Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

Denne tendens holdt sig efter oliekrisen, fordi toetages
huse er mere energiøkonomiske. Det typiske hus har
en børneafdeling i underetagen, som også omfatter
alrummet og en mere rolig voksenafdeling med stue og
stor balkon på første sal. Taget er stort og med udhæng
og kombineret med en hang til grove materialer gør
det ofte husene lidt mørke indvendigt. Disse huses fordel
er, at de ofte rummer mange værelser og m2.
- Det rustikke og energirigtige hus i 1970’erne og
begyndelsen af 1980’erne
Dette hus er en reaktion på oliekrisen og på
1960´ernes forbrugersamfund baseret på teknologi
og stordrift. Værdier som ”småt er godt”, det landlige,
hjemmelavet, genbrug og økologi vandt frem. Huse i
to etager, med små vinduerne og tykke vægge for at
spare varme, kendetegner disse huse, som ofte også
er smalle for at give lys fra begge sider. Alrummet og
brændeovnen er standard. Som en reaktion mod de
store boligplaner og parcelhusets individuelle boligform
vandt tæt/lav bebyggelser med vægt på fællesskabet
frem, blandt andet inspireret at den tids kollektiver.
- Den postmoderne villa fra 1980’erne og frem
Det postmoderne hus er alt det, der har været forbudt
siden 1930´erne. Ufornuftigt, kulørt og vellystigt i
pagt med den individuelle tidsånd baseret på privat
initiativ og pengeøkonomi. ”Alt var tilladt” og mange
stilarter og mange forskellige materialer blandedes.
Økologi og autencitet var ikke i højsædet, livet måtte
gerne være overfladisk, bare der var stil over det.
- Det borgerlige typehus i 1990’erne og frem
Da de tidlige 1980´eres forbrugsfest stoppede brat
med Kartoffelkuren i 1986, gik byggeriet af enfamiliehuse
næsten helt i stå. Da der igen så småt kom gang
i byggeriet, var det økonomiske, velkendte, trygge og
borgerlige typehuse ligesom i 1960’erne, som vandt
frem. Huse i røde mursten, med hvide vinduer og et
stort valmet tegltag, som holder sammen på huset
med dets havestue og karnapper og den overdækkede
terrasse og carporten. Andre typehuse er træhuse med
inspiration fra de amerikanske TV-serier.
Ældre huse har sjæl
”Jeg tror, at det for fremtiden bliver mere vigtigt, at man skal
kunne se kvaliteterne ved parcelhuset. Parcelhuskvarteret har
trygge rammer, gode skoleveje, alt hvad hjertet begærer, men de
er kedelige. Hvis vi kunne igangsætte en opgradering, få færre
restriktioner og samtidigt skabe bedre rammer for de ældre, ville
23
det været fantastisk.” (Vibeke Meyling, Byplanarkitekt)
De nye huse er praktiske men kedelige, mens de
gamle huse er smukke men upraktiske. En undersøgelse
af to kvarterer, dels et typisk parcelhuskvarter fra starten
af 1970’erne, dels et kvarter med murermestervillaer fra
omkring 1950, viser noget om beboernes holdninger til
deres hus og til kvarteret 12. Kun hver tiende (11,3%) af
beboerne i 1970´er parcelhusene svarer, at de bor i et
smukt hus, og halvdelen (50,7%) svarer ”ved ikke” når de
spørges, om deres kvarter er charmerende. Dermed er parcelhusejerne
faktisk ikke uenige i arkitekternes dom over
deres huse. Disse beboere har ofte fravalgt villaen med
charme og sjæl, fordi det var for dyrt, for upraktisk eller
forbundet med for meget arbejde.
Holdningen er generelt, at husene fra halvfjerdserne
er praktiske men kedelige, hvorimod de ældre villaer er
smukke men upraktiske. At det ældre hus har sjæl, betyder,
at det har en historie. De er charmerende, har kringelkroge,
knaster og skunke og er bygget af de gode materialer
og med godt håndværk.
I kvarteret fra 1950’erne giver beboerne udtryk for
langt større tilfredshed med arkitekturen i deres boligområde,
og modsat parcelhusejerne har villaejerne i langt højere
grad reflekteret over det arkitektoniske, da de købte hus 13.
Parcelhuskvartererne fra 1970´erne er ofte kritiseret
for deres ensartethed og monotoni. Det er imidlertid store
forskelle kvartererne i mellem. I nogle parcelhuskvarterer
fra 1970’erne har renoveringerne været så forskelligartede,
at de i sig selv er med til at løfte kvarteret ud af typehus-anonymiteten.
Parcelhustyper - et bolighierarki?
Boligvalg handler om forskellige behov og forskellig smag.
Ikke desto mindre kan man tale om et vist hierarki. Nogle
typer opleves som mere attraktive end andre. Selvom
enfamiliehusene (åben/lav) som gruppe ligger i toppen
af bolighierarkiet, hvis man måler på graden af attraktionsværdi
i forhold til andre boligformer, er der ikke
desto mindre flere af åben/lav hustyperne, som befinder
sig længere nede af skalaen og også opfattes som mindre
attraktive end andre former for ejer- og lejerboliger.
Det er indenfor åben/lav husene, at der findes den
allerstørste spredning i kvalitet og attraktivitet overhovedet.
Spektret går fra liebhaverboliger i form af palævillaer
ved Strandvejen til forsømte huse i de små landsbyer.
Ser vi på åben/lav husene eller enfamiliehusene, er
der meget, der peger på, at ”hierarkiet” ser nogenlunde
ud som nedenfor med det klassiske og romantiske hus i
toppen efterfulgt af murermestervillaen med mulighed
for at sætte sit præg. Herefter kommer nogle af de nyere
huse. Tæt på bunden af hierarkiet kommer husene fra
12 Parcelhuset-elsket og hadet, af Kirsten Gram-Hansen og Claus Bech-Danielsen, seniorforskere på Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg. Publiceret i Arkitekten.,
103(07), 2001
13 Når sjælen flytter ind: af Claus Bech-Danielsen og Kirsten Gram-Hanssen, 2003, www.urbanvelfaerd.dk