sikre tilfredse beboere. Derfor er det vigtigt at kommunen og andre af parcelhuskvarterernes interessenter har så tæt føling som muligt med de forandringer, som finder sted, så man kan tilrettelægge service og rammevilkår og facilitere ændringerne på en måde, som giver størst mulig livskvalitet for borgerne. Kommunernes interesse i at sikre attraktive boligområder, handler ikke kun om at tiltrække og fastholde familier og seniorer med gode indtægter og få problemer socialt og sundhedsmæssigt. Det er ikke et nulsumspil,
Page 1 and 2: Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4: Indhold: Indledning ...............
Page 5: Projektets baggrund og formål Form
Page 9 and 10: hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12: Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14: nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16: ”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18: af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20: nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22: der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24: Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26: 1960érne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28: y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30: Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32: fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34: dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36: det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38: II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40: I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42: Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44: ”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46: - De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48: at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50: med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52: I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54: mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56: ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58:
at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60:
”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62:
især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64:
FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66:
Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68:
2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70:
kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72:
at flytte større, både på grund
Page 73 and 74:
dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76:
Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78:
derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80:
har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82:
vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84:
Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86:
STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88:
Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90:
parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92:
Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94:
en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96:
Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98:
lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100:
Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102:
Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104:
eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106:
- Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108:
øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110:
Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112:
Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114:
Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?