Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

GODE SENIORBOLIGER I HORNSLETS ÆLDRE PARCELHUSE, 18. DECEMBER 2013 De fleste ældre bliver gamle i deres parcelhuse. Det gælder også tidligere lærer Karen Jensen på 92 år. Det er de færreste i Hornslet, som får behov for en ældrebolig på deres gamle dage. Parcelhusene, hvoraf de fleste er bygget i 1960érne og 1970érne, opfylder mange af de ældres krav til boligen. Tilgængeligheden er god, Karen Jensens hus er et af de mange typehuse fra 1970érne i ét plan. Der er ingen trapper, hverken ved indgangen, haven eller indenfor i huset. Huset er på 107 m2 og derfor over- kommeligt, og det er forholdsvis let at vedligeholde. Fru Jensen solgte i 2008 huset til et boligselskab under Lærernes Pensionskasse. Nogle af pengene blev tilbageholdt til en renovering af boligen, så den både blev mere ældrevenlig og lettere at passe og vedligeholde. Det var et krav fra boligselskabet for at gå ind i ordningen, men hun er også selv glad for løsningen. Hun behøver ikke at bekymre sig om vedligeholdelse. Det klarer boligselskabet for hende lige som hendes mand gjorde, den gang han levede. Boligselskabet har også investeret i boligen, så der nu er tale om en rigtig god ældrebolig. En del af beløbet skaffede man ved at sælge noget af grunden 78 fra. På naboejendommen var man også interesseret i et frasalg, så der nu blev plads til at bygge en ny ældrebolig på de frigjorte grundarealer. Ingen af de ældre har længere have at passe, men til gengæld har de gode gårdhaver omkring husene. Det meste af salgsprovenuet har Karen Jensen sat til side til fremtidig husleje, men hun fik et lille overskud til at forsøde tilværelsen med en rejse, da hun stadig kunne gå. Nu har hun af kommunen fået bevilget en robot, som klarer mange jobs for hende i hjemmet. Den henter post og varer ved indgangen, gør rent og bærer skrald ud, men Karen får stadig hjemmehjælp én til to gange om ugen for at komme i bad. En af robottens vigtigste funktioner er at tilkalde hjælp, hvis der sker Karen noget. Robotten giver besked, hvis Karen falder, eller hjerterytmen eller blodtrykket ændres markant. Så bliver Karen ringet op, og der sendes hjælp efter behov. Karen er glad for stadigvæk at bo i Rugmarken, hvor hun nu har boet i 20 år. Hun bliver dagligt hentet sammen med nogle af sine naboer og kørt til et nær- liggende bofællesskab, hvor hun spiser middag og spiller kort. Bofællesskabet har en minibus, som et par gange om ugen kører alle, der har lyst, til indkøb hos købmanden eller til ældregymnastik. KØB ELLER SÆLG DIT HUS PÅ TERMIN (TIL SENERE LEVERING). HOME-AVISEN, 13. JUNI 2008 En del ældre sælger deres bolig med ret til at blive boende livsvarigt eller et aftalt åremål fremfor at tage ned- sparingslån, som man ikke føler man kan overskue konsekvenserne af. Omvendt er mange unge på vej ind på boligmarkedet interesseret i at kombinere deres boligopsparing med et køb på termin, som sikrer, at huspriserne ikke løber fra dem. Dermed kan bankerne i vidt omfang afdække risikoen ved at matche købere og sælger på termin. Ejendomsselskaber, boligforeninger og kommuner benytter sig også at køb på termin, for herigennem at sætte sig på en ejendom, der er vigtig i forhold til en lokalplan eller en udviklingsplan for et område.
har erkendt, at mange flere end de, som rent faktisk flytter er interesseret i at gøre det, hvis de ellers kunne overskue udbuddet og konsekvenser og omkostninger ved at flytte. Det har også hjulpet betydeligt, at boligmarkedet er blevet mere gennemsigtigt ved hjælp af Internettet. Det er blevet langt lettere at matche udbud og efterspørgsel og igangsætte flyttekæder. Ejendomsmæglerne er ikke længere blot passive formidlere. De gør et stort arbejde for at få det latente udbud og den latente efterspørgsel frem. Det har resulteret i, at næsten alle danskere i praksis har deres bolig til salg - hvis ellers prisen er rigtig og har lagt billet ind på deres nye drømmebolig. Det er blevet langt mere almindeligt, at man uopfordret får et bud på sin bolig. ”Developere”, ejendomsmæglere og kommuner arbejder ihærdigt på at mobilisere folk i deres boligkvarterer. Kommunerne har en interesse i at samle børnefamilier, seniorer etc. i kvarterer, hvor de kan tilbyde optimal service til bestemte målgrupper af beboere. De ”brander” forskellige områder af kommunen specifikt, så man herigennem tiltrækker forskellige befolkningsgrupper. Ikke mindst hvis man nedlægger skoler eller har relativt få børn, er det vigtigt, at børnefamilier samles og ikke spredes. Har man flere skoler, lægger man vægt på, at de er så forskellige, at de kan tiltrække forældre med forskellige holdninger. Branding handler om at differentiere sig så meget som muligt, fremfor at udbyde den samme grød alle steder. Developere overtager i øget omfang parcelhuse, der bliver ledige med henblik på at udvikle parcelhuskvarterer i bestemte retninger. I de døde årstider etablerer ejendomsmæglerne ”kvarterløftprojekter”, hvor de indbyder beboerne i et kvarter til møder om, hvordan netop deres kvarter kan udvikle sig. En del af øvelsen går også ud på at få folk ud af busken med hensyn til deres ønsker på lidt længere sigt. Hvor ser man sig selv om 5 år eller 10 år? Hvor ser man boligkvarteret? Er der disharmoni mellem disse to sæt af fremtidsbilleder, skulle man måske allerede nu overveje at flytte? Det giver mulighed for dialog og måske forretning til ejendomsmæglerne Her i år 2015 er folk blevet meget mere bevidste om, hvor de bor og hvorfor. Det er hverken så tilfældigt eller så præget af fastgroethed, som tidligere. Det er noget man aktivt vælger hele tiden. Scenarie 4 Diversitet og kreativitet - mangfoldige boligkvarterer Tidsånd Mangfoldighed og kreativitet har vundet frem i de danske boligkvarterer. Ønsket om øget lokalt fællesskab baseret på mangfoldighed er til dels en reaktion på opløsningstendenser i samfundet, skabt af individualisering, globalisering og øget mobilitet, men det er også en følge af nye 79 tendenser. Industrisamfundets opdeling af mennesker i forbrugere, producenter og lønmodtagere er ved at blive brudt af en ny ”kreativ klasse”, som gør op med tidligere tiders stereotype opdelinger. Den nye tids kreative mennesker ser ikke sig selv som lønmodtager, forbruger eller modtager af offentlig service, men som et ”skabende menneske” der først og fremmest lægger vægt på at gøre en forskel og på at skabe noget, der hvor man har mulighed for det. Der er blevet mange flere måder at realisere sig selv på som værdiskabende menneske. Nogle opererer på den globale scene, andre i cyberspace. Rutineprægede jobs er overtaget af robotter eller flyttet ud til lavtlønslande. Virksomhederne efterspørger kreativitet og innovation som aldrig før, og derfor er det nye menneskeideal folk, der som innovatører, netværkere og iværksættere skaber forandring og vækst omkring sig. Det værdiskabende menneske finder man ikke kun i arbejdslivet. For endnu flere handler det om at finde meningen med livet som skabende menneske i det lokale og det nære. Nogle har gjort deres hobby til en levevej, nogle på heltid, men mange flere på deltid. De fleste er blevet langt mere kreative på hjemmebane. Udviklingen i teknologien og på arbejdsmarkedet har muliggjort, at langt flere af samfundets arbejdsfunktioner igen kan udføres i hjemmet. Industrisamfundet og velfærdssamfundet ”tømte” hjemmet for funktioner. Båret af ny teknologi kan en række funktioner igen flyttes tilbage til hjemmet. Det har betydet, at der er mere liv i boligkvartererne om dagen. Selvbetjeningssamfundet har betydet, at der er færre servicejobs inden for en række områder. Til gengæld bruger den enkelte mere tid i hjemmet på e-banking, e-learning, e-health og e-shopping etc. Omfanget af telearbejde er også øget. Flere er fleksible og kan arbejde hjemmefra en stor del af tiden. Det gælder særligt folk med kreative jobs og konsulentjobs, men også håndværkere og servicefolk kan i øget omfang selv planlægge deres eget arbejde og skema. Mange flere starter egen virksomhed fra hjemmet. Ikke mindst netværksteknologien gør det lettere at etablere små virksomheder. De fleste forsyner kun venner, naboer og kolleger, men flere end tidligere skaber også egne virksomheder, som de kan leve af. Der er kommet flere ”frie agenter”. Virksomhederne hyrer ikke længere så mange ”lønmodtagere”, som sælger deres tid, men foretrækker ”selvstændige” og konsulenter, som sælger deres resultater. Flere arbejder som frivillige. Dels er der flere raske og rørige udenfor arbejdsmarkedet, og dels er der kommet mere prestige i at gøre en frivillig indsats. Derfor har civilsamfundet oplevet en opblomstring. Det er ikke sket i modsætning til erhvervslivet eller som alternativ til offentlig service, men tværtimod igennem partnerskab, samarbejde og nye hybride samarbejdsformer. Boligmarkedet Hjemmelivet og livet i boligområdet er for mange blevet
Page 1 and 2:
Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4:
Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6:
Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8:
Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10:
hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12:
Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14:
nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16:
”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18:
af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20:
nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22:
der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24:
Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26:
1960érne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28: y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30: Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32: fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34: dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36: det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38: II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40: I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42: Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44: ”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46: - De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48: at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50: med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52: I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54: mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56: ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58: at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60: ”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72: at flytte større, både på grund
Page 73 and 74: dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76: Der er også sket en todeling af Da
Page 77: derfor om at få indvandrere og and
Page 81 and 82: vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84: Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86: STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88: Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89 and 90: parcelhussektoren for indvandrerne
Page 91 and 92: Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio
Page 93 and 94: en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96: Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98: lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100: Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102: Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104: eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106: - Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108: øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110: Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112: Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114: Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?