Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

FIGUR 11: FLYTTEFREKVENSER. 1 ÆNDRINGER FRA 1980-2002 ER ANGIVET OVER SØJLERNE, PCT. 60 50 40 30 20 10 0 -9,4% 15-19 år 15,9% 20-24 år 28% 25-29 år 30-34 år 1 Defineret som samlet antal flytninger divideret med det samlede antal personer Kilde: Danmarks Statistik 42,5% 35-39 år 40-44 år 1980 1991 2002 32,9% 30,2% 25,2% 48,8% 24,8% 6,2% 17,9% 2,3% 19,3%18,7%17,1% 16,1% 6,9% FIGUR 12: NETTOMIGRATIONSRATE FOR 25-35 ÅRIGE, 1993-2002 -34,00 - -17,00 : (7) -16,00 - 0,00 : (38) 1,00 - 17,00 : (113) 18,00 - 34,00 : (87) 35,00 - 65,00 : (30) 45-49 år 50-54 år Kilde: Nellemann Konsulenterne AS Kortlægning og Analyse af Byernes Udfordringer, SYNTESERAPPORT, 2003 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 54 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95+ år
ence, som kan presse priserne ned og medvirke til at introducere nye koncepter og øget import af præfabrikerede bygningsdele fra lavtlønslande. Den globale konkurrence inden for alle områder af økonomien betyder også, at mange danske arbejdspladser vil blive flyttet til lande med lavere lønninger. I de dele af landet, som har mange af de mest udsatte arbejdspladser, typisk industriarbejdspladser, kan det resultere i øget arbejdsløshed og eventuelt fraflytning med negativ konsekvens for de parcelhusområder og almene boligområder, som blev etableret i forbindelse med etableringen af disse industriarbejdspladser. Globaliseringen er også tæt knyttet til en række ”trusler” udefra i form af flere forandringer, fremmede kulturer, nye sygdomme som SARS og terror. Defor skaber globaliseringen også reaktioner og modtendenser. Nationale og lokale værdier er ”truet” og bliver derfor vigtigere. Det samme gør betydningen af hjemmet som det trygge tilflugtssted. Mobilitet og forankring Globalisering, individualisering og et mere specialiseret arbejdsmarked bidrager til øget mobilitet. Det overordnede billede er, at man skifter uddannelse, job, partner og bolig med videre oftere end før. En skilsmisse indebærer i reglen en flytning. Mobilitet dækker over flere ting. Pendling til og fra arbejde og mobiliteten fritiden i forbindelse med indkøb og oplevelser m.v. øges markant og fører til øget trafikbelastning, også i mange parcelhuskvarterer. Mobilitet i form af flytning til en ny bolig øges ikke nødvendigvis i samme takt. Øget pendling og øget brug af telearbejde og teleundervisning m.v. er et alternativ til at flytte, som kan medvirke til at trække flyttefrekvensen ned i fremtiden. Når det drejer sig om udviklingen i flyttemobiliteten, er billedet ikke så entydigt. Befolkningens flyttemobilitet er siden 1980 øget stærkt i de unge år og sidst i livet. Det vil sige i de år, hvor flyttemobiliteten i forvejen var høj. Blandt de midaldrende, som i forvejen ikke flytter ret meget, er flyttemobiliteten derimod ikke øget ret meget. Det er de unge og ældste samt singlerne, der flytter meget. Flere unge får en videregående uddannelse, og flytter til den by, hvor uddannelsen udbydes. Sidst i livet bliver det for en stor del af dem, der ikke dør pludseligt, men svækkes af alderdom eller sygdom, nødvendigt på et eller andet tidspunkt at flytte i ældrebolig eller på plejehjem. Forankring De unge flytter ofte mange gange, inden de etablerer sig i en familiebolig. Men tendensen er, at når de i midten af trediverne - efter en række år med mange flytninger - endelig slår rødder og etablerer sig i en enfamiliebolig, er der et ønske om, at det skal være et valg, som rækker 30 Se interview med ejendomsmægler Helle Mattsen, Aabenrå 55 mange år ud i fremtiden og i det mindste indtil børnene flytter hjemmefra – altså minimum 15-20 år. Derfor bliver beliggenheden altafgørende. Denne tendens er særligt udpræget i storbyområder med mange akademikere. I andre områder af landet, hvor der er færre unge med videregående uddannelser og færre bylejligheder, er det mere almindeligt, at helt unge køber parcelhus i en ung alder og flytter igen, når boligbehovet ændrer sig. 30 Tendensen er, at i en mere mobil og foranderlig verden bliver familie og hjem faste holdepunkter i tilværelsen, som kommer til at betyde mere. Et ungt pars etablering i parcelhus handler om redebygning, og der er et stigende ønske om stabilitet, når det drejer sig om hjem og familie. Flytning skal helst undgås. En undersøgelse af 800 personer, der er flyttet til en ny bolig i Århusområdet viser, at blandt dem, der er flyttet i parcelhus, er det 4 ud af 5, som også regner med at bo i huset om 10 år. I andre boligformer under ét er det kun 1 ud af 5, som regner med at bo der om 10 år. Konsekvensen af dette ønske om stabilitet i boligsituationen er, at boligen skal ligge, så familiens medlemmer let kan skifte arbejdssted og uddannelsessted, uden at familien skal flytte til et nyt sted. Det vil ofte være i nærområdet til de store vækstcentre i Hovedstadsregionen og Østjylland. Flere faktorer trækker således i modsat retning i forhold til den overordnede tendens til øget mobilitet. Omkostningerne ved at flytte er også stigende. Det gælder udgifterne til ejendomsmægler og statsafgifter, som følge af stigende ejendomspriser, men det gælder også omkostningerne ved at skabe det nye hjem, så det matcher ens helt personlige stil. Når boligen ikke kun er en bolig, men tillige et personligt udtryk for, hvem man er, koster det flere ressourcer at finde en ny bolig, hvor rammerne matcher og at nyindrette den nye bolig, så den fortæller de helt rigtige historier. Lægger man ”hele sin sjæl” i ejerboligen og investerer meget af sin identitet i huset, er det svært at flytte. Det gælder ikke mindst mange seniorer. Mobiliteten hæmmes yderligere, hvis potentielle købere tillige værdsætter de livsstilsrenoveringer og ”skab-det-selv” løsninger, som boligen er ”beriget” med, lavere end sælgeren gør. Undersøgelser har vist, at beboere hellere vil betale op til 50% mere i husleje, der hvor de bor, end at flytte. Der er udtryk for en stærk forankring i den bolig og det boligområde, som man bor i. Centralisering eller decentralisering? ”Et væsentligt spørgsmål er: Hvor vil vi have udvikling? Det kræver en politisk beslutning om hvilke byer, der skal dø, og det bliver svært. Nogle af landsbyerne er ikke levedygtige. Nogle er deci- deret uhyggelige, og forfald har indtrådt. De, der kæmper, kan måske overleve, men faktum er, at ofte er det langt ude på landet,
Page 1 and 2:
Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4: Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6: Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8: Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10: hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12: Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14: nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16: ”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18: af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20: nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22: der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24: Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26: 1960´erne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28: y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30: Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32: fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34: dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36: det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38: II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40: I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42: Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44: ”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46: - De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48: at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50: med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52: I takt med øget velstand sker vore
Page 53: mobilitet eller øget forankring i
Page 57 and 58: at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60: ”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72: at flytte større, både på grund
Page 73 and 74: dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76: Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78: derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80: har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82: vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84: Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86: STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88: Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90: parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92: Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94: en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96: Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98: lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100: Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102: Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104: eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106:
- Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108:
øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110:
Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112:
Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114:
Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?