Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

DET DANSKE PARCELHUSKVARTER ER ET FORT AF HÆKKE OG RÆKVÆRK Interview med Max Pedersen, april 2004 Max Pedersen er antropolog, arbejder for Boligtrivsel i Centrum og har bl.a. forfattet bogen: ”Nybyggere i den tredje alder... om seniorbofællesskaber” Heri behandles emner som fælleshusets brug og historie og bofællesskaber som bo- og livsform. Attraktive parcelhuskvarter for seniorerne? Seniorbosteder kan tilbyde et udvidet naboskab med festivitas og tryghed, uden at det er et decideret kollektiv, og der kommer parcelhuset til kort. Det kan det hverken tilbyde nu eller i fremtiden. I mange tilfælde, hvor folk flytter til seniorbosteder, er det udtryk for et bevidst fravalg af parcelhuskvarteret. Det er principielt muligt at lave fortætning i parcelhuskvarteret. Kvadratmetermæssigt burde det ikke være et problem, men jeg ved fra Realdaniaprojektet, at det hurtigt kan gå hen og blive en dyr løsning. Samtidig er det ikke sikkert, at man er interesseret i den løsning. Vi har lavet en undersøgelse, hvor vi har spurgt seniorer i landdistrikter, om de er interesseret en opdeling af deres bolig. Svaret var nej i 98 % af tilfældene, men der kan selvfølgelig være en forskel på land og by. Der er mange faktorer, der kan influere på dette valg. Bliver det dyrere at bo i fællesskabet end at bo i parcelhuset? En mulighed kunne være øget netværksdannelse i parcelhuskvarteret. Det tror jeg mange kunne ønske sig, men det er også svært at forestille sig uden kommunal indflydelse. Nogen skal trække det igennem. Fællesaktiviteter for beboere i parcelhuskvarteret Man kunne selvfølgelig købe et parcelhus, og lave det om til fælleshus. Men fælleshuset kan i sagens natur ikke være centralt beliggende for alle i kvarteret. Måske er der kun 3 naboer, som vil kunne se, hvad der foregår i det. Det typiske problem er, at man ikke kan se, om der er aktivitet i fælleshuset. Og hvem skal finansiere det? ”Skal mine skatte kroner gå til det?” vil kommunens borgere spørge. Beboerne skal selv betale for det, men det vil de i reglen ikke. Hvis det i det hele taget skulle fungere, skulle det 90 være i områder med en stor andel ældre. Erfaringer fra USA viser, at fælleshusaktiviteterne er afhængig af folk, der er særligt engagerede. Samtidigt må man være opmærksom på, at amerikanere er mere udadvendte. Amerikanerne har en ekspertise, når det gælder at tackle de nyankomne. Det bliver ofte karakteriseret som overfladiskhed af danskere. Velkomst komiteen er institutionaliseret i USA. Man kommer og byder velkommen og dyrker naboskabet omkring barbecuen. Det danske parcelhuskvarter er i sammenligning et fort af hække og rækværk. Et tegn på privathed. Det er en langt større udfordring her at skabe social aktivitet. Hvis seniorbostederne skal bindes op på noget kommercielt, eller hvis en større pamflet af aktiviteter skal kunne udbydes, så skal der være en kritisk masse. Suncity i USA med 40.000 beboere har rekreationshuse med swimmingpool, blodtryksapparater og alle mulige grupper og aktiviteter. Stor skala betyder selvsagt flere muligheder. I Suncity kom der folk ud for at markedsføre sig med fodterapi, blodtryksdag m.m. I Danmark kunne en skærpet bevidsthed om de ældre som en stærk kundegruppe gøre en forskel. Men det er i det hele taget svært at se, hvordan man skal kunne lave en samlet indsats i områder, når folk er forskellige steder i deres liv. Landsbyer – revival eller død Et væsentligt spørgsmål er: Hvor vil vi have udvikling? Det kræver en politisk beslutning om hvilke byer, der skal dø, og det bliver svært. Nogle af landsbyerne er ikke levedygtige. Nogle er decideret uhyggelige og forfald har indtrådt. Men nogle af de lokalforeninger, som jeg har oplevet, har meget højt til loftet, og er drevet af stort engagement. Engagementet er ikke længere knyttet til en enkeltsag som fx skolen eller Brugsen. Man har en bredere forståelse. Det bærer præg af, at man vil noget sammen. De, der kæmper, kan måske overleve, men faktum er, at ofte er det langt ude på landet, at gennemsnitsalderen stiger, og at det hele i reglen er bundet op på en enkelt aktivitet. Da det hele ofte hænger på enkelte aktører, er det svært at forudsige, hvilke byer, der bukker under. De byer, der ligger godt og – ligesom den charmerende bjergby – har nogle kvaliteter, kan få en revival, men de fleste landsbyer er kedelige.
Et parcelhus på 200 m2 til 3,5 mio. kr. i Nordsjælland er ikke nødvendigvis luksus for en familie med tre børn, men kan være det for en enlig eller for et par uden hjemmeboende børn. Incitamenter til boligselskabers opkøb af parcelhuse Fremfor at bygge nye ældreboliger kan de almene boligselskaber og andre stimuleres til at opkøbe mindre parcelhuse og omdanne dem til ældreboliger, handicapegnede boliger etc. – evt. som medejerboliger. Nye socialgruppers adgang til parcelhussektoren Man kan overveje at lette socialt dårligt stilledes adgang til parcelhussektoren, så det fx bliver lettere for førtidspensionister og indvandrerfamilier at få hus og have. Dels af sociale årsager og dels for at stimulere efterspørgslen efter parcelhuse, der hvor der er risiko for overskud, det vil sige udenfor de større vækstcentre. Det kan samtidig frigøre nogle almene bylejligheder til unge studerende og til folk, der har større behov for nærheden til arbejdsmarkedet end pensionister har. Der kan peges på en forbedring af mulighederne for at få boligsikring ved køb af parcelhuse. Man kan også forestille sig, at udvidede muligheder for at stille sikkerhed i pensioner m.v. kunne gøre det lettere at skaffe finansiering til køb af ejerbolig. Incitamenter til øget service i boligområder Staten kan understøtte mulighederne for at udvikle lokale services og hjemmeservices i boligområderne. Såfremt globalisering og automatisering betyder, at ”2/3-samfundet” cementeres for alvor i form af stigende arbejdsløshed og marginalisering blandt grupper med kortvarig eller ingen uddannelse, vil det være relevant at se på, hvordan man kan sikre gode rammebetingelser for udvikling af forskellige servicejobs, som grupper, der i modsat fald risikerer at marginaliseres, kan udføre. Større krav til tilstandsrapporter Ifølge ejendomsmæglere sælges dårlige huse ofte for dyrt og perfekte huse for billigt. Man kunne eventuelt stille krav om at supplere tilstandsrapporten med en oversigt over restlevetid og investeringsbehov i den næste 10- eller 20-årige periode. Et større fokus herpå vil kunne sikre, at der er plads i økonomien til de nødvendige fremtidige renoveringer af boligerne og kan måske også føre til mere rationelle beslutninger omkring alternativerne ”riv ned og byg nyt” og kontinuerlig renovering. Krav om udviklingsplaner og saneringsplaner Staten kan stille krav om, at kommuner i de dele af landet, hvor der er overskud af boliger, eller hvor prognoserne peger i denne retning, laver saneringsplaner for boligområdet og herunder for ”truede” parcelhuskvarterer. Det er indtil videre de færreste steder, hvor saneringsplaner er aktuelle, men for at motivere til en tidlig indsats, kan man 91 eventuelt stille krav om, at der laves scenarier for udviklingen. Scenarier, som giver svar på, hvad man kan og vil gøre, hvis der opstår boligoverskud. Udviklingsplaner er modstykket til saneringsplaner. Her drejer det sig om, hvad kommunen kan gøre for at styrke udviklingen i de forskellige parcelhuskvarterer. Det kan gøres til et krav for at få lov til at bygge nyt, at kommuner med overskud af boliger samtidig tager skridt til at fjerne andre boliger. Kan man forestille sig ”skrotningspræmier”? Såfremt der opstår problemer med overskud af boliger, kan man overveje at indføre en skrotningspræmie for at sikre afvikling af ældre og utidssvarende boliger. Skrotningspræmien kunne eventuelt betales af Landsbyggefonden eller finansieres som en afgift i forbindelse med byggeri af nye huse, som ikke erstatter ældre huse. På samme måde som med skjult arbejdsløshed kan der også opstå ”skjult” boligoverskud. Hvis der er for mange boliger, falder prisen på disse, så det ikke er attraktivt at sætte dem til salg. Enlige vil foretrække at lukke en del af boligen af. Huse vil stå delvist tomme og kun blive nødtørftigt vedligeholdt. Hvad kan kommunen gøre? Kommunernes kan på forskellig vis via aktiv byudvikling og beslutninger om servicering af borgerne påvirke udviklingen af parcelhuskvartererne i forskellig retning. Storkommuner øger interesse og behov for det lokale I takt med at kommunerne bliver større og måske dermed også mere upersonlige, kan man af hensyn til et velfungerende demokrati med fordel stimulere lokaldemokratiet i kommunens ”landsbyer”, bydele, sogne eller kvarterer. Man kan støtte udviklingen af et sådant lokaldemokrati ved at facilitere det på forskellig vis. For eksempel ved at lægge puljer ud til lokalområdet og ved at støtte forskellige lokale netværk. Et ”krone for krone” princip, hvor det offentlige supplerer den finansiering, som fremskaffes på privat vis, er en mulighed for at øge det lokale engagement, samtidig med at det offentlige bidrager til finansieringen. Støtte til medborgerhuse? Kommunen kan medfinansiere lokale medborgerhuse og fælleshuse, hvor også hjemmehjælp, dagplejemødre og forskellige lokale netværk kan mødes. Medborgerfaciliteter kan ofte oprettes i tilknytning til eksisterende faciliteter, skoler, institutioner, kommunekontorer etc. Det kan fx også ske i forbindelse med udlejning af restaurantfaciliteter på lempelige vilkår i tilknytning til idrætsanlæg, skoler, institutioner m.v. Særligt i områder, hvor der bliver mange seniorer og ældre, vil der være et behov for flere medborgerhuse og
Page 1 and 2:
Copenhagen Institute for Futures St
Page 3 and 4:
Indhold: Indledning ...............
Page 5 and 6:
Projektets baggrund og formål Form
Page 7 and 8:
Hvorfor tale om kvarterløft i 1960
Page 9 and 10:
hvor man konkurrerer om den velstil
Page 11 and 12:
Hvis boligpriserne i et område kom
Page 13 and 14:
nelse, så kvarteret i dag fremstå
Page 15 and 16:
”havebyen”. Det er boliger i su
Page 17 and 18:
af sin identitet i boligen, at man
Page 19 and 20:
nesker, men Inger håber, at vi i f
Page 21 and 22:
der ikke blev bygget nær så mange
Page 23 and 24:
Denne tendens holdt sig efter oliek
Page 25 and 26:
1960´erne. Den indbyrdes placering
Page 27 and 28:
y-kvaliteter handler både om føle
Page 29 and 30:
Parcelhuskvarterets ”byggeklodser
Page 31 and 32:
fordelingseje og til sidst blinde o
Page 33 and 34:
dens parcelhuskvarter, som måske k
Page 35 and 36:
det nemt at komme på arbejde, i so
Page 37 and 38:
II. Megatrends - drivkræfter for f
Page 39 and 40: I dette afsnit ses der på en rækk
Page 41 and 42: Singleandelen forventes imidlertid
Page 43 and 44: ”afhængige” børn i de kommend
Page 45 and 46: - De ældre 75 + årige I denne fas
Page 47 and 48: at man er på hilsefod, og når det
Page 49 and 50: med en ”statistisk høj tæthed a
Page 51 and 52: I takt med øget velstand sker vore
Page 53 and 54: mobilitet eller øget forankring i
Page 55 and 56: ence, som kan presse priserne ned o
Page 57 and 58: at gennemsnitsalderen stiger, og at
Page 59 and 60: ”Funktionstømningen” i lokalom
Page 61 and 62: især kan gøre en forskel. Lokale
Page 63 and 64: FIGUR 16: SCENARIER FOR PARCELHUSKV
Page 65 and 66: Dansk økonomi er kendetegnet ved h
Page 67 and 68: 2000-2005 er historie. Høj økonom
Page 69 and 70: kan finansiere en bolignedlæggelse
Page 71 and 72: at flytte større, både på grund
Page 73 and 74: dens ældre. Det gælder særligt i
Page 75 and 76: Der er også sket en todeling af Da
Page 77 and 78: derfor om at få indvandrere og and
Page 79 and 80: har erkendt, at mange flere end de,
Page 81 and 82: vigtigere end livet på arbejdsplad
Page 83 and 84: Den drivende kraft heri er ikke min
Page 85 and 86: STORKOMMUNER GIVER DECENTRALISERING
Page 87 and 88: Idékatalogets præmisser Da der fo
Page 89: parcelhussektoren for indvandrerne
Page 93 and 94: en mangfoldighed af beboere? Skal k
Page 95 and 96: Kvarterets fysiske kvaliteter Det f
Page 97 and 98: lukkede veje uden mulighed for genn
Page 99 and 100: Forældrenetværk for at styrke bø
Page 101 and 102: Formålet er helt overordnet at sik
Page 103 and 104: eboerne har forskellige præference
Page 105 and 106: - Kommer naboer sammen privat til s
Page 107 and 108: øjenåbner og demonstrere behovet
Page 109 and 110: Figuroversigt TABEL 1: PRÆFERENCER
Page 111 and 112: Bilag 1: Netværksgruppen Der er ha
Page 113 and 114: Bilag 3: Interviewguide - “kvarte
show all

Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?