Fremtidens Forstæder ENDELIG.indd - Instituttet for Fremtidsforskning

”afhængige” børn i de kommende 10 år. Antallet af
børnefamilier med større ”uafhængige børn” stiger
derimod i en årrække endnu, og det øger efterspørgslen
efter store parcelhuse og efter tilbygninger til eksisterende
parcelhuse. Sammenbragte familier, der er et
resultat af skilsmisser og nye parforhold, stiller også
krav om mere plads, når hele den udvidede familie er
samlet. I parcelhuset bliver der behov for flere kvadratmetre
og måske også for at etablere en ungdomsafdeling
med egen indgang og bad.
I de familier, hvor der har været skilsmisser
og nye parforhold, er der typisk også flere børn.
Kærligheden i et nyt parforhold symboliseres med et
barn til. I disse familier er børnene ikke desto mindre
ofte de facto enebørn, fordi aldersspredningen kan
være meget stor. Det øger behovet for nogen at lege
med i parcelhuskvarteret.
Når flere unge under uddannelse bliver boende
længere tid hjemme, øges efterspørgslen efter større
familieboliger også. De fleste unge har overstået deres
”ungdomsoprør” tidligt, de er blevet ”uafhængige”
allerede i 12-13 års alderen. Derfor ser flere ”frie
1”under uddannelse muligheden for at kombinere det
frie liv med et højt bolig- og serviceniveau i forældrenes
parcelhus.
Familie-/karrriere gruppen vil i de kommende 5-
10 år have et øget behov for store boliger med plads
til flere større hjemmeboende børn og ofte også plads
til hjemmekontor til både ham og hende.
De unge familier er længere om at købe parcelhus,
men når det så sker, skal det være ”huset for
livet”, eller i de mindste det hus, som skal danne den
stabile og trygge ramme om børnenes opvækst. Det
betyder, at der stilles større krav til huset eller rettere
til beliggenheden og til kvarteret, for selve huset kan
der gøres noget ved. Det kan der ikke med beliggenheden
eller med kvarteret, og man finder ikke bare
et andet hus i kvarteret, som opfylder alle de mange
individuelle krav man har, når boligen også skal
udtrykke livsstil og identitet.
Fordi tidshorisonten er ret kort, når man køber sit
parcelhus i en relativt moden alder, er det for de fleste
mest attraktivt at købe hus i et etableret kvarter, hvor
der ikke bygges og rodes, og hvor det grønne er vokset
op, fremfor på bar mark. Derfor, men også fordi gamle
huse og kvarterer har ”sjæl”, kan gamle huse godt
blive væsentligt dyrere end nye, selvom sidstnævnte
er meget billigere i drift og vedligeholdelse.
Nogle unge par anskaffer hus, inden de får børn.
Det gælder særligt i egne af landet, hvor der ikke er
så mange udlejningslejligheder. De helt unge par kan
med fordel etablere sig sammen med andre ”nybyggere”
på en attraktiv grund. Det gælder i særdeleshed,
hvis gamle huse koster mere end nye huse. Denne
gruppe vil ofte være mere interesseret i at bygge nyt
sammen med andre kommende børnefamilier end
43
i at flytte ind i et parcelhuskvarter fra 1960’er eller
1970´erne, hvor der er relativt mange seniorer.
- De ”frie 2”
De ”frie 2” er typisk 55-74 år, men det er vigtigt at slå
fast, at alder i stigende grad bliver en ”definitionssag”.
For mange vil overgangen til ”frie2” livsfasen være
ensbetydende med en række positive tilvalg. Det står
i kontrast til tidligere tiders negative fravalg i forbindelse
med alderdom og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
De ”frie2” har ikke længere forpligtigelser
overfor børn og er mere ”frit stillet” med hensyn til
arbejde. Ny uddannelse, ny livsstil, ny bolig eller
måske endog ny partner overvejes.
Forbrug og engagement i fritidsinteresser er højt.
Mobiliteten er øget. Der er rejser, højskoleophold,
restaurant besøg, uddannelse og meget mere. De frie
2 er en stærkt voksende gruppe de næste 10 år, og de
har en stor disponibel indkomst.
I fremtiden er det sandsynligt, at vi vil se langt
flere ”unge ældre” arbejde under fleksible former. Det
vil især være de langvarigt uddannede, der i forvejen
har gode pensionsordninger, og som kan supplere
pensionen med fortsat arbejdsindkomst. Men der
bliver ikke desto mindre som regel øget fritid, mere
tid i hjemmet og mere overskud til at engagere sig i
boligen og boligkvarteret.
Individuelle udfoldelsesmuligheder indenfor
boligens rammer bliver vigtigere, når de ”unge ældre”
skal tilbringe mere tid hjemme. Muligheden for at
dyrke forskellige interesser og leve forskellige dagsrytmer
og dermed muligheden for at få ”hvert sit”
indenfor boligens rammer bliver vigtigere.
Boligvalget kan foretages uden tidligere tiders
hensyn til arbejde og børns skolegang, hvilket trækker
i retning af øget mobilitet. Man kan også forvente
flere skilsmisser og nye parforhold i denne nye livsfase
fremover. Fremtidens ”unge ældre” er mere indstillet
på forandring end tidligere.
Der bliver 25-30 procent flere ”frie2” i aldersgruppen
55-74 de næste 10 år. Derfor er denne gruppes
boligønsker centrale. Der vil i de kommende år være
et voksende marked for kvalitetsboliger i form af
ejerlejligheder, andelsboliger og udlejningsboliger til
de mere velstillede ”unge ældre”, som ønsker i god tid
at skifte den store familiebolig ud. Fremtidens ældre,
især kvinderne, er positive overfor bofællesskaber
baseret på selvstændige boliger kombineret med fællesfaciliteter.
Selvom et stort mindretal gerne vil flytte, så vil
flertallet af de ”frie2” alligevel blive boende i den oprindelige
familiebolig, men vil efterspørge services, som
gør at hus og have kan passes og overvåges, når man
er væk. Man vil fx efterspørge services, der gør at man
via mobilen kan gå ind og checke, at alt er i orden.